Nej til linjeføring A Beder Bering vejen

Kontakt forfatteren af dette andragende

Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen Nej til linjeføring A Beder Bering vejen.

Michael Tandrup

#26 Re: Re: Re: Re: STÅ SAMMEN

2015-01-28 17:19

#25: - Re: Re: Re: STÅ SAMMEN 

Jeg er ikke nybygger, og får ikke vejen i baghaven.

En dårlig ide som har levet længe, bliver jo ikke til en god nutidig løsning.

Men du udtaler dig enten mod bedre videnede, eller uden at have sat dig ind i detaljerne.

Det jeg skrev tidligere er baseret på den af kommunen bestilte VVM-redegørelse i sagen, så i det omfang den er korrekt, er det jeg skriver korrekt.

Så jeg vil foreslå at du læser VVM-redegørelsen, så du forstår hvorfor det du skriver i dit sidste afsnit er vrøvl og ukorrekt. Dog har du ret i at A-ruten ikke løber igennem Tranbjerg.

Michael Tandrup

#27 Re: Re: Re: Re: STÅ SAMMEN

2015-01-28 17:28

#25: - Re: Re: Re: STÅ SAMMEN 

....og vedrørende "men de kommer ikke ud til Motervejen og andre hovedfærsels årer etc. uden at forsat at belaste det lokale vejnet", så er forbindelsen via Tandervej til den nye vej nøjagtig den samme uanset om det er linjeføring A, B1 eller C.


Gæst

#28 Re: Re: Re: Re: Re: STÅ SAMMEN

2015-01-28 18:50

#27: Michael Tandrup - Re: Re: Re: Re: STÅ SAMMEN 

 

Jeg har læst redegørelsen men må da indrømme den er temmelig tyk og måske har jeg ikke fået detaljen med . Det vil jeg kigge på.
Jeg kan nu ikke se hvordan man præcist kan vide at landevejen gennem Tranbjerg skulle få flere biler, men hvis VVM siger det , ja så er det da rigtigt. De er vel eksperterne.
Jeg ser nu heller ikke noget problem i at der kommer flere på landevejen . Problemet idag  drejer sig om et ganske lille stykke faktisk , kun fra lys krydset ved Banken og frem til vejen udvider sig igen og det er måske højt sat 30 minutter hver morgen . Jeg tager den tur hver dag kl. ca. 8.00.
Så hvad det angår kan den godt klare et par tusinde biler mere.

Men...:

Hvis vi så går udfra at VVM er helt rigtigt fordi det netop er eksperterne- jamen så er der jo ikke mere at diskuter og så er vi faktisk helt enige-> Eksperterne pegeg på A-linjen. Så er den jo egentlig ikke længere.

Diskusionen starter jo fordi nogen sætter spørgsmålstegn ved VVM undersøgelsen. Den tror jeg da på.

 

Okay så den anden.

Nej og atter nej. Den tror jeg ikke på og den tror eksperterne ikke på ,men måske gør du.

Det kommer ikke til at ske at alle fra Mårslet blot kører fra Nord til syd for at komme på den nye vej.

Det gider de simpelthen ikke. De vil stadig sik sakke af forskellige alternativer alla' : Over Gunerstrup , over Jelshøj over Testrup når man nu har afleveret børnene i skolen etc.

Syd tilkørslen tror jeg bare ikke på tager mere end fra midt Mårslet og syd på. Resten fortsætter som altid med mindre de kan komme på i nord.

Jeg har selv familie og flere bekendte der bor i midt og nord Mårslet. De tænker ikke de vil køre tværs gennem Mårslet for at komme på I Syd nej de fortsætter nord på som altid, med mindre de evt. fik et alternativ  som for eksempel tilkørsel i Nord,-> altså A-linjen.
Kig engang hvor til stoppet Mårslet er i myldre tiden. Ingen ønsker at krydse Mårslet "centrum"på det tidspunkt uden der er meget god grund.


Gæst

#29

2015-02-02 19:09

Vejen vil medføre støj gener for mange Mårsletter og samhørrigheden mellem mårslet og testrup vil tage skade da vejen vil dele dem af. Det viser erfaringer fra tranbjeg af de er delt i 2 grundet vejen

Gæst

#30 Re:

2015-02-03 13:08

#29: -  

 Hvis forståelsen af samhørighed er så stor 2 landsbyer imellem , synes jeg lige du skulle tænke på hvad alternativet gør.

Tranbjerg er en by der er delt.

Det er så det du synes Ravnholt skal opleve med C-løsningen eller Testrup skal opleve med B-løsningen.

Bjarne J

 


Gæst

#31

2015-02-10 22:09

Trafik forurening bl.a. (Co2) og støj gener vil påvirke natur og mange beboelser negativt.
A linjeføring medfører en fældning af 20000- 40000 træer.
Nogle beboelser og naturområder vil altid blive påvirket
af vejanlæg Etc. Det er en svær beslutning med mange aspekter og følelser,A linjeføring NEJ TAK.
Henning

Gæst

#32 Re:

2015-02-11 08:17

#31: -  

 Læg venligst mærke til hvad VVM redegørelsen skriver om miljø, skov og andre hensyn.

Hvorfor er det så lige at 500- 1000 borger fra især Tranbjerg syd og Mårslet syd og syd/vest mener at de er så meget klogere end dem der faktisk har sat sig ind i sagerne og skrevet en detaljeret VVM rapport?

Det er altså professionelle folk der har arbejdet med det og det har kostet kommunen en del.

Der peges ganske klart på A-løsningen som den totalt set bedste løsning i VVM redegørelsen.

Venligst kom med det kæmpe store problem som VVM rapporten har overset i stedet for blot at smide lomme filosofiske betragtninger på bordet. Det kan vi alle jo, men giver det noget nyt til debatten?

Bjarne

 

 

 

 

 

 

 

 


Gæst

#33

2015-02-11 15:06

Nej tak til linieføring A.

Gæst

#34 Re:

2015-02-12 10:29

#33: -  

 Ja det var så et yderst overbevisende argument.

Helle

#35 Re: Hvorfor vælges A og ikke C?

2015-02-12 16:04

#5: gæst - Hvorfor vælges A og ikke C? 

 Helt enig i at det er vigtigt at bevarer de små landsbysamfund syd for Århus. Netop derfor må byrådet ikke vælge linjeføring C, da den ville dele Ravnholt i to stykker.

med venlig hilsen 

Helle Ravn 


Gæst

#36

2015-02-17 08:20

Det er fuldstændig usmageligt, at der stadig arbejdes med linjeføring A. Efter så mange år med god aktivitet på opførsel af boliger i Tranbjerg - specielt mod Syd, er den gamle linjeføring A - absolut utilsvarende og en hån mod de nye parceller.
Korrekt grundlag?

#37 Hvilken baggrund tages beslutningen på?

2015-02-17 14:26

#1: -  

Hej alle.

Jeg har med interesse læst de forskellige indlæg hér på siden. Der er ingen tvivl om, at der er mange følelser involveret, og naturligvis mange særinteresser. Det kan ikke undgås.

Personligt synes jeg det er svært at vurdere, om vi skal have en linjeføring A, B1, C (eller 0).

Jeg synes dog det er endnu mere skræmmende, at beslutningsgrundlaget ser ud til at være forældet.

Jeg kan se af diverse tråde, at der i VVM-redegørelsen bl.a. ikke ser ud til at være taget højde for følgende:

1. Fortsat byudvikling i det sydlige Aarhus (en BB-vej vil nok både blokere for en fortsat udvikling nogle steder, men naturligvis også bidrage til udvikling andre steder).

2. Er dette "bare" et Aarhus-projekt? Vejen vil jo praktisk også hjælpe andre kommuners pendlere mellem Oddervej og motorvejen. Generelt spås der om øget udvikling og vækst (og dermed også byudvikling) i Storaarhus og Østjylland, såeh, burde projektet ikke hellere betragtes som en tværkommunal satsning?

3. Folketinget vedtog sidste år loven om Togfonden.dk, som bl.a. involverer projektering af en ny højhastighedsjernbane mellem Hovedgård og Aarhus. Tidligere skitser har angivet, at denne meget vel kan komme til at krydse en mulig BB-vej, og desuden give helt andre trafikale udfordringer.

4. Budgettet for BB-vejen har svinget noget (den er ikke blevet billigere med tiden), og bl.a. flytning/sikring af eksisterende infrastruktur (vandindvinging?, elmaster m.m.) kan virke lidt lavt sat ift. at der skal anlægges en 12 km lang vej.

5. Er det reelt blevet undersøgt ordentligt, hvordan vi bedst muligt kan aflaste de eksisterende bysamfund UDEN at gennempløje disse? Hvad vil det evt. koste at opgradere udvalgte af de eksisterende strækninger?

6. Der lægges op til, at en BB-vej skal være 2-sporet - men breddemæssigt forberedes på 2+1-løsninger, som det bl.a. kendes fra Sverige. Det giver fin mening, men i min vurdering ikke på korte delstrækninger, der afbrydes af rundkørsler (godt nok med to spor). Samlet set er der tale om et ret stort anlæg med kraftig barriereeffekt (1,25 gange Genvejen). VVM-redegørelsen er meget kortfattet på redegørelsen af, hvad de menneskelige konsekvenser vil være.

7. Der er kun redegjort "detaljeret" for vurderinger af ændrede trafikale mønstre internt i især Mårslet for A-løsningen inklusive mulige tilvalg for denne. Ikke for B- og C-løsningen. Ét af hovedargumenterne må være, at der redegøres tilsvarende for øvrige løsningsforslag - og i øvrigt også for andre muligt berørte bysamfund udover Mårslet.

 

Så, hvor står vi henne? Skal vi lade 650 mio kr bl.a. skattepenge (samt sikkert flere) gå til vejprojekt, der er baseret på et tvivlsomt beslutningsgrundlag, eller ofre lidt flere ressourcer for at få bragt dette up to speed?

Jeg er ked af at skulle forsinke en proces (som enhver anden politiker), men kan i dette tilfælde se flere fordele end ulemper ved at gøre dette.

 

Hvad siger I?

 

Mvh. en Mårslet-borger, der IKKE vil blive nabo til en evt. BB-vej, og som DAGLIGT kører på vores middelalderveje i sydbyen for at komme til Aarhus/motorvejen.


Gæst

#38 Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på?

2015-02-17 16:58

#37: Korrekt grundlag? - Hvilken baggrund tages beslutningen på? 

 Jamen kære Mårslet beboer.

Der er lavet en VVM undersøgelse og det er nu engang sådan en man anvender som grundlag for den slags store projekter og også endnu større for eksempel motorveje.

Det er altså Dansk standard for den slags. Stol nu blot på de eksperter der er uddannet til det.

Hvorfra skulle du og jeg have den indsigt der danner grundlag for at betvivle deres resultat?

Nej det jeg der imod er utrolig nervøs for, er ikke at en teknisk velfunderet VVM undersøgelse bliver grundlaget, men der imod en totalt følelsesladet politisk beslutning med grundlag i ganske almindelig borgers indsigt eller mangel på samme. Læg mærke til at 510 har sat deres underskrift på denne indsamling blot fordi de mener de er klogere ind eksperterne som har skrevet VVM rappporten eller fordi de har personlige interesser som de finder vigtigere end helheden. Det er skræmmende men desværre ved at være et typisk Dansk fænomen.

Det er den egentlig fare i denne sag.

I øvrigt er der taget højde for byudvikling i denne VVM undersøgelse frem til 2030.

Hvorfor i alverden skulle beslutnings grundlaget være forældet?? Ikke forstået. VVM analysen er netop lavet på et opdateret grundlag.

Hvis du læser formålet med den nye vej , indstillingen etc, ja så burde det faktisk ikke være svært for dig at se at der kun kan være tale om en løsning, A-løsningen, men ønsker du ikke at se det oplagte bliver det jo svært.

Hilsen Bjarne

 


Gæst

#39 Re: Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på?

2015-02-17 17:12

#38: - Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på? 

 Til nr. 36

Det er netop ikke usmageligt at holde fast i en gammel linje føring som ALLE kunne orientere sig om INDEN de købte.

Det er der imod yderst usmageligt at dem der har haft et valg, nybyggerne, blot ønsker at presse vejen hen til nogle andre som har indrettet sig i mange år på at vejen selvfølgelig kom der hvor den var planlagt og derfor ikke har solgt deres huse i tide.

Egentligt burde planlægningen af større projekter altid om muligt gøres så tidligt, at huspriser, grunde, jord etc langsomt over en lang år række får indstillet sig på det der skal ske.

Så den hån du taler om er hånen mod folk på både B og især sidst tilkomne ,C linjen.
Det er en hån så det batter.
Små landsby samfund skal gennem pløjes af tusinde af biler fra især Beder,Malling,Mårslet og Tranbjerg men samme byer skal sørme ikke have vejen for tæt på sig selv, uha da.
Hvem er det lige der sidder i 90% af de kommende biler på vejen kære venner??
Hvordan er det lige I vil komme op på vejen hvis den ikke skal være i nærheden af jeres bopæl?

Jamen set skriger jo til himlen.

Nr. 39

 

Gæst

#40 Re: Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på?

2015-02-17 22:34

#38: - Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på? 

 Muligvis, Bjarne.

 

VVM-undersøgelsen er dog udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma med Aarhus Kommune som rekvirent. Jeg er klar over, at dette er normal praksis. Men savner selv - som anlægsingeniør - nogle centrale fakta som nævnt tidligere.

Jeg er enig i, at der går følelsesfnidder i processen, og at det kommer til at fylde mere end fakta. Men netop sidstnævnte kan jeg godt betvivle validiteten af.


Gæst

#41

2015-02-19 13:31

Vi bor i et nyopført almennyttigt boligbyggeri. Her bor rigtig mange unge udflyttere fra Aarhus med små børn. Dette byggeri er opført længe efter planerne for vejen blev lagt, men dette er vi ikke blevet informeret om ved intromøder.
Marianne Borchmann
Claus F

#42

2015-02-19 20:10

NEJ TAK til linjeføring A

Vi på Damgårdstoften oplever – i fællesskab med mange andre indbyggere i Mårslet og Tranbjerg - at linjeføring A er den værst tænkelige løsning. Ikke bare fordi den beror på tvivlsom data og fejlskøn, men også fordi den ikke tager højde for de mange mennesker, der nu engang er bosat i den sydlige del af Mårslet og Tranbjerg, og som vil blive langt mere negativt berørt af vejen, end VVM-redegørelsen lægger op til.

Derfor kan vi kun opfordre til, at så mange som muligt siger nej til linjeføring A med henblik på, at vi alle kan få et bedre alternativ.  Linjeføring A skaber støj og forurening for et stort flertal af mennesker i området – og løser alligevel ikke de trafikale problemer, der påstås fra kommunens side.

1. Vi vil få størst støjbelastning ved linjeføring A

Alle undersøgelser viser, at mennesker, der bor i trafikstøj, har min. 20% forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme, stress og kredsløbslidelser. Børn risikerer ved selv lave støjniveauer påvirkning af indlæring, motivation og hukommelse.

Alligevel bliver der med linjeføring A insisteret på, at Beder-Bering Vejen skal være så tæt som mulig på store beboelsesområder med børnefamilier. Faktisk vil afstanden til nærmeste hus være ned til 100 meter.

Mængden af trafik på Beder-Bering Vejen er vurderet til at være 2-3 gange så voldsom som oprindelig skønnet. Og ydermere er der nu også planlagt 2-1 strækninger på vejen tæt på bebyggelser. Disse 2-1-strækninger (3 spor) vil automatisk skabe øget hastighed, øget forurening og øget støj.

I øvrigt skal det bemærkes, at Aarhus Kommunes støjberegninger – efter vores information – ikke tager højde for vindretning, vejbelægning og vejrlig, som det er anbefalet gennem den fællesnordiske beregningsmetode, Nord2000. Hvis det er sandt – på samme måde som beregningerne ikke tager højde for den hævede dæmning ved Mårslet – er det klart, at den reelle støjbelastning ved Mårslet i syd, sydvest og Tranbjerg i syd bliver langt mere omfattende, end redegørelsen giver udtryk for. 

 

2. Vi vil få kraftigst forurening ved linjeføring A

Linjeføring A vil i kraft af sin placering skabe uforholdsmæssigt flere forureningsmæssige problemer – både for mennesker og grundvand.

Med 13 – 19.000 biler i døgnet  vil partikelforurening blive en væsentlig faktor for de mange familier i Mårslet og Tranbjerg, der bor tættest på vejen. For Mårslets vedkommende bliver det kun forstærket af den hævede dæmning ved Giber Å, som er et resultat af linjeføring A.

 Linjeføring A vil også påføre en stor belastning af de grundvandsreserver, der ligger vest for Mårslet.  Aarhus Vand har i mange år kørt kampagner imod forurening af grundvandet netop her – og Mårslet er sprøjtefrit område – alligevel vælger man linjeføring A, der løber direkte igennem den følsomme tunneldal under Giber Å

 

 

3. Vi vil få ødelagt landskabet mest ved linjeføring A

Linjeføring A betyder, at man bliver nødt til at hæve vejen betragteligt ved Mårslet. Faktisk får vi en 700 meter lang og 3-6 meter høj dæmning langs den sydvestlige del af Mårslet

Hævningen betyder, at den både kan ses og høres langt væk. I åbent landskab og med en vindretning, der hedder syd-sydvest, (som vi har 80% af tiden), vil støjen uhindret ramme store dele af Mårslet.

 

Hvis man vælger alternativerne, B1 og C eller et helt tredje føres vejen længere væk – ligesom det bliver muligt at grave den ned over et længere forløb og mindske støj- og forureningsgener for et stort flertal af mennesker.

 

 

4. Vi vil IKKE få større trafikalt udbytte af linjeføring A

Det har fra starten været et kardinalpunkt i begrundelsen for valget af linjeføring A, at jo tættere den er placeret på Tranbjerg, Mårslet, Malling og Beder jo større trafikeffekt vil det have. Det er dog efter vores overbevisning ikke tilfældet.

Det er forkert, når VVM-rapporten siger, at linjeføring A vil være bedre for Malling og Beder. Forskellen vil være ens for Malling og Beder, uanset hvilken af de 3 linjeføringer, der bliver valgt, da de alle starter samme sted ved Oddervej.

 

For Mårslets vedkommende har analyser vist, at en tættere linjeføring ikke vil få Mårslets trafikanter til at tage nye veje. Langt hovedparten af byens borgere skal ind mod Aarhus – ikke mod vest - og vil ikke benytte sig af Beder-Bering Vejen. I øvrigt er det også tydeligt, at den trafik, der løbende skabes i byen i hverdagene, i høj grad skabes af det voksende antal Mårslet-borgere selv. Det skabes ikke af bilister fra Beder, Malling eller andre områder.

 

Tilslutningen til Obstrupvej ved linjeføring A vil rigtig nok kunne forekomme at være en hjælp til aflastning af trafikken i Mårslet. Men den vil samtidig lede endnu mere tæt trafik rundt om Mårslet Skole, og det kan ikke være i nogens interesse. Det vil skabe yderligere risikable situationer for de små og bløde trafikanter.

 

Den samlede trafikeffekt for linjeføring A bygger, ifølge VVM-redegørelsen på et skøn. Det vurderes, at linjeføringen A vil have en øget trafikeffekt på max. 5 % i forhold til de øvrige linjeføringer. Adspurgt på det offentlige møde i Tranbjerg, om nøjagtigheden af skøn, blev det vurderet af Teknik & Miljø, at 5 % også er den fejlmargin, der er ved skøn af den karakter. Altså kan effekten reelt også være 0.

 

Der er principielt intet der taler for, at jo tættere vejen er placeret på Mårslet og Tranbjerg, jo større aflastning vil det give byerne. Det er gætværk. Grunden til den manglende trafikeffekt for specifikt Mårslet er, at der aldrig er blevet lavet en helhedsplan for byen. Man har igennem årtier forsømt at tænke infrastruktur for Mårslet, og det løses kun ved at tænke indefra og ud – ikke udefra og ind. Mårslet mangler veje i selve byen. Det er det, der er problemet. Det løser linjeføring A ikke.

Og så kan vi tilføje, at hvis tidsforskellen skulle være afgørende for, om folk vil anvende den ene eller anden linjeføring, så vil der max være 6-7 sekunder fra linjeføring A til B1. I det store regnskab er vi overbeviste om, at de sekunder – også selvom det skulle blive flere – ikke afholder pendlere fra at benytte vejen. Til gengæld betyder afstanden i Tranbjerg og Mårslet noget mere i gennemsnitlig decibel støj. Og det er vi sikre på, at mange tusinde beboere vil opfatte som en reel fordel.

***

Så husk at sige nej til linjeføring A. Jo flere vi siger nej - både her i Mårslet og Tranbjerg - jo større chance er der for, at Aarhus Byråd vil tage den af bordet og finde andre løsninger. For hvorfor vælge den linjeføring, der støj- og forureningsmæssigt rammer det største antal voksne og børn, når andre trafikmæssigt ligeværdige muligheder foreligger?

Tak.

Jonathan Bau

#43 Vågn op

2015-02-19 21:02

 Set fra et kommunal-politisk synspunkt, vil denne vej udgøre en signifikant fordel. Jeg opfordrer dermed jer alle til at droppe det rigide tankesæt, I besidder og overveje, om man måske på længere sigt kunne drage nytte af denne vej.


Gæst

#44

2015-02-19 23:45

JEG SIGER NEJ TAK TIL A - RØD LINJE!! :)


Gæst

#45 Re: Re: Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på?

2015-02-20 17:10

#40: Gæst - Re: Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på? 

 Til #40

Okay et rådgivende Ingeniørfirma rekvireret af Aarhus Kommune.

Javel og ?  Antydes det at der forligger korruption? eller?

Hvor mange Rådgivende Ingeniør firmaer skal ind over en sag før alle vil tro udfaldet?

Hvordan skal man tage beslutninger i Danmark, hvis det ikke er nok at følge de regler der ligger , anvende de rådgivende Ingeniør der påkræves , med rette viden og uddannelse etc.?

Hvor mange andre med samme fag kundskaber, men modsat holdning, skal man finde for at omstøde en beslutning?

Osv.

Hr. #40

I et samfund skal der altså være en hvis fremdrift. Reglerne er såvidt jeg kan se fulgt .
Jeg går udfra at alle de indvolverede Ingeniør har den påkrævede uddannelse og erfaring.

Mon så ikke vi har et nogenlunde sikkert Teknisk grundlag?

Når jeg så personligt kan se en hvis fornuft i argumentationen og jeg personligt ikke kan se et bedre alternativ,men tværtimod ,  ja så kører toget altså.

Tvivlen kan vi diskuter de næste 100 år, men derved for vi ingen løsning.

Alle veje er et kompromis. Stort set alle Dansker bruger dem filttigt men vil bare ikke have dem.

Bjarne J

 

 

 

 


Gæst

#46 Re: Re: Re: Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på?

2015-02-20 17:25

#45: - Re: Re: Re: Hvilken baggrund tages beslutningen på? 

Kære Fru Borchmann,

Jeg ærgrer mig lige som du over at du ikke satte dig ind i dit huskøb i tide.
Det er trist for jer som familie at I har fået en anden vare ind i troede.

Det er dog enhver købers ansvar/pligt at bruge lidt tid på at sætte sig ind i hvad man køber.
Har Ejendomsmægleren der solgte overtrådt nogle oplysnings regler, ja så kan han stilles til ansvar.
Har han ikke det , ja så er og bliver det jeres eget ansvar. Sådan er det nu engang.
Lejer du er problemet jo knap så stort og så er alt jo fint.

Hvorfor du nævner famile med små børn ved jeg ikke lige præcis. Der lever millioner af danskere Tyskere osv. med børn ved langt mere trafikerede veje. Der synes de jo de lever fint. Dem om det.
Hvis du er af anden holdning kan du jo købe et hus i de små landsbyer som nogle fra Tranbjerg, Mårslet m.v. godt nok prøver at ødelægge, men det tror jeg nu ikke lykkes.

Det er jo fint at en kommune bevarer noget for alle typer.
Altså lidt åbne marker med køer og mudrede veje, men frisk luft og mindre støj. Det sætter jeg også pris på, så det vil jeg gerne bevare og jeg ønsker da i hvertfald ikke de små landsbyer skal deles midt over, den er for langt ude.

Din famile skal være meget velkommen I Ravnholt hvor flere huse er til salg.


Hilsen #46

 

 


Gæst

#47

2015-02-20 18:38

Kære Claus F.

Uanset hvor mange gange man gentager en løgn bliver den jo som bekendt ikke mere rigtig.
Ufattelig mange gange nævnes at VVM undersøgelsen er tvivlsom og med fejl.
Med hvilken baggrund siges den slags. Er man så meget klogere?

Det er snart ligesom på hospitalet at enhver der kan google og har en computer, ved mere en special lægen og selv tror på det.

Det er en trættende form for debat må jeg sige og kan ikke bruges til noget konstruktivt.

Du nævner så alle de stakler der ikke fik læst teksten i tide, men idag kommer tæt på A-løsningen.
Jamen dog, tag nu ansvar Claus for egne handlinger. Der er vel ikke nogen der har stoppet dit hus i halsen på dig, vel.
Jeg gætter endda på du har betalt for det , så hvad er problemmet?
Måske at du spillede for højt spil da du købte og tænkte , pyt, når bare vi er nok der laver fejlen, ja så er vi mange til at brokke og så får vi jo nok ret.
Det håber jeg så ikek for det er faktisk ret usympatisk.
Hvad så?

Men hvis det lykkes dig , ja så har du smidt vejen i hovedet på alle dem der har købt langs C og B, men som ikke kunne se nogen aftegnet vej da de købte.

Støj og forurening, come on. Det er mest af alt jeres egen bys køretøjer samt fra andre større forstæder som også har valgt at købe i meget bynært miljø.
Ønsker man ikke mennesker om sig eller deres maskiner , ja så skal man altså flytte ud på landet med en mindre befolknings tæthed. Heldigvis har vi da det i Aarhus kommune. Så valget var dit.

Hvis du virkelig mener dine 20% større risiko for diverse sygdomme , ja så skulle du virkelig aldrig have bosat dig i Aarhus kommune,men valgt at pendle lidt længere fra, måske have bosat sig i noget udkants Danmark, der er der meget rent og få biler.

Så har du en smørre om at det Rådgivende firma ikke ved hvad de laver,- hm. Du ved og har hørt diverse Nord2000 metoder der ikke er overholdt etc . etc.
Vi ryger tilbage i den med , jeg ved bedre end specialisten. Tænk lige lidt over det.

 

Partikel forureningen får så en tur og med dine ord kan vi lige så godt indlægge det halve af Danmarks befolkning for de har fået alt for mange partikler 13-19.000 biler er altså ikke noget så usædvanligt. Du kan finde masser af beboelser i aarhus og andre store byer i Danmark hvor det er tilfældet , så værere er det altså heller ikke. Der vil stadig være liv i Mårslet når A-løningen er lavet.
Bare roligt.
Hvis endelig du vil gøre noget for partikel forureningen , ja så skal du fjerne samtlige brændeovne fra samtlige vilaer i byerne . det vil virkelig gi noget.

Hele området syd for Tranbjerg linjen er opsamlings område for aarhus vandværker.
Derfor vil alle 3 linjer være en potentiel belastning for Aarhus vandforsyning.
A løsning er altså ikke i sær klasse på det område.

I øvrigt har jeg ikke fornemmelsen af at mange idag lader bilen blive hjemme eller kører uden om hele vand opsamlings området i aarhus syd fordi de vil skåne drikkevandet.
Nej jeg ser dagligt stribe efter stribe af biler køre på Opstrupvej, Ravnholvej, Tiset vej , Malling vej, Hovvejen etc. og samtidig ser jeg kun meget få anvende det udmærkede tog som holder i både Mårslet og Tranbjerg.
Altså stop hykleriet. Langt de fleste er da allerede idag komplet ligeglade med det drikkevand ellers tog flere cyklen, toget og bussen.
De små veje er slet ikke kloakerede, det bliver den nye. Vi får altså bilerne op på en vej så vi kan opsamle spildevandet i fremtiden. Fantastisk forbedring for drikkevandet i forhold til idag.

Så har du nogle personlige betragtninger over hvor landskabet ødelægges mest.
Der er jeg egentlig også uenig.
Når jeg kigger mod vest og ser nogle flade gylle marker mellem Testrup og Mårslet , hvor man så har bygget nogle moderne hvide kasser på marken, ja så ved jeg egentlig ikke hvilket landskab der ødelægges. Men okay, den slags er jo nok personligt.
Når jeg ser en 3 sporet vej kløve en lille gamle landsby, fælde 5- 10 ha. 50 - 100 år gammel fredskov ned og kværne igennem et af områdets højdepunkter ja så synes jeg personligt landskabet ødelægges mindst ligeså meget.
Det sker ved C-løsningen, men det er jo langt fra Mårslet og Tranbjerg så hvad gør det.

Gad nok vide hvad det er for analyser og hvem der har lavet dem som siger at Mårslet trafikanter ikke vil tage nye veje ved en a-løsning. Den er vist hjemmelavet til anledningen.
Kan du ikke også få lavet en undersøgelse der siger at når man splitter en landsby i 2 , ja så betyder det ikke noget for byen?

Nå spøj til side.

Når man som ganske almindelig borger kigger på de biler der fra Mårslet sik sakker gennem diverse småveje , over Gunnestrup , over Jelshøj, gennem Testrup, Ravnholt etc ja så skal man altså ikke være særlig kvik for at forstå at rigtig mange vil ændre deres kørsel ,hvis de fik et bedre alternativ.
Der kommer efter seneste tælling 1200 biler fra Mårslet siden dagligt igennem byporten til Ravnholt, ( sidste offentlige trafik måling).
De kommer altså ikke fra Testrup, så mange bor ikke i Testrup. Altså kommer de fra Mårslet eller byer endnu mere vest på. Sidste tror jeg nu ikke på da Mårslet har lavet så mange bumb i byen at stort set kun Mårslet borger gider køre i byen.
Mon ikke en del af de 1200 biler kan se man skal op på en ny A-løsning lidt tidligere? Jo det tror jeg nok.
Der tales om 6-7 sek sparet. Godt nok er farten særdeles høj når bilerne først er sluppet ud af Fort Mårslets bumb, men mon dog ikke der kan spares noget mere?

Blot 1- 2minutter , ja det lyder af ingenting , men når først billister sidder i deres biler, ja så kører de sågar over for både gult og rødt for at spare 30 sekunder. Det ses igen og igen.
Det er slet ikke tiden, men følelsen folk kører efter.
Det samme ses ved udregning af at køre med rette hastig, få minutter spares men folk trykkker alligevel på pedalen. Derfor tag absolut ikke fejl. Få minutter betyder alt og derfor vælger fremtidens billister i Mårslet den absolut korteste vej uanset hvad.

 

Og så lige en generel sidste bemærkning.
Tror folk i Mårslets og Tranbjergs nye kvarter slet ikke der lever mennesker i nærheden af B og C løsningen?
Tror de ikke der findes børn i de områder?
Tror man ikke deres huse kan falde i pris?
Ved man ikke at C-løsningen slet ikke var på bordet for ganske få år siden,men pludselig dukkede op da nogle A og B berørte borger

 mente vejen lå bedre hos naboen?
OSV.

Tænk lige over jeres argumentationer inden I skriver dem,- tak.

 

Bjarne J.


 

 

 

 

 


Gæst

#48 Re: Re: Hørt

2015-02-20 21:18


Gæst

#49 Re: Re: Re: Hørt

2015-02-21 16:03


Gæst

#50

2015-02-21 16:06

Så fik vi Bagsvær og Fuglebjerg med i underskrift indsamlingen.

Gad vist hvem vi nu mangler?

 

Julemanden Grønland?

Anders And Andeby?

 

Kan jeg mon finde andre ligegyldige meninger

Gæst