Et fælles opråb til Bibelselskabet og Folkekirkens biskopper
Fadervor er ikke blot en religiøs tekst, hvis ord med jævne mellemrum kan udskiftes med mere tidssvarende formuleringer.
Det er en af kristendommens mest betydningsfulde bønner og en uvurderlig del af vores fælles kirkelige, åndelige, sproglige og kulturelle arv.
Gennem generationer har Fadervor fulgt mennesker fra vugge til grav. Ved dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser. I livets største glæder og dybeste sorger. I stunder præget af håb, taknemmelighed, afmagt og fortvivlelse.
Dens ord har givet trøst, styrke, tro og samhørighed.
Netop derfor er ordlyden ikke ligegyldig.
Fadervor har en særlig klang, rytme og højtidelighed, som generationer har båret med sig gennem livet.
I 1992 blev bønnen ændret. For rigtig mange betød det, at velkendte ord som »thi« og »vorde« forsvandt fra den version, de mødte i kirken. For mange andre er det netop ordlyden fra 1992, der er blevet deres kendte og elskede Fadervor.
Nu ønsker Bibelselskabet endnu en nyoversættelse.
Vi mener, at det må være nok.
Når »Vor Fader« bliver til »Vores far«, og »Helliget blive dit navn« bliver til »Lad dit navn være helligt«, ændres ikke nødvendigvis bønnens teologiske grundindhold. Men dens sproglige karakter, højtidelighed og genkendelighed forandres.
En bøn behøver ikke at lyde som hverdagssprog for at være forståelig eller meningsfuld. Tværtimod kan dens særlige sprog løfte den ud af hverdagen og give den en betydning, som almindelige ord ikke altid kan rumme.
Ikke alt gammelt er forældet. Ikke enhver modernisering er en forbedring. Ikke alt skal moderniseres.
Vi anerkender ønsket om at gøre Bibelen tilgængelig for kommende generationer. Men vi mener, at Fadervor indtager en ganske særlig plads, som bør respekteres.
Vi er desuden bekymrede for, at nye oversættelser gradvist vil fortrænge de velkendte bibelske tekster i gudstjenesterne, herunder Juleevangeliet.
For hvad hjælper det, at de gamle ord fortsat er tilladte på papiret, hvis de langsomt forsvinder fra kirkernes levende tradition?
Derfor kræver vi:
1. At Bibelselskabet opgiver den foreslåede nye ordlyd af Fadervor.
2. At både den traditionelle version fra før 1992 og versionen fra 1992 bevares som autoriserede bønner i Folkekirken.
3. At de eksisterende versioner aktivt bevares i gudstjenestetraditionen og ikke gradvist fortrænges af nye formuleringer.
4. At der gennemføres en bred og reel offentlig høring, hvor menigheder, kirkegængere og andre borgere får mulighed for at blive hørt.
5. At de ansvarlige kirkelige myndigheder sikrer, at vores traditionelle bibelske tekster fortsat har en levende plads i Folkekirken.
Fadervor tilhører ikke alene teologer, sprogforskere og oversættelsesudvalg. Bønnen lever i de mennesker, som gennem generationer har bedt den.
Derfor skal deres stemmer også have betydning.
Der findes ord, hvis værdi netop ligger i, at de har overlevet skiftende tider og sproglige strømninger.
Fadervor er en del af vores fælles historie, tro og erindring.
Lad os bevare det, som generationer har givet videre til hinanden.
LAD FADERVOR VÆRE!
Skriv under, hvis du ønsker at bevare Fadervor i de kendte ordlydsformer og modsætter dig endnu en omskrivning.
Underskrifterne vil blive overdraget til Bibelselskabet og Folkekirkens biskopper.
Initiativtager: Kirsten-Marie Hedeland