Nej til vindmøller på Vosnæs Pynt
Aarhus Kommune og NRGi Renewables planlægger at opstille 3stk 150m høje vindmøller, i det ikoniske og bevaringsværdige landskab ved Vosnæs Pynt, lige på grænsen til nabokommunen, Syddjurs.
- Bevaringsværdigt landskab af national interesse
- -Vosnæs Pynt og hele Kalø Vig er et unikt kystlandskab som skal beskyttes mod visuel forurening og store industrianlæg.
- Danmarkshistoriens største salgsoptionssag med 51 ejendomme
- -51 ejendomme i Syddjurs Kommune ligger indenfor 900m radius og skal tilbydes salgsoption.
- Stort ejendomsværditab i op til 10km radius
- -Internationale undersøgelser viser betydelige værditab på ejendomme, særligt områder med høj herlighedsværdi som Kalø Vig.
- Kun 0,03% CO2 reduktion
- -Vindmøllerne vil kun bidrage med 0,03% af de planlagte CO2 reduktion i Aarhus Kommunens klimaplan for 2025-2030.
- Vindmøllerne har marginal betydning
- -Kun ca1% af kommunens samlede strømforbrug i 2030 vil blive dækket af vindmøllerne.
- Mange bilag IV-arter, inkl.10 forskellige flagermusarter
- -Bilag IV-arter er beskyttet på individ niveau ifl. EU lovgivning.
- Vindmøllerne forventes at stå stille meget af tiden pga. Flagermusstop
- -4,5 mdr. om året skal vindmøllerne stå stille fra solnedgang til solopgang ved 7m/s vind.
- Udbredelse af støj i et stilleområde
- -Infralyd forventes at brede sig i store dele af Aarhus Bugt, samt betydelige støjgener for de nærmeste naboer med 0 meter i buffer til den estimerede støjgrænse fra vindmøllerne.
- Syddjurs Kommune og dets borgere betaler den højeste pris
- -Vindmøllerne placeres lige på kommunegrænsen med størst gene for borgerne i Syddjurs. Syddjurs Kommune har gentagne gange talt imod projektet, men er blevet ignoreret i en yderst udemokratisk proces.
- Proceshåndteringen fra Aarhus Kommune har været mangelfuld og misvisende
- -Hele processen indeholder flere graverende processuelle fejl. Aarhus Kommune, Teknik og Miljø har af 3 omgange anbefalet at projektet udgår, hvilket ignoreres af politikerne i Aarhus Byråd.
Vi ønsker proportionalitet og retfærdighed! Nye landvindmølleprojekter skal bevise, at fordelene reelt opvejer de store gener for lokalsamfundet.
Det som mistes, for mennesker, naturen og dyrelivet, overstiger langt den begrænsede gevinst projektet bidrager med.
Derfor siger vi nej til vindmøller på Vosnæs Pynt
Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs Kontakt forfatteren af dette andragende