Imod ny folkeskolereform

Kontakt forfatteren af dette andragende

Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen Imod ny folkeskolereform.


Gæst

#226

2013-04-08 17:30

Lad os få mere viden om heldagsskoler, lade de skoler der allerede er heldagsskoler, danne baggrund for endnu mere forskning på området. Men lav ikke forhastede beslutninger med konsekvenser for alle elever. ind til videre er der modsatrettede meninger om folkeskolereformen med helheds- eller heldagsskole. Kun politikerne lyder sikre på at de vil den vej, men uden forskning der viser de har belæg for deres påstande, så hvorfor?

Gæst

#227

2013-04-08 18:02

Det kan ikke være rigtigt, at staten skal diktere, hvilken skoleform folks børn skal have. Lad dog de forældre, der ønsker en heldagsskole til deres børn, vælge sådan en, og lad andre forældre have mulighed for at vælge den fra. Børn skal have skolegang for sig og fritid for sig med mulighed for at vælge en anden vennekreds via de fritidsinteresser, som de sammen med forældrene vælger. Jeg kan heller ikke se andet, end at heldagsskolen vil give en håbløs mangel på fleksibilitet i forhold til forældrenes kontakt til lærerne, som nu åbenbart kun vil kunne finde sted indenfor "åbningstid" og ikke om aftenen og i weekenderne, hvor mange forældre nyder godt af at kunne kontakte deres barns lærer. Og hvordan forestiller man sig iøvrigt at lærernes kontorarbejdspladser skal se ud fremover? Skal der indrettes særlige kontorer til lærerne på skolerne?

Gæst

#228

2013-04-08 18:54

Rigtig godt initiativ.
Er så træt af denne regering!

Gæst

#229

2013-04-08 19:56

Jeg er meget bekymret for de børn, som i forvejen ikke trives i skolen. Men udover det mener jeg, at børnene simpelthen har ret til deres egen tid, hvor de bestemmer over sig selv, og selv vælger hvem de vil være sammen med. Viden opnås på mange måder, og ikke al viden opstår i skolen, eller kan opstå i skolen. Med hensyn til praktiske og legebaserede læringsformer er der rigelig mulighed for det indenfor den nuværende lovgivning og den nuværende overenskomst med lærerne. Så man behøver hverken en ny lov eller at annullere lærernes arbejdstid. Ligeledes er der masser af muligheder for holddannelse på tværs af klasser.

Gæst

#230 Re: Re: social læring

2013-04-08 20:33

#91: ninabe - Re: social læring

Kære Ninabe

Du kan tro, at lærerne bekymrer sig om at gøre deres arbejde på den bedst mulige måde for børnene. Men overenskomstforhandlingerne drejer sig kun om lærernes arbejdsforhold. Så debatten lige nu drejer sig om muligheden for at forberede lektionerne og rette opgaver m.v.

Men mange lærere deler fuldstændig forældrenes bekymring i forhold til skolereformen


Gæst

#231 Re:

2013-04-08 20:39

#97: -

Tak tak tak tak tak tak

Med venlig hilsen

Dorthe Jensen


Gæst

#232

2013-04-08 20:52

Det er ikke tiden, der betyder noget, men indholdet. Gør det modsatte. nedsæt tiden til bogligt arbejde og få mere praktisk og musisk aktivitet. Aktiviteter skal være meningsfulde. Børnene skal se en mening og et mål med det de laver, og det skal ligne det, der foregår i samfundet og ikke bare være design. Lad lærerne undervise kl. 8-12 og lad andre komme ind herefter: håndværkere og kunstnere.
Anna H.

#233 Re: Re:

2013-04-08 22:10

JBSK

#234 Mod skolereform eller mod heldagsskole???

2013-04-09 08:45

Vi er mange der er imod heldagsskolen, men som stadig synes lærernes arbejdstidsaftale kan tåle at blive set efter i sømmene.
Jeg synes det er misvisende, at denne indsamling har ændret navn fra "Mod heldagsskolen" til "Mod reform".
Jeg er IMOD HELDAGSSKOLEN men klart FOR REFORM af lærernes arbejdstidsaftaler - hvor nogle daterer helt tilbage til 1922 (en ekstra måneds fri med løn og pension for de over 60 årige!!!).
For næsten 100 år siden, var det måske rimeligt, men idag er en 60 årig altså ikke gammel - der er mange andre faggrupper, der mere ville have behov for en måneds ekstra fri.
Jyden

#235 Don Corydones uendelige visdom

2013-04-09 13:41

Helles chef, Bjarne Corydon har politiske visioner men kun af den type som kan læses i et regneark. Alt det med smår omkring pædagogik o´g didaktik er ham både ubekendt og uvedkommende. Det faTTER HAN IKKE EN PIND AF OG ER OGSÅ TOTALT LIGEGLAD. Bjarne skal bare have regnearket til at stemme. Sådan går det når statsministeren ikke kan lede men overlader ledelsen til bogholderen.
PS jeg er ikke lærer, men bare forhenværende socialdemokrat.

Gæst

#236 Re: Mod skolereform eller mod heldagsskole???

2013-04-09 14:32

#234: JBSK - Mod skolereform eller mod heldagsskole???

Lærerne gav faktisk afkald på på lønforhøjelse i solidaritet med deres ældre kolleger. Det er fulstændig muligt i en overenskomstforhandling at lave seniorordninger. Og i stedet for at angribe at lærerne har en seniorordning kunne man opfordre til at andre faggrupper gjorde det samme. For det er jo fuldstændig rigtigt, at seniorordninger burde være en mulighed for langt flere.

Under Lars Løkke Rasmussen gennemførte man et eftersyn af folkeskolen. Her kom man i øvrigt frem til lærere i gennemsnit arbejdede 42 timer pr uge. Men de tal bliver desværre ikke nævnt nogen steder for tiden. Og lærerne vil gerne lave mange af de ting, som fremhæves i reformen som nytænkning. Og der fregår jo allerede masser af praktiske og legebaserede aktiviteter som led i undervisningen, lge som tværfaglige forløb og holddannelse på tværs af årgange og klasser også er helt normalt. Men det er aktiviteter som kræver at man mødes med de andre lærer og forbereder forløbene, og måske ændrer skema for en længere periode. Og så er der den personlige forberedelse. Det kan meget hurtigt bevæge sig langt vlk fra den viden i sin tid tilegnede sig på seminariet. Man læser ofte nyt materiale. Som eksempel kunne historielæreren ønske at gennemføre et forlæb om den amerikanske borgerkrig, og siger dansklæreren ja til et sådant tværfagligt forløb, så skal selvfølgelig sætte sig grundigt ind i den periode, og derudover, skal så finde undervisningsmaterialer. Men hvilke. Findes der noget fra denne periode som retter sig mod danskfaget, og for hvilket klassetrin? Hvordan fungerer klassen, hvad kan de magte. Hvem kan samarbejde og hvem skal absolut ikke i samme arbejdsgruppe. Hvilke litterære tekster er relevante, eller film, skal der laves særlige forløb med tilpasset undervisningsmateriale og særlige oogaver for bestemte elever, altså undervisningsdifferentiering. Hvilke mål hat ministeriet listet for klassetrinnet, det skal også tænkes med ind i forløbet. Hvad gør man med de elever, som primært lærer via syn, høresans, følesans, skal man lave særlige aktivitet for at nå igennem til dem og motivere dem. Der er en hel masse spørgsmål læreren skal bruge for at kunne tilrettellgge undervisningen bedst muligt for samtlige elever.

Og samtidig skal man altid holde sig klassens trivsel for øje, den enkelte elevs. Man skal vide hvem der trænger ekstra til positiv feed back, så de kan få tillid til at de magter at klare de opgaver, man stiller dem, ellers falder de simpelthen bag af dansen. Og forældrene forventer ofte et ret højt niveau af information på intranettet vedrørende klassen, de aktuelle læringsforløb og klassens sociale liv, samt at kunne kontakte læreren privat vedr deres eget barn. Vi har jo tradition for i Danmark at skolen og lærerne tager et stort ansvar for at børnene trives og indgår i demokratiske forløb og beslutninger. Det skal vi, det står endda i folkeskolens formålsparagraf. Og langt de fleste lærere ville heller ikke ønske det anderledes.

En del af vores arbejde foregår hjemmefra, med vores egne bøger og opslagsværker, vores egen tlf og computer og for egen regning. Man skal bruge en del materialer og plads og ikke mindst ro i sin forberedelse. Og det er der ikke rigtig mulighed for på skolen. Mange andre i dette samfund arbejder hjemmefra. Det er helt normalt, fristes man til at sige. Og det har da aldrig påkaldt sig så voldsom mistanke om dovenskab, som lærerne nu udsættes for. Der er idioter allevegne, også blandt lærere, og måske kommer enkelte igennem deres opgaver lidt for let. Men det virker altså groft uretfærdigt at skære alle over en kam. Der er virkelg mange dygtige engagerede lærere ude på skolerne og de fortjener altså ikke de hug de får i debatten om arbejdstiden.

Med venlig hilsen

Dorthe


Gæst

#237

2013-04-09 15:09

Politikerne burde tage på besøg i den virkelige verden. Nemlig på skolerne, i klasserne. Så ville de finde ud af hvor mange ressourcer lærerne bruger på at få børnene til at høre efter og på at løse konflikter mellem børnene. Tid som går fra vores børns undervisning.
Det kunne måske være en idé at lære forældre, at man skal opdrage sine børn på godt og ondt, så børnene lærer at der er andre i verden end dem, så de bedre kan indgå i et socialt forpligtende fællesskab. Her går der meget undervisning tabt!!

Gæst

#238

2013-04-09 15:18

familien er lærere

Gæst

#239

2013-04-09 19:10

Vandvid! Det vi har brug for i skolen, er ro. Ro til at undervise.
Og lad så vores koler og fritidshjem i frad, tak!
M.v.h. Jacques Keller

Gæst

#240

2013-04-10 07:16

Der er nogle positive tiltag i reformen, men desværre langt flere negative. Jeg synes det er fint at styrke nogle af de mest grundlæggende fag i grundskolen, men jeg mener ikke at aktivitetstimerne er konkrete nok, til jeg akn støtte op om dem, som de er beskrevet pt. Jeg synes det lugter langt væk af opbevaring, og det mener jeg ikke er godt for undervisningsmiljøet.

Gæst

#241

2013-04-10 14:46

Tak for initiativet

Gæst

#242

2013-04-10 20:21

Giv os tilliden tilbage

Gæst

#243

2013-04-11 15:49

NEJ til den nye skolereform fordi, den både gør stærke elever skoletrætte, får de stærke elever til at miste respekten for både skolen og lærerne, og forhindrer de stærke elever i, at udvikle deres særlige interesser på steder, som de selv har valgt, og som betyder, at de får mulighed for at udvikle deres potentiale.

Mange af de meget stærke elever føler allerede nu, at tempoet i timerne er for lavt og udfordringerne er for små. De keder sig. Mange af de stærke elever har fritidsinteresser, som kræver hjernekapacitet. Nogle går til intensiv soloundervisning på musikskolerne for at lære at spille et instrument. De går måske til programmeringsundervisning eller er tilmeldt en forfatterskole. Nogle tager fjernundervisning i fag, som slet ikke tilbydes deres klassetrin i Folkeskolen - fx indenfor sprogundervisning. Mange af de stærke elever synes, at der er for meget tidsspilde i Folkeskolen. Det gør skoletræt og det betyder mindre respekt for både Folkeskolen og lærerne. De stærke elever har brug for det stik modsatte af, hvad der sker lige nu: nemlig færre timer, men med mere indlæring og tempo i hver time. Det betyder, at lærerne skal bruge endnu mere tid på forberedelse.

Mange har fritidsjob og er tilknyttet en eller anden forening - fx sportsklub, og så har mange jo også en kæreste.

Der er ikke timer nok i døgnet til alt det, som den stærke kan og vil. Derfor vil det stresse og frustrere den stærke, at skulle deltage i aktivitetstimer i Folkeskolen og have timer, som er endnu mindre læringsintensive fordi, lærerne får mindre forberedelsestid.

Det er nemt at spare sig til færre uddannede!

Kære KL og regering: minus gange minus giver kun plus i matematik.

KL og regeringen forsøger at bilde os ind, at følgende pakkeløsning bestående af minusser giver en Bedre Folkeskole:

1. Langt større inklusion - regeringens mål er, at 97 pct af en årgang skal kunne rummes i Folkeskolen.

2. Flere elever i klasserne.

3. Mindre forberedelsestid til lærerne

4. Flere timer af lavere kvalitet i form af Heldagsskoler

5. Og når man har siddet i en skolebestyrelse i flere år, så ved man også, at der er blevet sparet og sparet. På bøger, vedligeholdelse, undervisningstimer, specialundervisning, lejrskole og ja, på min søns skole er køleskabene til madpakkerne nu sløjfet - for dyrt i strøm

Det er helt utroligt at én eneste forælder tror på at det giver en bedre Folkeskole?

Jeg er overbevist om, at Folkeskolereformen vil betyde flere skoletrætte meget stærke elever, og det vil betyde, at færre af de stærke vil tage en uddannelse.

Og da jeg ikke kan se, at reformen vil medføre, at flere svage vil tage.

Anni Løndal H. de Lichtenberg
(jeg er hverken pædagog eller lærer)
Anni Løndal H. de Lichtenberg

#244 Re:

2013-04-12 08:34

#243: -

Hvorfor mon min kommentar står med lilla? Er den mon usynlig?
/Anni


Gæst

#245

2013-04-13 15:04

læs artikel i Kristelig dagblad den 12. april 2013
om hvorfor Danmark har lykkelig mennesker og Frankrig har bunden i lykkelig mennesker. det giver stof til eftertanke

Gæst

#246

2013-04-14 07:56

Når nu vores børn ikke får undervisning og KL dermed spare lønudgifter til undervisning, så var det vel på tide, at finansministeren sendte disse penge retur til skatteyderne?

Gæst

#247

2013-04-14 16:16

Et demokratisk forum til at afsløre og stoppe politikernes diktatoriske og demagogiske handlinger og tendenser.
gæst

#248

2013-04-14 21:25

Blev underskrifterne afleveret til Christine Antorini fredag?

Gæst

#249

2013-04-15 13:49

Jeg er elev i 7. klassetrin, og er godt træt af både lockouten og tanken om en evt. heldagsskole, som vil tage den smule fritid, jeg har!

Gæst

#250

2013-04-16 18:52

NEJ TAK til heldagsskolen!