Støtteunderskrift til politianmeldelse af Frie Grønne's valgslogan "Befri København Fra Zionismen"
Jeg underskriver denne erklæring fordi også jeg oplever, at jeg og/eller mine nære og kære er truet af Frie Grønnes udsagn på deres 2025 valgplakat hvor der står: “Befri København Fra Zionismen”. Jeg oplever, at udsagnet puster til den antisemitiske ild og, at den er egnet til, at legitimerer og facilitere hadforbrydelser mod jøder/zionister som del af en organiseret og racistisk propagandavirksomhed.
Jeg frygter for min egen og/eller mine nære og kæres sikkerhed.
Jeg mener at Frie Grønne's offentlige udsagn i kommunevalgkampen 2025 er en overtrædelse af Straffeloven § 266 Stk. 1 og Stk. 2 samt §266 b Stk. 1 og Stk. 2.
Udsagnet er egnet til, at fremkalde alvorlig frygt for mit og/eller andres liv, helbred, velfærd og sikkerhed. Jeg oplever at udsagnet er knyttet til den udbredte brug af ordet “zionist” som skældsord i den offentlige debat, som har pågået siden terrorangrebet på Israel d. 7 oktober 2023. Ordet anvendes i vidt omfang til, at udskamme enhver person, som udtrykker sympati for ofrene for dette terrorangreb, sympati med jøder generelt og personer som giver udtryk for at mene, at staten Israel skal bestå og andre lignende legitime holdninger.
Frie Grønnes udsagn har efter min opfattelse baggrund i mine og andres lovlige ytringer i den offentlige debat og udgør et forsøg på via intimidering, trusler og udskamning at forhindre os i, at gøre brug af vores ytringsfrihed i den offentlige debat.
Jeg støtter derfor med min underskrift op om politianmeldelsen og opfordrer til domstolsprøvelse.
Jeg henvises til Straffeloven § 266 og § 266 b.
§ 266 Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at truslen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre den forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat.
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
Janne Egede Høyrup Kontakt forfatteren af dette andragende