Underskriv for Ungdommens “Absalon" på Nørrebro

Klub_N_Logo_e_signatur_280x80px_v01.png

 

Klub N og foreningen Klub Ns venner er i gang med at skabe noget helt særligt for Nørrebro: Et familiekulturhus i hjertet af bydelen, hvor Klub Ns børn, unge og forældre kan mødes på tværs af generationer.

I en gammel bygning centralt placeret på Nørrebro vil vi skabe rammerne for et kulturhus, der også har åbent i weekender, for lokale unge og deres familier.  I dag bruges bygningen af den selvejende fritidsklub Klub N for børn og unge mellem 10-18 år. Klubbens stærke fundament i lokalmiljøet og bygningens centrale placering gør det ideelt at skabe en ny funktion, der styrker sammenhængskraften i området.

Bygningen rummer et stort potentiale for at skabe liv og fællesskab i lokalområdet. Den har tidligere huset familieterapi, børnehave og i de seneste år fungeret som fritidsinstitution og ungeværk for områdets børn og unge. Vi har skabt trygge rammer for 530 børn og unge, men mangler midler til at give rummene nye funktioner. I dag fremstår etagerne slidte og utidssvarende. Efter inspiration fra kulturhuset Absalon vil vi etablere café og produktionskøkken i stueetagen med ny indgang fra Nørrebropark siden, lave flere værksteder og indrette alle etager med farver, belysning, akustik og bløde møbler, så huset bliver levende og imødekommende.

 

Vores vision

I hverdagen fungerer huset som fritidsklub- og ungeværk for Klub Ns børn og unge. I weekenderne åbner Klub Ns venner dørene for områdets unge og hele familien med:

  • Café og fællesspisning
  • Kreative værksteder og aktiviteter
  • Foreningsliv og idémøder
  • Mulighed for at leje lokaler til private begivenheder

Arbejdstitlen er Ungdommens “Absalon” – et sted, der forener fællesskab, kreativitet og kultur.

 

Hvorfor skal du underskrive?

Din underskrift viser, at lokalområdet ønsker det her – og vil være med fra start. 

 

Sådan støtter du

  • Skriv under her
  • Del opslaget med andre unge, forældre og naboer i Klub N
  • Husk at begge forældre kan underskrive

Sammen kan vi skabe et nyt, åbent og inkluderende samlingspunkt for lokalområdets unge og deres familier.

 

Underskriv i dag – og vær med fra begyndelsen!

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Klub Ns venner vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Jeg tillader Klub Ns venner at videregive oplysningerne jeg angiver i denne formular til følgende parter:




Betalt Annoncering

Skrivunder.net vil annoncere denne underskriftindsamling over for 3000 personer.

Lær mere...