Varde kommune - Skolestrukturen

Kontakt forfatteren af dette andragende

lokallisten2017 - for hele Varde kommune

2017-03-22 13:55:16

Lokallisten2017 er en realitet.

Den gradvise nedlukning af folkeskolerne i Varde vedtages formentlig af Byrådet. Vi har bemærket at det er fejret rundt omkring med champagne ud fra den opfattelse at netop deres egen skole skulle være reddet.

Dette er absolut ikke tilfældet - iflg. lovgivningen er en filialskole uden daglig ledelse et undervisningssted. Samtidig gør de skrappe elevtal, at byrådet og forvaltningen kan lukke en skole uden høring og uden samarbejde med lokalsamfundet

Nordenskov har besluttet, at de ikke gider mere bøvl, og at de opretter en friskole. Det er Nordenskovs beslutning og den skal vi respektere.

Dette betyder samtidigt at Næsbjerg skole kan miste op til 120 elever. Dermed er Næsbjerg skole pludseligt kommet i farezonen, da status ændres til filialskole uden ledelse 

Vi har derfor kun 1 skud i bøssen og det er at opstille en alternativ liste til de nuværende partier.

Vi har for nuværende kontakt med personer som kan være interesseret i at stille op - Men vi ønsker, så vidt muligt at kunne opstille kandidater fra alle lokalsamfund.

Derfor beder vi om jeres hjælp til at finde disse kandidater, samtidig med at  vi naturligvis gerne vil have jer til at fortælle om lokallisten netiop i jeres område.

Mange lokalsamfund kan rent faktisk få valgt et medlem alene med deres egne lokale stemmer. De mindste samfund bør gå sammen med et eller flere lokalsamfund tættest på, så de også kan få valgt en repræsentant

Vi vil også kæmpe for de lokalsamfund som ikke bliver repræsenteret.

https://www.facebook.com/Lokallisten2017-1100847670042308/ - der pt. dækker mere end 25.000 dog ikke alle i Varde kommune

http://www.lokallisten2017.dk/433557558  - hjemmesiden der fremover vil dække lokallisten2017 `s program, bestyrelse, vedtægter, kandidater, ris og ris, indlæg mm.

 Det er helt op til os selv - gider vi kommer vi i byrådet og kan ændre beslutningen - gider vi ikke kan vi ligeså godt forberede os ¨på afviklingen - der kommer ikke flere tilflyttere og mange af de steder, hvor der stadig er butikker må på længere sigt forberede sig på at skulle køre til de største byer - ikke nødevendigvis i kommunen 

Det kommende byråd kan ændre beslutningen efter næste kommunevalg 21. november 2017

Hjælp jer selv og vi vil kæmpe for jer alle - gør I ikke noget er slaget tabt

  

 


Kaj Aage Jensen/Niels J. Nielsen

Skræmmemodellen er blevet virkelighed

2017-02-06 13:12:28

 Tirsdag den 7. februar samles Varde Byråd for at stemme et skole- og daginstitutions-strukturforslag igennem med vidtrækkende konsekvenser.

Et strukturforslag byrådspolitikerne har givet hinanden håndslag på.

Man kan fundere over, hvor ”håndfast” den interne forhandling må have været for at få ja til et forslag, der vil blive til Per Rask Jensens drømmemodel.

Forslaget lukker reelt de små filialskoler (ingen ledelse – ingen skole). Derved bliver overbygningsskolerne sårbare, fordi de regler om mindst 26 elever på 9. årgang samt 2 spor med mindst 29 elever pr. årgang i 7. og 8. kl., der er indarbejdet i forslaget, vil lukke overbygningsskolerne i oplandet.

Reglerne automatiserer nedlæggelse af overbygningsskolerne i lokalområderne, så overbygningseleverne kan fylde nybyggede skoler i Varde.

Hvorfor skal en overbygningsskole med 1 spor præstere et elevtal på mindst 29 elever i 7. og 8. årgang, når en skole med flere spor kan have klassedannelser, hvor 29 elever udløser 2 klasser på 15 og 14 elever. Det er en skævvridning af lige muligheder og slet ingen besparelse.

Det kan ikke være af faglige eller pædagogiske grunde, at byrådet, hvis reglen effektuere, nedlægger overbygninger, der scorer højest i kommunen. Der er ingen eksperter, der har anbefalet det udmeldte strukturforslag. Der er ingen faglige anbefalinger, og der er ingen konsulentberegninger på alle afledte udgifter, der retfærdiggør, at en beslutning om brug af et 3cifret millionbeløb brugt i Varde By skal presses igennem på en persons snævre opfattelse af, hvad en god skole er.

Kaj-Aage Jensen     

 

Lokalpolitikere, der stemmer for forslaget, stemmer partipolitisk og har glemt de der stemte på dem  - Derfor er det nødvendigt at vi sammen laver en lokalliste idet det er altafgørende at vi bevarer alle velfungerende skoler og daginstitutioner.

Så derfor vil DU være borgmester, formand for Børne og ungeudvalget eller menigt byrådsmedlem kontakt os på

njn@lite.dk                                                                                    


Kaj Aage Jensen/Niels J. Nielsen

status pt. sendt til samtlige byrådsmedlemmer

2017-02-01 10:07:00

Nedennævnte er i går sendt til samtlige byrådsmedlemmer.

Per Rask har i en kommentar til et indlæg påpeget at han ikke forstår, hvad vi skriver under på. Det er måske baggrunden for  Per Rasks tilgang til byrådets tidligere faktaberegning af konsekvenserne ved de 3 forslag - beregninger som byrådet har ønsket yderligere uddybet.

Nedennævnte underskriftsindsamling har pt. indtil videre små 1500  

Af de stemmeberettigede ved det kommende kommunevalg udgør antallet af underskrifterne  

Ansager         -                     39   %

Starup           -                     59,3%

Tistrup           -                     17,2%

Nordenskov   -                     22,0%  

Jeg formoder, der er enkelte der vil være Per Rask behjælpelig med at forklare hvad underskrifterne, drejer sig om.

Tilsvarende har der været en indsamling blandt Ansager borgere om bevarelse af overbygningen På 59%  

Varde kommune – Skolestrukturen  

Støt med din underskrift denne henvendelse til Varde Kommune:   BEVAR ALLE VORES VELFUNGERENDE SKOLER OG INSTITUTIONER!  

De af kommunen nedsatte arbejdsgrupper har på forhånd været tvunget til at arbejde under det bundne kommisorium at finde en besparelse på 20 millioner.

Styregruppen  har siden udsendt tre skolestrukturforslag til forhøring.

Styregruppen ønsker en højere kvalitet og vil endvidere skaffe penge til renoveringer af nedslidte skoler i Varde. Men deltagere fra arbejdsgrupperne kan ikke genkende deres egne forslag, og der er intet belæg for, at kvaliteten højnes ved at centralisere skoler til store kaserner samt etablere rene overbygningsskoler.

Tværtimod ved man, at mindre skoler skaber forudsigelighed og trygge rammer i hele skoleforløbet, hvilket er afgørende for positiv læring.  

Lokal forankring giver lokalt medejerskab og skaber nye ansvarlige medskabende borgere!  

Nedlæggelser giver vrede frustrerede forældre, oprettelse af friskoler og dermed endnu færre børn i folkeskolen, end det faldende børnetal udløser  

Nedlæggelser giver skolebørn, der pendler ud af kommunen  

Nedlæggelser af folkeskoler og institutioner gør lokalsamfund med lang skolevej eller tvungen forældrebetaling uinteressante .  

Nedlæggelser nedsmelter lokalsamfundene og dermed udvikling af Varde Kommune  

http://www.skrivunder.net/bevarallevoresvelfungerendeskoleroginstitutioner


Kaj Aage Jensen/Niels J. Nielsen

status 8. januar 2016

2017-01-09 12:28:42

1000 underskrifter nåede vi i går inkl. manuelle lister.

Disse lister er fra Starup, Ansager og Nordenskov. Der er delt lister ud i andre områder, men der er pt. ingen melding om resultaterne.

Der er byrådssamling den 17-18 jan. og afstemning forventes vel i slutningen af februar.

Underskriftsamlingen fortsætter indtil byrådet træder endelig beslutning og formentlig helt frem til det kommende kommunevalg i September, da det kommende byråd kan forkaste skolestrukturændringer, som det nuværende byråd beslutter

Vi formoder at en del af jer er på facebook, Twitter eller gmail. Spred underskriftindsamlingen til venner/bekendte og kontakter. Vi mangler omere pmærksomhed især fra den vestlige og den nordvestlige del af kommunen. (Nr.Nebel, Outrup, Lunde-Kvong, Agerbæk, Aarre, Næsbjerg, Alslev, Janderup, Sig, Billum - men også mere opbakning fra Ølgod, Oksbøl og Varde)

1 medunderskriver har formentlig skaffet omkring 125 elektroniske

Husk at hvis naboskolen til dit område lukker kan det betyde, at din skole bliver lukket næste gang


Kaj Aage Jensen/Niels J. Nielsen

Godt Nytår til alle og status pt

2016-12-31 11:52:11

#2 2016-12-31 12:48

Der er indtil videre afleveret plakater og lister til manuel underskrift i følgende byer

Starup, Nordenskov, Tistrup, Horne, Ansager og Ølgod. Ugegamle tal viser at der pt. er ca 350 manuelle således at vi pt. har mere end 700 underskrifter.

Tistrup News vil sørge for at plakater og lister vil blive fordelt i resten af kommunen

Alene de berørte områder dækker ca 15.000 borgere eller ca 50% af de stemmeberettigede.

Vi har spurgt kommunen direkte om konkrete tal. Generelt har svaret været at vi selv kunne finde dem og det forsøger vi så.

Per Rask lovede ellers at alle spørgsmål efterfølgende ville blive besvaret.

Eksempelvis tales der meget om 50.000 m2 som kommunen ikke benytter. Det er muligt, men af disse berører kun ca 5.000 m2 skolerne og der er ikke tale om ubenyttede - nej arealet dække gange, aulaer mm - altså m2, der er nødvendige

De af kommunen beregnede forbedringer har vi påstået var sat til det dobbelte af det reelle. De eneste oplysninger vi pt. har fået er at Brorson skolen i oplægget sat til 85 mio kunne reduceres til 33 mio - Ansager skole i oplægget sat til 11 mio nu reduceret til 6,7 mio.

Vi kan tilbagevise de påståede besparelser i kommunens oplæg alene ved at bruge kommunens egne beregninger.

Godt Nytår til jer alle og tak for jeres underskrift

Kaj Aage Jensen/Niels J. Nielsen

max underskrifter pr. mailadresse

2016-12-17 15:42:13

det er muligt at anvende 1 mailadresse til flere underskrifter - men naturligvis ikke flere underskrifter til samme person.

 

Såfremt der er behov kontakt os og vi åbner for muligheden

 

Dobbeltgængere vil naturligvis blive fjernet

 

NB Såfremt der er brugere af såvel twitter som gmail må i meget gerne dele budskabet


Kaj Aage Jensen/Niels J. Nielsen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.