Bevar Veksøs grønne landskab i Veksø Syd
Kære borger,
Vi er mange, der ønsker en bæredygtig og omsorgsfuld udvikling af vores by – ikke forhastede beslutninger, der risikerer at ødelægge den natur, vi alle holder af, eller skabe en slags satellitby ved siden af Veksø. Et område, der ikke hænger naturligt sammen med byen, og som risikerer at miste alt det, der gør Veksø til et særligt og levende lokalsamfund.
Derfor ønsker vi reel borgerinddragelse. Og i denne sag betyder det, at vi som borgere bør have mulighed for at give en samlet, tydelig stemme:
Vi ønsker en lokal borgerafstemning i Veksø om projektet i Veksø Syd (Forum Syd). Vi ved, at der ikke er tid til at få et officielt borgerforslag godkendt inden den 26. januar. Men vi vil -med din hjælp- arbejde for, at et sådant borgerforslag bliver sendt afsted hurtigst muligt, og at vores fælles holdning bliver hørt. Din underskrift er første skridt. Vi beder samtidig om, at ingen byggeret udstedes i Veksø Syd, før der foreligger en fuld, uafhængig miljøvurdering, som belyser alle påvirkninger på de grønne interesseområder og vores samlede naturområde. Hvis du ønsker at stå sammen med os om at beskytte Veksøs grønne områder, sikre reel borgerinddragelse og kræve en borgerafstemning om projektet i Veksø Syd – så skriv meget gerne under.
Din underskrift gør en forskel.
Nanna Nielsen og Camilla Vetterli Kontakt forfatteren af dette andragende