Stop kæmpebyggeri på Schæffergården
Fonden for Dansk-Norsk Samarbejde vil afhænde Schæffergården i Jægersborg som kursuscenter og sælge grunden for 150 millioner kr. til en udvikler, der vil opføre 58 nye boliger. Projektet omfatter blandt andet nye terrasserede boligblokke og 170 parkeringspladser, som vil kræve nedrivning af eksisterende bygninger og fældning af træer.
Det foreslåede projekt indebærer nedrivning af bundsolide og velproportionerede kursusfløje, til gengæld for et voldsomt nybyggeri.
Der vil blive bygget for meget og forkerte boligtyper: Det strider mod gældende lokalplan og deklarationer og vil langt overstige den tilladte bebyggelsesprocent.
Det vil stride mod en tinglyst deklaration, der sikrer området som sammenhængende park.
Der vil blive revet ned og bygget for højt: Det vil stride mod kommunens bæredygtighedspolitik (New European Bauhaus i Gentofte, NEBiG). Bebyggelse i tre fulde etager vil stride mod lokalplanen.
Der tages ikke hensyn naturværdierne: Områdets flora og fauna vil blive ødelagt for altid. Det strider mod kommunens biodiversitetspolitik.
Vi mener i stedet, at den nuværende lokalplan med deklarationer skal fastholdes, idet anvendelsen ændres til boligområde, gennem transformering af eksisterende bygninger. Samtidig opfordrer vi til bevaring af park- og naturarealerne, forbedring af stisystemerne og sammenbinding af områdets grønne områder.
Fredrik Pitzner-Jørgensen Kontakt forfatteren af dette andragende