Transformér landbruget - udfas intensiv husdyrproduktion

Foto_af_fikseret_so_170919.jpg

Fremtidens fødevareproduktion bør baseres på regenerativt, økologisk landbrug med fokus på mad til mennesker fremfor foder til dyr.                                          

Siden 1950’erne er husdyrproduktionen i Danmark blevet stadig mere intensiv med fatale følger for klima, miljø, natur, dyr og mennesker.

Danmark har et nationalt mål om at reducere drivhusgasudledningen med 70 % og et EU-og FN-mål om 30 % beskyttet natur inden 2030. (I Danmark er der p.t. 2,3 % fri, beskyttet natur.) For at målene kan nås, kræves omlægning af landbruget med radikal reduktion af animalsk produktion, som erstattes med plantebaserede fødevarer.

 

Negative konsekvenser af den intensive husdyrproduktion:

 

Miljø- og klimadestruktion

Pesticider og PFAS

Intensiv, animalsk produktion kræver en enorm foderproduktion baseret på monokulturer og et stort pesticid- og gødningsforbrug, som medfører jord-, luft- og vandforurening, jorderosion og biodiversitetstab. For fjerde år i træk er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer.  Nogle af landbrugets mest populære sprøjtegifte indeholder PFAS, som også forekommer i mange af boringerne, undertiden med forekomst over grænseværdien1).  

Kvælstof

Landbruget står i Danmark for 70 % af udledningen af kvælstof, som er hovedårsagen til iltsvind og fiskedød i fjorde, søer og vandløb.2)

Hormoner

9 ud af 10 af alle konventionelle søer tildeles tilsammen årligt ca. ½ million doser syntetiske kønshormoner for at synkronisere deres brunst. Forskning har påvist, at fiskeyngel risikerer at skifte køn, når hormonerne udledes med gylle til vandløb.3)

Klima

Danmark har som det mest opdyrkede, europæiske land mindst biodiversitet, vild natur og beskyttet natur.2) Landbruget optager 59 % af landets areal, der dyrkes dyrefoder på 76 % af dette, og derudover importeres soja fra afskovet jord i Sydamerika svarende til næsten 1/3 af det danske landbrugsareal.4)  

1/3 af Danmarks drivhusgasudledning kommer fra landbruget, og heraf står animalske fødevarer for 85 % af udledningen.5) Dertil skal lægges den drivhusgas, som Danmark foranlediger i Sydamerika ved ovennævnte sojaimport. Den rekordstore, danske svineproduktion udleder alene omkring 20 mio. tons CO2 årligt. Danmarks målsætning for vor samlede CO2-udledning i 2030 er 22 mio. tons!6)

 

Ressourcespild           

At lade markens afgrøder passere gennem dyr, udgør et enormt ressourcespild, idet mere end 2/3 af energien og hovedparten af proteinet går tabt i omdannelsen til kød og mejeriprodukter.7)  

 

Epidemipotentiale

Der opdrættes omkring 200 mio. husdyr årligt i Danmark - overvejende i indendørs storskalaproduktion. De tætsammenstuvede, stressede, immunsvage dyr udgør et perfekt smittereservoir for vira og bakterier, som kan fremkalde epidemier blandt mennesker. Over 70 % af alle smitsomme sygdomme har deres oprindelse hos landbrugsdyr.8)  

 

Antibiotikaresistens

Landbrugsdyr står for ca. 2/3 af det samlede antibiotikaforbrug i Danmark.9) Det store forbrug forårsager antibiotikaresistens, der af WHO er udråbt til at være én af de helt store trusler mod folkesundheden, og som potentielt kan koste mange millioner menneskeliv årligt på verdensplan.10)

 

Livsstilssygdomme

Det enorme udbud af massivt subsidieret, urealistisk billigt kød og mælk giver incitament til et højt indtag af animalske produkter, hvilket øger risikoen for livsstilssygdomme, der koster milliarder i det danske sundhedsbudget. 11)

 

Dyremishandling

Landbrugsdyrenes fysiske og psykiske lidelser ved intensiv produktion er veldokumenteret gennem årtier: produktionsformen er etisk uforsvarlig. 12)

 

Manglende forsyningssikkerhed

Det internationale investeringsnetværk FAIRR (Farm Animal Risk and Return Index) med aktører som eksempelvis Nestlé og Unilever, analyserer proteinproducenter ud fra risici i forhold til bl.a. klimapåvirkning og antimikrobiel resistens. Organisationen påpeger, at planteproteiner er mere hensigtsmæssige end animalske, da dyrkningen af planteprotein er fleksibel – det er nemt at ændre i produktionen i forhold til voksende eller faldende efterspørgsel - og der er ikke samme sygdomsrisici som ved animalsk produktion. Endvidere er forsyningskæden mere stabil.13)

       

Ringe økonomi

Dansk landbrug i sin nuværende form er en dårlig forretning. Når værditilvæksten holdes op mod skadevirkningerne forårsaget af bl.a. forurening, er der ingen væsentlig gevinst, måske snarere et underskud.14)  

 

Mulige virkemidler i og finansiering af landbrugstransformationen: ·        

  • Der skal lægges en miljøafgift på fødevarers miljøbelastning, som afspejles i prisen og således betales af den enkelte forbruger, fremfor som nu af alle via skat. Afgiften lægges både på produktions- og forbrugsled, så importerede varer ikke bliver billigere end danske.     
  • Afgifter på plantebaserede fødevarer skal fjernes, eventuelt erstattes af tilskud til økologisk frugt og grønt.        
  • Støtteordninger, der direkte støtter animalsk produktion, skal afvikles og omkanaliseres til støtte til dyrkning af plantebaserede fødevarer.         
  • Støtteordninger til eksportfremme af animalske produkter skal omfordeles og målrettes planteproduktion. Internationale markedsundersøgelser viser, at plantebaserede fødevarer vil stige med tocifrede vækstrater over de kommende 10 år, i Vesteuropa med 35 %.15) Der skal ydes betaling til husdyrproducenter, som vælger at stoppe deres produktion. Milliarder kan spares på miljøudgifter, når jord, luft og vand ikke længere forurenes med metaller, gasser, antibiotika, sprøjtegifte og hormoner. Alene udgiften fra landbrugets ammoniakudledninger koster skatteyderne 4 mia. årligt.16)        
  • Der skal etableres en statslig, grøn jordfond med mulighed for opkøb af konkursramte landbrug.          
  • Sojaimporten af dyrefoder skal udfases.           
  • Grøn mad i offentlige køkkener skal fremmes. Plantebaseret kost giver sundhedsøkonomiske gevinster i form af færre udgifter til sundhedsvæsenet og til sociale ydelser grundet færre sygedage. Eksempelvis viste et forskningsprojekt i 2020, at vegetarer havde 73 % mindre risiko for at blive ramt af Covid-19. Endvidere at de vegetarer, som fik Covid-19, blev mindre syge end altspisende17)

 

Øvrige vigtige pointer:       

  • Forskere ved Oxford University vurderer, at den gennemsnitlige vesterlænding skal reducere sit kødforbrug med 90 %, som minimum halvere indtaget af æg og skære 60 % af konsum af mejeriprodukter for at opnå et bæredygtigt forbrug. Til gengæld skal indtaget af sojabønner og bælgfrugter mangedobles.18)        
  • Andre forskere ved Oxford University og Universiteit van Amsterdam anfører, at laboratoriefremstillet kød kan reducere drivhusgasudledningen fra kødproduktion med op til 96 % i forhold til konventionel kødproduktion.19)         
  • Den uafhængige tænketank, RethinkX, forudser, at en stor del af den animalske produktion i 2035 er erstattet af plantebaserede produkter og laboratoriefremstillet kød. Den resterende husdyrbestand er økologisk eller fritgående.20) Holland og Belgien er allerede i gang med nedskalering i husdyrbestanden21), mens andre europæiske lande planerer med det. 
  • Den totale, bæredygtige CO2-udledning pr. verdensborger fra eksempelvis mad, transport, bolig og tøjforbrug estimeres af forskere at være 2-3 tons årligt. Den årlige, alene kostrelaterede drivhusgasudledning pr. person på en  

          - typisk vestlig kost: 2,62 tons CO2       

          - vegetarisk kost: 1,39 tons CO2

          - vegansk kost: 1,09 tons CO2.22)  

 

”En væsentlig reduktion af indvirkningen på miljøet kan kun lade sig gøre ved en betydelig, global kostændring væk fra animalske produkter.”

FN’s miljøprogram (UNEP) i en rapport i 2010

 

Kildeangivelser:  

  1) ”Forslag til Folketingsbeslutning om forbud mod PFAS i pesticider i landbruget” (09.11.23)  

  2) Ingeniøren, 2023: ” Havmiljøet tåler ikke flere frikort til landbruget: 'Forureneren betaler' må gælde for alle”

  3) Gylle, 2024: ”Danske svin er sunde – de strutter af kønshormon”

  4) Danmarks Naturfredningsforening, 2019: ”Beskyttet natur: Danmark er europæisk bundskraber”

  5) Rapport udgivet af grønne organisationer, 2020: ”Fra foder til føde – en bæredygtig vision for dansk landbrug og fødevareforbrug

  6) Økologisk nu, 2024:: ”Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret”    

  7) National Geographic Magazine:  Foodfeatures – “Feeding 9 billion”  og  Danmarks Radio - Webfeature: ”Klimabelastende fødevarer”  

  8) Greenupdate, 2021: ”Et plantebaseret fødevaresystem kan bedre forebygge epidemier”  

  9) Altinget, 2024 ”Forskere: Derfor er det skørt, at vi bruger så meget antibiotika til vores husdyr”    

10) Videnskab, 2022: ”Øjenåbner: 1,2 millioner mennesker døde af antibiotikaresistens i 2019”  

11) Københavns Universitet, 2020. Se rapporten “Fra foder til føde – en bæredygtig vision for dansk landbrug og fødevareforbrug”  

12) National Library of Medicine, 2012: “Animal Sentience – Where are We and Where are We Heading”         

     National Library of Medicine, 2013 “Searching for Animal Sentience: A Systematic Review of the Scientific Literature”

     2012: “The Cambridge Declaration on Consciousness”

     Livescience, 2013: After 2,500 Studies It’s Time to Declare Animal Sentience Proven (Op-Ed)

     Videnskab, 2018:  ”Forsker: Dyr har også følelser”

     Science, 2021: “The Burgeoning Reach of Animal Culture”  

     Videnskab, 2020: ”Grise søger opmærksomhed på samme måde som hunde – men er lidt mere selvstændige”

     DR, 2018: ”Forsker om økologisk kvægbrug: Forbrugere tror, at køerne har levet et lykkeligt liv”

     The Guardian, 2015: “Industrial farming is one of the worst crimes in history”  

13) Intentional Endowments Network: “Farm Animal Investment Risk and Return”

14) Danmarks Naturfredningsforening, 2024: ”Et nyt landbrug”

15) Rapport udgivet af diverse grønne organisationer 2020: ”Fra foder til føde – en bæredygtig vision for dansk landbrug og fødevareforbrug”

16) Miljø- og Fødevareministeriet, 2019: Folketingssamling, spørgsmål 382

17) Vegetarisk (Dansk Vegetarisk forening) 2021:  ”En plantebaseret kost kan gøre os mindre sårbare overfor Covid-19”

18) Berlingske, 2018: ”Forskere: Spis højst kød tre dage om måneden og drik kun halvt så meget mælk – for klimaets skyld”

      The Guardian, 2018: ”Huge reduction in meat-eating essential to avoid climate breakdown”

      Nature, 2018: “Options for keeping the food system within environmental limits”

      ScienceDirect, 2015: “Biodiversity conservation: The key is reducing meat consumption”

19) Oxford University, News, 2011: “Lab-grown meat would cut emissions and save energy”

20) RethinkX, 2019: Food and Agriculture Report”

21) Danske Svineproducenter, 2024:  ”Nedturen i den europæiske griseproduktion fortsætter i 2024”

22) Scarborough et al. 2014.” Dietary greenhouse gas emissions of meat-eaters, fish-eaters, vegetarians and vegans in the UK”                

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Jette Rosenkvist vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 1000 mennesker.

Lær mere...