NEJ TAK til Energiø i Ryådalen og Store Vildmose

hej1231.jpg
Vores natur er under pres.
Endnu et stykke uerstattelig dansk natur er på vej til at blive ofret i profittens navn – med solceller, industri og tung trafik i hjertet af Ryådalen og Store Vildmose i Jammerbugt kommune.

Dette er en digital underskriftsindsamling, som bruges som høringssvar til kommunen og staten. Det tager få sekunder – og gør en forskel.
Fristen for at skrive under er 1. juli.

Når du har underskrevet her, får du en e-mail, hvor du skal bekræfte din underskrift.
(Tjek spam)

Vi siger klart nej til etableringen af en gigantisk energiø med solcelleanlæg på et areal svarende til 1200 fodboldbaner midt i Ryådalen – et unikt naturområde mellem Pandrup og Åbybro. Dertil kommer planer om et 50 hektar stort industriområde med biogasanlæg, Power-to-X og tung trafik – alt sammen på kanten af Store Vildmose, en af Nordeuropas sidste højmoser.

Ryådalen og Store Vildmose er hjem for truede arter som vibe, storspove, sanglærke og agerhøne – og en vigtig rasteplads for millioner af trækfugle. Området tiltrækker naturfotografer og turister fra hele verden.

Projektet truer biodiversiteten, ødelægger landskabet og vil medføre øget forurening, trafik og støj. Bygherren Biocirc har tidligere stået bag anlæg med udslip og miljøproblemer. Kommunen har givet sparsom information, og mange borgere ved slet ikke, hvor stort og voldsomt projektet er.

Grøn energi må ikke koste os naturen.

Overalt i Danmark ser vi naturen vige for beton og profit. Vi må ikke lade Ryådalen og Store Vildmose blive endnu et offer. Hvis du ikke står op for naturen nu – hvem gør det så?

Hver eneste underskrift tæller. Også din.

Skriv under senest 1. juli – og vær med til at sende et klart NEJ TAK til Energiøen.

For dyrene. For naturen. For de næste generationer.

På vegne af initiativet,
Tina Madsen
Niels Per Nielsen
Anders M. Engemand


Anders Madsen Engemand    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Anders Madsen Engemand vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke dit postnummer offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...