Alle underskrifter videregives til Viborg byråd ifm. indsendelse af nedenstående.
Til Viborg Byråd
Vi skriver til jer, da vi har en alvorlig bekymring vedr. Børne- og ungdomsudvalgets håndtering af sagen om Møllehøjskolen og Arnbjerg, som efter vores opfattelse er blevet til en politisk kampplads.
Vores bekymring handler også om tillid til den politiske retning, som Viborg Byråd selv besluttede den 28. maj 2026 vedrørende den ny Sammenhængsmodel. Den skal danne grundlag for den politiske styring af Viborg Kommune og sætte fælles retning for kommunens udvikling.
De tre pejlemærker er:
- Udvikling og vækst
- Stærk velfærd
- Udvikling af fællesskaber
Og blandt de ti konkrete målsætninger finder vi blandt andet:
- Positiv befolkningsudvikling
- Styrket kvalitet og øget trivsel i børnelivet
- At folkeskolen skal være et attraktivt valg
- Øget frivillighed
- Stærke og bæredygtige fællesskaber
Når vi ser på udviklingen i Arnbjerg, er det svært ikke at få øje på et lokalsamfund, der leverer på netop disse ambitioner.
Vi skaber den vækst, kommunen efterspørger
Arnbjerg er et vækstområde. Familier vælger aktivt at bosætte sig her, bygge deres hjem her og skabe deres hverdag her.
Det er præcis den type bosætning og befolkningsudvikling, som Viborg Kommune efterspørger i Sammenhængsmodellen.
Men vækst handler ikke kun om at udstykke byggegrunde og opføre boliger.
Når kommunen inviterer familier til at bosætte sig i et nyt område, følger der også en forventning om, at den kommunale planlægning følger med: dagtilbud, skole, trafiksikkerhed, fritidsliv og sammenhæng mellem boligområde og de fællesskaber, der omgiver det.
Ellers risikerer vækst at blive reduceret til flere adresser og flere skatteborgere – uden den nødvendige investering i det hverdagsliv, der gør bosætningen attraktiv og bæredygtig.
Vi bygger de fællesskaber, kommunen efterspørger
Arnbjerg er samtidig blevet langt mere end et boligområde.
Beboerne har taget ansvar for at skabe et lokalsamfund.
Der er etableret fællesarealer fyld med aktiviteter og arrangementer. Der bliver lagt mange frivillige timer i at skabe relationer mellem børn og voksne. Der bliver taget initiativ og ansvar, og der bliver bygget bro til foreningslivet og lokalsamfundene omkring os.
Det sker ikke, fordi kommunen har organiseret det.
Det sker, fordi borgerne gør det.
Det er svært at forestille sig et mere konkret eksempel på den ambition om et aktivt civilsamfund og stærke fællesskaber, som Byrådet selv har skrevet ind i Sammenhængsmodellen.
Vi ønsker en attraktiv folkeskole
Sammenhængsmodellen siger også direkte, at folkeskolen skal være et attraktivt valg.
For os handler en attraktiv folkeskole ikke alene om undervisningen inde i klasselokalet.
Den handler også om nærhed, relationer og sammenhæng mellem skole, fritidsliv, venner og lokalsamfund.
Bruunshåb, Tapdrup, Sdr. Rind, Rindsholm, Vinkel og Arnbjerg er over årene blevet stadig tættere forbundet grundet Møllehøjskolen. Børn mødes i skolen, på fodboldbanerne, i hallen, til spejder og i fritiden til legeaftaler. Forældre engagerer sig i skole, foreninger og lokalområde.
Det er netop sådan stærke lokale fællesskaber opstår.
De kan ikke alene vedtages politisk. De tager år at bygge op.
Men de kan forholdsvis hurtigt svækkes gennem politiske beslutninger.
Derfor har vi svært ved at forstå sammenhængen
Vi anerkender fuldt ud, at Børne- og Ungdomsudvalget står med en reel kapacitetsudfordring på Møllehøjskolen. Den skal løses, og økonomi og fysiske rammer kan naturligvis ikke ignoreres.
Men Sammenhængsmodellen er netop skabt for at forhindre, at kommunens udfordringer betragtes isoleret inden for ét fagområde. Vi antager, at det er derfor modellen hedder som den gør?
Kommunen beskriver selv modellen som en tværgående tilgang, hvor organisationen skal arbejde mod fælles resultater og skabe sammenhængende udvikling på tværs.
Derfor undrer det os, hvis løsningen på en kapacitetsudfordring alene findes inden for skoleområdets økonomi og kapacitet, mens konsekvenserne for bosætning, lokalsamfund, frivillighed, foreningsliv og langsigtet byudvikling tillægges mindre betydning.
For så opstår et grundlæggende spørgsmål:
Hvad er Sammenhængsmodellen egentlig værd, når de konkrete og vanskelige beslutninger skal træffes?
Hvad skal vi som borgere forvente?
Vi bliver som borgere opfordret til at tage ansvar.
Til at engagere os.
Til at skabe fællesskaber.
Til at bidrage frivilligt.
Til at vælge folkeskolen.
Til at bosætte os i kommunens vækstområder og være med til at gøre dem levende.
Det har borgerne i Arnbjerg gjort.
Derfor mener vi også, at vi med rimelighed kan forvente, at kommunen tager ansvar for sin del af den samme udvikling.
Hvis Sammenhængsmodellen skal have værdi som politisk styringsmodel, må borgerne kunne forvente, at dens målsætninger har reel betydning, også når det er vanskeligt og koster penge.
Ellers opstår en afstand mellem det, kommunen siger, den ønsker – og det, borgerne oplever, at kommunen faktisk prioriterer.
Og den afstand handler i sidste ende om tillid.
Vores spørgsmål til jer er derfor enkelt
Når Arnbjerg bidrager til bosætning og vækst, skaber stærke lokale fællesskaber, leverer frivillighed og bakker op om den lokale folkeskole og det lokale foreningsliv:
Hvordan vil Viborg Byråd så sikre, at den løsning, I vælger for Møllehøjskolen og Arnbjerg, også understøtter den Sammenhængsmodel, som I selv har vedtaget?