NEJ TAK til Biogas på Præstbrovej
INDSIGELSE IMOD PLAN OM Udviklingselskab Biogas Mors ønsker at etablere et nyt biogasanlæg på Præstbrovej 14 , 7900 Nykøbing M. Anlægget skal have en kapacitet på 400.000 ton/år ( ca. 110.000 mere end Sindbjerg Biogas). Den producerede biogas skal føres til gasnettet ved M/R-stationen på Gammel Vodstrupvej 2, 7900 Nykøbing M.
En række borgere med bopæl i området omkring Præstbrovej 14, har nedsat en arbejdsgruppe imod etableringen af biogasanlægget. Vi ved godt at landbruget og kommunen har nogle klimamål de skal leve op til. F.eks. nedsættelsen at co2 udledning fastlagt af den grønne trepart. Co2 regnskab og en virksomheds bundlinje må dog ikke vægtes højere end borgeres helbred, lugtgener som medfører uacceptable indskrænkninger i dagligdagen samt værdiforringelse af ejendomme i hele området.
Med ca 600.000 tons gylle på øen i dag og med udsigt til en kraftig nedsættelse i antallet af dyr i landbruget i fremtiden , Er der så behov for endnu et biogasanlæg på Mors? Biogasanlægget i Sindbjerg kan håndtere ca 270.000 tons i dag og med udsigt til en udvidelse til 400.000 tons vil der være en mangel på flere hundrede tusind tons gylle, hvis et nyt anlæg etableres . Skal vi så fragte gylle til øen? Er den ekstra transport godt for miljøet ?
Det nye anlæg i Kåstrup og det gamle anlæg i Sindbjerg døjer periodevis med lugtgener. Erfaringer fra naboer til disse anlæg er, at når først et anlæg er etableret, og det lugter, er det svært at ændre på noget. Det er op til borgerne at bevise, at biogasanlægget ikke overholder de fastlagte grænseværdier. Målinger til fastlæggelse af grænseværdierne er meget besværlige at udføre pga. skiftende vejrforhold, driften og flere andre parametre. Uden beviser er det vanskeligt for myndigheder at sætte ind overfor biogasselskabet. Nye anlæg bygget efter BAT (Best Available Technology), har færre lugtgener end gamle anlæg, men døjer stadig med lugtgener, hvis de ikke bliver vedligeholdt og drevet hensigtsmæssigt. Derfor kan lugtgenerne med tiden stige.
Med din underskrift herunder, deltager du i denne indsigelse/klage.
·Jeg ønsker ikke, at der etableres et biogasanlæg i Foodparken , da det vil medføre uacceptable indskrænkninger i min dagligdagen i en højre grade end ved alm landbrug. Det vil potentielt skabe en markant værdiforringelse af min ejendom Det vil udsætte mig og min familie for unødvendig sundhedsfare. Det er ikke rimeligt at flere borgere skal udsættes for nedsættelse af livskvalitet og økonomisk tab for at andre borger kan drive økonomisk fordel.
·Jeg ønsker ikke at der ændres i Kommuneplan 2021-2033 med ændrede retningslinjer for placering af biogasanlæg, samt en ændring af den eksisterende ramme i kommuneplanen.
Hvis kommune ser sig nødsaget til forsætte med planlægning af Biogasanlægget
·Ønsker jeg, at de forlænger høringsperioden i minimum 6 mdr. så flere interessegrupper har tid til undersøge konsekvenserne af det forslåede biogasanlæg uden det unødvendige pres af sommerferien og den dermed manglende adgang til borgere og eksperter.
·Ønsker jeg, at Morsø Kommune kigger i retning af opgradering og evt. udvidelse af det eksisterende biogasanlæg ved Sindbjerg. Opgradering af det eksisterende anlæg med de nyste teknologier vil forhåbentligt afhjælpe de nuværende lugtgener i området omkring Redsted. Udvidelsen vil desuden give stordriftsfordele. Hvis der forsat er lugtgener efter opgradering og udvidelse, vil der kun være en placering på øen som kommune skal forholde sig til. Det nuværende anlæg i Sindbjerg lever op til Morsø Kommunes egne krav til placeringen af et biogasanlæg, og der skal ikke ændres i byplanen.
·Jeg ønsker, at kommunen bruger erfaringerne fra anlægget i Sindbjerg og sikrer sig, at alle evt. ændringer i byplan / kommuneplan stadig sikrer, at lugtgrænsen ikke overstiger 5 lugtenheder per kubikmeter (LE/m³)- som er grænseværdien for tætbeboede område som er fastsat af miljøstyrelse - indenfor en radius på 10km fra et evt. anlæg . Bevisbyrden vedr. de lugtgener skal ligge hos driftsselskabet. Vælger Morsø Kommune at forsætte debatten om biogas på Mors, ønsker jeg, at de får alle aktører til at garantere. at anlægget ikke kommer til at overstige lugtgrænsen på 5 lugtenheder per kubikmeter min. 340 dage om året. Disse garantier skal sikres ved etablering af en garantifond med en økonomisk værdi på 10% af de samlede investeringer i biogasanlægget. Disse penge skal deponeres hos Morsø Kommune i minimum 8 år. Garantifonden skal administreres af 2 folkevalgte beboere fra nærområdet, et medlem af teknik og miljø og en repræsentant fra Bio Gas Mors
Kevin Rockell Kontakt forfatteren af dette andragende