Kære medborger – Underskriv for retfærdighed i fleksjobordningen
Vi er en gruppe mennesker ansat i fleksjob, som nu beder om din støtte.
Hvad er et fleksjob?
Fleksjob er et tilbud til personer, der på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår. Det er målrettet folk, der er syge, har et handicap, er nedslidte eller er kommet til skade.
Lidt politisk baggrund
Fleksjobordningen blev ændret med reformen i 2012, hvilket har haft alvorlige konsekvenser for tusindvis af borgere med nedsat arbejdsevne. Konsekvenserne blev hverken fremlagt ærligt dengang eller siden taget alvorligt politisk.
Den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtalte i forbindelse med reformen:
"Den borger som i dag har en årsindtægt på 450.000, 500.000, 550.000 kroner i fleksjob, den borger vil få en anderledes fleksjobordning i fremtiden."
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-gav-forkerte-tal-om-fleksjob
Det var ikke kun højtlønnede, der blev ramt. Det var også helt almindelige danskere med faguddannelse eller mellemlange uddannelser. Vi snakker om f.eks. pædagoger, håndværkere, lærere, socialrådgivere, bogholdere, altså folk som der er flest. Siden 2013 har mange, der inden fleksjob tjente mindre end Mette Frederiksen nævnte, mistet mellem 5.000 og 15.000 kroner brutto hver måned, hvis de er havnet i et fleksjob.
Politikerne har kendt til dette i årevis uden at rette op på det. I aftaleteksten fra 2012 blev det lovet, at der senest i 2017 skulle laves en større evaluering. Denne evaluering blev ganske vist lavet, men den er mangelfuld, undgår kritiske spørgsmål, og har ikke ført til reel politisk opfølgning.
Siden 2019 har Socialdemokratiet haft regeringsmagten, og derfor alle muligheder for at sikre den nødvendige politiske opfølgning på den ordning, de selv har stået bagved. Det er ikke sket, selv om flere partier har udtrykt ønske om en grundig gennemgang af ordningen. Der er intet der tyder på, at den nuværende regering har tænkt sig at indkalde til forhandlinger.
Økonomien i fleksjob
Modellen bygger på et grundtilskud, hvor der modregnes 30 % af ens bruttoløn op til 16.911 kr., og derefter 55 % af resten. Dette gælder af al lønindtægt, herunder pension, fritvalg, ferietillæg, St. Bededagstillæg og for det meste også bonusser.
Tanken er at give mest til dem, der har mindst, hvilket også lyder sympatisk, men det er desværre ikke altid virkeligheden. Samt at skabe et økonomisk incitament til at øge arbejdstiden. Men modellen virker desværre ikke som ønsket, samt den er skæv og diskriminerende. Nogle mister et få timer det økonomiske incitament til at øge deres timer, mens andre straffes økonomisk for f.eks. at have uddannelse og anciennitet fra arbejdsmarkedet.
Fleksjobordningen er en af de eneste ordninger, hvor der bliver modregnet fra første krone og op til 55 % af deres løn. Det gælder f.eks. ikke for førtidspensionister, seniorpensionister, folk på tidlig pension eller folkepensionister. Lektor Iben Nørup fra Aalborg Universitet har til DMAkademikerbladet udtalt at modregningsreglerne er direkte diskriminerende:
"Modregningsmodellen burde helt skrottes. For den diskriminerer fleksjobbere" siger hun, og peger på at det især rammer akademikere og faguddannede.
Mange fejl og manglende retssikkerhed
Modellen er svært at administrere for kommunerne, hvilket fører til mange fejl i beregningen af fleksløntilskud. Ifølge Ankestyrelsen er der fejl i cirka hver anden sag, de modtager inden for området.
I 2023 afslørede Gladsaxe Kommune, at der havde været generelle fejl i deres beregninger af fleksløntilskud i en periode på 10 år.
Mange borgere i fleksjob kan ikke gennemskue deres udbetalingsmeddelelser, hvilket gør det næsten umuligt at klage over fejl. Professor John Klausen fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet bekræfter dette over for DMAkademikerbladet:
"Der sker utvivlsomt mange fejl, som ikke bliver opdaget. Det viser flere undersøgelser. Så der er et stort mørketal af sager med fejl, som kører videre, uden hverken borgeren eller kommunen opdager det, og det er et stort problem for borgerens retssikkerhed."
Er vi alene i ønsket om at få ændret fleksjobordningen?
Nej. Mange arbejdsgivere udtrykker frustration over den nuværende model, da de oplever at en lønstigning eller belønning til en god ansat gavner statskassen mere end den ansatte selv.
Dansk Handicap Forbund har været ude med skarp kritik af fleksjobordningen. HK har også rejst kritik, flere professorer udtrykker at ordningen ikke fungerer, og Dansk Arbejdsgiverforening har ligeledes udtalt at der bør gøres noget.
Hvad ønsker vi?
Der er mange ting som bør rettes, og der er langt flere udfordringer end dem vi beskriver her.
Kort sagt ønsker vi en ordning der er ens for alle, der er mere simpel, med et ens tilskud, hvor man kun modregnes ved opnåelse af lønloft, altså hvor 30 % og 55 % modregning droppes.
Dette vil også gøre ordningen mindre administration i kommunerne, frigøre arbejdstimer, mindske fejl og dermed højne retssikkerheden for ansatte i fleksjob.
Derfor beder vi om din hjælp og underskrift
Fleksjob kan en dag også vedrøre dig eller en, du holder af. Alle kan havne i en situation, hvor fleksjob er den eneste mulighed for at blive på arbejdsmarkedet.
Det handler ikke kun om os – det handler om retfærdighed og tryghed for alle.
Skriv under, så vi sammen kan lægge pres på politikerne for at få reformen evalueret ordentligt, og sikre retfærdighed for mennesker ansat i fleksjob.
Læs mere her:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/BEU/bilag/24/2925169.pdf
https://avisendanmark.dk/debat/dansk-handicapforbund-det-haster-med-at-forbedre-fleksjobordningen
https://drive.google.com/file/d/1e9G0mc0gdEv0DPFH_w_pouD9cEZrXOAr/view?usp=drivesdk
Tak fordi du vil støtte med din underskrift
Annette Juhl Taldorf Kontakt forfatteren af dette andragende