Støt Hockeyklubben Orient Lyngby
Vi i Hockeyklubben Orient Lyngby står til at miste den eneste bane vi har at træne på i Lyngby. Siden banen blev genanlagt i 2018, har vi gjort opmærksom på at banen ikke var lagt ordentligt og der var lunker og buler i banen. Dette er kun blevet værre med årene, og nu vil kommunen ordne det, og spule drænet. Når der skal genanlægges en bane bliver det en fodboldbane. Og der vil ikke blive anlagt en hockeybane andet sted i kommunen.
Det vil sige at vi i Hockeyklubben Orient Lyngby står uden sted at træne, spille kamp og have et hjemsted efter sommerferien.
Politikerne troede vi kunne træne i Gentofte, på deres hockeybane. Dette er ikke en mulighed da 1/3 af klubbens medlemmer skal være bosiddende i Gentofte, grundet Gentofte kommunes regler på området. Det vil sige vi skal til at træne på græs, eller fodboldkunstgræs efter sommerferien. Det vil være et kæmpe tilbageslag for klubben, og på meget kort sigt nok betyde en lukning af klubben. Det vil blive meget svært at tiltrække nye medlemmer, endsige at holde på de medlemmer vi allerede har, da vores muligheder for at konkurrere med de andre klubber vil forsvinde.
Vi er en lille klub, og vil ikke lægge os i vejen for at fodbold får en ekstra bane, de skal have gode forhold. Dog forstår vi ikke at det skal være på bekostning af vores forhold.
Vi håber at I har lyst til at skrive under og være med til at gøre politikerne i Lyngby Taarbæk Kommune opmærksomme på problemet.
På forhånd tak.
Hockeyklubben Orient Lyngby
Hockeyklub kæmper for sin overlevelse - Sport - Sjællandske Nyheder (sn.dk)
Daniel Denta Kontakt forfatteren af dette andragende