NEJ TAK til salg af Nets

 

Danmark er ved at sælge ud af fællesskabets infrastruktur. For nylig var det DONG, men nu er turen kommet til Nets, som måske er endnu vigtigere.

Nets er et selskab som står bag vital digital infrastruktur, blandt andet NemID, Dankortet og Betalingsservice. Det er ejet af bankerne i Danmark og Norge samt Danmarks Nationalbank og vurderes at være så meget som 12-15 mia. kr. værd. Nets blev sat til salg i sommeren 2013 og eventuelle køberes endelige bud skal falde i starten af marts. En række internationale kapitalfonde såsom Goldman Sachs fra USA står allerede klar til at købe, men der er mindst fire gode grunde til at du bør vise din modstand ved at skrive under her.

 

1. DET BLIVER DYRERE AT VÆRE DANSKER

Da Nets står for at levere vigtige serviceydelser til samfundet, såsom Dankortet og onlinehandel, er det kun gennem højere gebyrer at køberne af Nets kan tjene penge på deres investering.

Kilde: business.dk - 'Nets salg kan hæve prisen på onlinehandel'

 

2. FØLSOMME PERSONDATA KAN BLIVE UDLEVERET

To af de firmaer der er med i slutløbet om at købe Nets er amerikanske firmaer. Hvis Nets bliver solgt til USA kan ingen dansk lovgivning forhindre, at følsomme persondata bliver udleveret til de amerikanske myndigheder. Dette skyldes at den amerikanske Patriot Act, som blev indført efter 9/11, gør det det muligt for de amerikanske myndigheder at indsamle danskernes data selvom det er i strid med Dansk lov.

Kilde: business.dk - 'USA kan kræve følsomme data udleveret'

 

3. PRIVATISERING AF FÆLLESSKABETS INFRASTRUKTUR ER OFTE EN DÅRLIG IDE

Privatisering er i sig selv ikke en dårlig idé, da mere konkurrence på et marked som regel medfører lavere priser for forbrugerne. Problemet opstår, hvis man privatiserer ejendom eller serviceydelser som alle i samfundet er afhængig af, hvor der ikke er mulighed for konkurrence. Det kunne eksempelvis være jernbaner, energiforsyning (DONG) eller digitale tjenester ligesom dem Nets står for. Her vil privatisering medføre et privat monopol, og da private virksomheder først og fremmest tænker på egen profit og ikke på samfundets bedste, så vil det ofte betyde højere priser og dårligere service for borgerne. Salget af DONG og Nets er de sidste eksempler i en lang række af privatiseringer af fællesskabets infrastruktur og det er på tide at få en bred folkelig debat om emnet.

Kide: berlingske.dk - 'Røde regeringer har solgt mest arvesølv'

 

4. NATIONALBANKEN KAN OVERTAGE NETS

Nationalbanken ejer 10% af Nets og kan i princippet overtage selskabet og drive det non-profit. Nationalbanken kan dermed ret billigt sikre at Nets ikke falder i hænderne på profitsøgende selskaber, der logisk nok vil udnytte Nets monopol og hæve priserne på elektroniske betalinger i Danmark.

KILDE: dr.dk - 'Dankortets opfinder: Nationalbanken bør overtage Nets'

 

Med din underskrift her tilkendegiver du din modstand af salget af Nets til profitsøgende selskaber.

OBS: når du har underskrevet vil du modtage en mail hvor du skal godkende din underskrift.

 

HVIS DU VIL ENGAGERE DIG YDERLIGERE KAN DU GØRE 2 TING:

1. Spred budskabet i dine netværk: Tryk "Del på Facebook" øverst oppe. Tryk på "Gmail" øverst oppe og send til dine venner.

2. Besøg vores Facebook side og deltag i kampagnen: Køb Danmark Tilbage Kampagnen har som mål at skabe bred folkelig debat om privatisering af offentlig infrastruktur og relaterede emner. Den er et borgerinitiativ og uafhængig af partipolitik

 

Mvh.

Niels Christian Cederberg

Stifter af underskriftsindsamlingen ”Nej Tak til Salg Af Dong til Goldman Sachs” (200.000 underskrifter)

og

Arvid Aagaard

Stifter af facebookgruppen ”Stop Salg Af Dong Til Goldman Sachs” (25.000 likes, 327.000 unikke brugere)


Niels Christian Cederberg    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Facebook