Taskforce undersøgelse af Familie Rådgivningen i Gribskov kommune
Taskforce undersøgelse af Familierådgivningen 2026 Familier oplever til stadighed at ansatte træffer afgørelser i sagsforløb, som de ansatte ikke har autorisationen eller myndighedsbeføjelse til, og sender sagen til partshøring. Altså, der opbygges stadigvæk sager om anbringelse udenfor hjemmet, uden at sagen er rets vissende belyst eller om alle instanserne før en anbringelse er gennemført og afprøvet. Hvordan skal en partshøring foregå, hvis der ikke er truffet nogen afgørelse i sagen.? Familier oplever fortsat i mødet med de ansatte i Familierådgivningen i Gribskov kommune, at der indkaldes til partshøringer, uden at der foreligger en decideret afgørelse som parterne kan/skal høres i. Der er i flere af sagerne så store fejl og mangler at forældre og frivillige nu er gået i gang med at politianmelde de ansatte, som meget systematisk fortsætter den meget kritiseret sagsbehandlings kultur der især hersker på dette område. Er det virkelig det vi skal bruge tid og en masse penge på som samfund.? Er det den retsstatsfølelse vi som samfund skal bygge op fremadrettet, at vi er nødsaget til at anmelde offentligt ansatte og kommunalpolitikere i håb om at retfærdigheden skal ske fyldest.? En af grundene til at ansatte anmeldes til politiet er, at der ikke er truffet de eksakte og lovpåkrævet afgørelser som skal ligge, før BU udvalget (Børn og Unge udvalget er et politisk udvalg, med assistance fra to børnesagkyndige og en dommer som agerer mødeleder) træffer deres afgørelse om endelig anbringelse. Disse lovpåkrævet afgørelser skal netop sikre at forældre og børn ikke mister deres retsgarantier og retten til at få afprøvet deres sag hos anden instans. Der er et voldsomt dokumentationskrav i disse sager og alt skal afprøves inden man tænker i anbringelse udenfor hjemmet. Det opleves gang på gang at der træffes ulovlige afgørelser og disse afgørelser kommer ikke i nærheden af Officiel princippet. Den objektivitet som tydeligt skal fremgå i sagerne, er taget helt ud af de mange forløb jeg har været vidne til de sidste 4 år. Rigtig mange af de utallige dokumentationskrav, opfyldes heller ikke af de ansatte. Når både ansatte og politikere fare i blækhuset og skriver lange læserbreve om, at vi forældre og frivillige skriver usande historier om de ansatte og om, at der ligger et økonomisk incitament bag den igangværende anbringelses kultur – uden at fremlægge skyggen af beviser eller dokumentere på anden vis de usande rygter, så konkretiseres den politiske kultur forholdsvist ret tydeligt i det billede af den situation, vi som samfund befinder os i. Stik hovedet i busken og kald de andre for utroværdige løgnhalse, så går tiden med det….”så er der fred og ro omkring os andre.” Socialt Netværk – Gribskov har stadigvæk et stort ønske om, at dette anbringelsesområde skal undersøges for alle de fejl og mangler vi har beskrevet ganske tydeligt, de sidste 4 år. Fejl der er så gennemgribende at ansatte skulle være fyret på gråt papir for år tilbage. En forvaltningskultur som grænser op til den rene galskab, hvor familier splittes ad i atomer og mistilliden imellem borgere og ansatte kan vokse op over hus og tag. Vi vil ikke længere se på at BU udvalgets forretningsorden ikke følger lov og ret, og vi er også pænt træt af at se sager om chikane og forfølgelse mod forældre og frivillige, som uddeler kraftig kritik af det der sker i disse sager. Derfor iværksættes et nyt forsøg på at råbe de folkevalgte politikere op af stolen og tvinge dem til handling. Støt derfor denne elektroniske underskriftindsamling og gør en forskel for de familier som er genstand for ulovlig sagsbehandling på anbringelsesområdet i Gribskov kommune. Med venlig hilsen Socialt Netværk – Gribskov.
Peter Otzen Kontakt forfatteren af dette andragende