Bevar Dagplejen i Gladsaxe Kommune!!! Børne- og undervisningsudvalget skal 2. maj træffe beslutning om, hvorvidt dagplejen, som vi kender den i dag, skal nedlægges. Hjælp os med at bevare dagplejen..

Dagplejen skal bestå!

Dagplejen tilbyder muligheden for at vælge et lille, trygt og roligt miljø for vores børn i deres første vigtige indkøring i institutionslivet. 

Dagplejen er nærvær, omsorg, gennemgående voksne med indgående kendskab til det enkelte barn. Det er daglig kommunikation, tryghed og tillid, hjemligt miljø og udvikling på barnets egne præmisser. 

Det er kys og kram, frokost ved familiens spisebord, hjemmebagte pandekager, leg i en vaskeægte have uden faldunderlag. 

Det er ro i maven, når den lille overleveres trygt i armene på en elsket omsorgsperson, tæt løbende kontakt og en dagplejer, som kender de mindste små tegn og ved præcis hvad der skal til for det enkelte barn. 

Hvis du ligesom os, mener at alle skal have mulighed for at vælge det lille trygge miljø til deres børn, så beder vi om din underskrift, så vi kan tydeliggøre for politikerne hvad er for en vigtig institution de er ved at slå ihjel. 

Skriv under for børnene. De er vores fremtid.

Venlig hilsen Mia, Rikke og Karen / mødre til Viggo, Liva og Valdemar / forældrerepræsentanter i dagplejens bestyrelse Gladsaxe.

 


Mia Hebbestrup Nielsen, Rikke Dandanell Nielsen og Karen Vestergaard Olsen, forældrerepræsentanter i dagplejens bestyrelse    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Mia Hebbestrup Nielsen, Rikke Dandanell Nielsen og Karen Vestergaard Olsen, forældrerepræsentanter i dagplejens bestyrelse tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...