Imod ny folkeskolereform

#234: JBSK - Mod skolereform eller mod heldagsskole???

Lærerne gav faktisk afkald på på lønforhøjelse i solidaritet med deres ældre kolleger. Det er fulstændig muligt i en overenskomstforhandling at lave seniorordninger. Og i stedet for at angribe at lærerne har en seniorordning kunne man opfordre til at andre faggrupper gjorde det samme. For det er jo fuldstændig rigtigt, at seniorordninger burde være en mulighed for langt flere.

Under Lars Løkke Rasmussen gennemførte man et eftersyn af folkeskolen. Her kom man i øvrigt frem til lærere i gennemsnit arbejdede 42 timer pr uge. Men de tal bliver desværre ikke nævnt nogen steder for tiden. Og lærerne vil gerne lave mange af de ting, som fremhæves i reformen som nytænkning. Og der fregår jo allerede masser af praktiske og legebaserede aktiviteter som led i undervisningen, lge som tværfaglige forløb og holddannelse på tværs af årgange og klasser også er helt normalt. Men det er aktiviteter som kræver at man mødes med de andre lærer og forbereder forløbene, og måske ændrer skema for en længere periode. Og så er der den personlige forberedelse. Det kan meget hurtigt bevæge sig langt vlk fra den viden i sin tid tilegnede sig på seminariet. Man læser ofte nyt materiale. Som eksempel kunne historielæreren ønske at gennemføre et forlæb om den amerikanske borgerkrig, og siger dansklæreren ja til et sådant tværfagligt forløb, så skal selvfølgelig sætte sig grundigt ind i den periode, og derudover, skal så finde undervisningsmaterialer. Men hvilke. Findes der noget fra denne periode som retter sig mod danskfaget, og for hvilket klassetrin? Hvordan fungerer klassen, hvad kan de magte. Hvem kan samarbejde og hvem skal absolut ikke i samme arbejdsgruppe. Hvilke litterære tekster er relevante, eller film, skal der laves særlige forløb med tilpasset undervisningsmateriale og særlige oogaver for bestemte elever, altså undervisningsdifferentiering. Hvilke mål hat ministeriet listet for klassetrinnet, det skal også tænkes med ind i forløbet. Hvad gør man med de elever, som primært lærer via syn, høresans, følesans, skal man lave særlige aktivitet for at nå igennem til dem og motivere dem. Der er en hel masse spørgsmål læreren skal bruge for at kunne tilrettellgge undervisningen bedst muligt for samtlige elever.

Og samtidig skal man altid holde sig klassens trivsel for øje, den enkelte elevs. Man skal vide hvem der trænger ekstra til positiv feed back, så de kan få tillid til at de magter at klare de opgaver, man stiller dem, ellers falder de simpelthen bag af dansen. Og forældrene forventer ofte et ret højt niveau af information på intranettet vedrørende klassen, de aktuelle læringsforløb og klassens sociale liv, samt at kunne kontakte læreren privat vedr deres eget barn. Vi har jo tradition for i Danmark at skolen og lærerne tager et stort ansvar for at børnene trives og indgår i demokratiske forløb og beslutninger. Det skal vi, det står endda i folkeskolens formålsparagraf. Og langt de fleste lærere ville heller ikke ønske det anderledes.

En del af vores arbejde foregår hjemmefra, med vores egne bøger og opslagsværker, vores egen tlf og computer og for egen regning. Man skal bruge en del materialer og plads og ikke mindst ro i sin forberedelse. Og det er der ikke rigtig mulighed for på skolen. Mange andre i dette samfund arbejder hjemmefra. Det er helt normalt, fristes man til at sige. Og det har da aldrig påkaldt sig så voldsom mistanke om dovenskab, som lærerne nu udsættes for. Der er idioter allevegne, også blandt lærere, og måske kommer enkelte igennem deres opgaver lidt for let. Men det virker altså groft uretfærdigt at skære alle over en kam. Der er virkelg mange dygtige engagerede lærere ude på skolerne og de fortjener altså ikke de hug de får i debatten om arbejdstiden.

Med venlig hilsen

Dorthe