Nej til etablering af misbrugscenter i Tommerup

att.pikvXuy7XhNDXXutyIIA_f3a71yx6-gEeh-FcNDEAWI_.jpeg

Assens Kommune planlægger at etablere et misbrugscenter på Vestervangen 121 i Tommerup - lige ved indgangen til Vestervangen og Kamgårdsvej.

Placeringen ligger få meter fra en populær skolesti, der dagligt benyttes af mange børn, og midt i et roligt villakvarter.

Vi, bekymrede borgere, ønsker at gøre opmærksom på, at vi ikke er imod behandling af misbrugere - men vi mener, at denne placering er uhensigtsmæssig og kan have negative konsekvenser for trygheden, boligområdet og lokalsamfundet.

Vores bekymringer
Vi støtter behandling af misbrugere – men ikke på bekostning af trygheden i vores lokalområde. Placeringen på Vestervangen 121 skaber en række alvorlige risici for både børn, beboere og byens udvikling. Her er de vigtigste grunde til, at vi siger nej.

Tæt på skolevej: Centret placeres få meter fra en trafikeret skolesti i et børnerigt kvarter.

Metadon-udlevering: Flere daglige udleveringer kan tiltrække forsamlinger ved centret.

Andre misbrug: Selv i metadonbehandling kan borgere være påvirket af andre stoffer, f.eks. heroin.

Manglende visitering: Modsat psykiatricentret kræver et misbrugscenter ikke visitering i forhold til personfarlighed.

Fritvalgsordningen: Misbrugere fra andre kommuner, herunder Odense, kan vælge behandling i Tommerup.

Boligområdets attraktivitet: Risiko for faldende huspriser og sværere tiltrækning af børnefamilier.

Tryghed og kriminalitet: Frygt for øget kriminalitet, indbrud, butikstyveri og narkohandel.

Placeringens tilgængelighed: Ligger langt fra hovedparten af kommunens misbrugere, hvilket kan skabe transportudfordringer.

Dialogmøde med kommunen
Kommunen har inviteret til dialog om placeringen af det planlagte misbrugscenter. Her kan vi gøre vores stemme hørt og påvirke beslutningen, før det er for sent.

Dato: Tirsdag den 19. august
Tid: Kl. 17.00–18.00
Sted: Psykiatricentret, Vestervangen 100

Mødet er åbent for alle, og det er en vigtig mulighed for at fremlægge vores synspunkter direkte for politikerne.

Sådan kan du støtte sagen
- Underskriv denne indsamling mod placeringen af misbrugscentret.
- Mød op til dialogmødet d. 19. august. Tag gerne naboer og venner med.
- Skriv til Assens Byråd på assens@assens.dk med emnet: Til byrådet ang. misbrugscenter.
- Del budskabet på sociale medier, i nabolaget og til venner/familie.
- Deltag i Facebook-gruppen "Beboere mod etablering af misbrugscenter på Vestervangen".


Den endelige beslutning forventes truffet snarest af Assens Byråd.
Jo flere vi er, desto større chance har vi for at påvirke udfaldet. Lad os stå sammen om at beskytte trygheden i vores lokalområde.

Sammen er vi stærkere, end du tror - og det er valgår. Jo flere vi er, desto større chance har vi for at påvirke udfaldet. Lad os stå sammen om at beskytte trygheden i vores lokalområde.


Vestervangen, Tommerup    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Vestervangen, Tommerup vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...