Speciallæger mod lukning af senge i Region Hovedstadens Psykiatri
I en tid, hvor der er bred politisk enighed om at bedre forholdene for psykiatriske patienter, ser vi med stor bekymring, at Region Hovedstadens Psykiatri beskærer antallet af psykiatriske sengepladser. Svært psykotiske mennesker udskrives, før de er færdigbehandlet, eller nægtes indlæggelse pga. af manglende pladser uden lægefaglig begrundelse. De ekstra ressourcer, der er tilført ambulantpsykiatrien, er utilstrækkelige til at afbøde de negative effekter af besparelserne på sengepsykiatrien.
Undertegnede speciallæger i psykiatri ansat i Regionen protesterer hermed mod de uacceptable forhold, vi byder nogle af de sygeste mennesker, vi er sat til at behandle.
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |