Opråb til JP/Politikens Hus - Luk døren for prostitutionsbagmændenes og menneskehandlernes sorte penge!

foto_af_kvinde1.jpg

Ekstrabladet og JP/Politikens Hus tager imod bedre vidende imod sorte penge fra menneskehandlere og kriminelle bagmænd. Det er veldokumenteret og har stået på i årevis, som det fremgår af artiklen fra Fagbladet Journalisten fra 2012.

Nu har Danske Bank opsagt samarbejdet om modtagelsen af de store ikke-sporbare kontantbetalinger af etiske grunde. Det handler ikke så meget om kvinde-/menneskehandel, men mere om risikoen for igen at komme i søgelyset i en sag om hvidvask. Brændt barn sky ilden.

JP/Politikens Hus insisterer på fortsat at holde døren åben for netop disse lukrative kontantbetalinger for sexannoncer. I Berlingske Tidende står koncernchefen, Stig Kirk Ørskov, personligt på mål for forretningen med følgende argument;

»Der er tale om et lovligt erhverv og lovlig annoncering. Tilsvarende er kontanter et lovligt betalingsmiddel,«.

Som en reaktion på Dansk Bank´s beslutning tilføjer han

»Vi har derfor helt udramatisk flyttet håndteringen til en anden bank,«

På foranledning af Fonden Safe and Alive har adskillige medier, herunder både Politiken, Berlingske, P1, Weekendavisen, Heartbeats m.fl sat kritisk fokus på de lyssky og kvindefornedrende forretninger, som JP/Politikens Hus via sit ejerskab af Danmarks førende platforme for sexannoncer tjener millioner på. 

Koncerndirektøren bakkes aktivt op af koncernbestyrelsesformand, Lars Munch, som tilsyneladende ikke ser noget problem i både at være bestyrelsesformand for SOS Børnebyerne i Danmark OG tjene millioner på at hjælpe kvindehandlens bagmænd med at holde forretningen kørende. Det på trods af, at der også findes mindreårige bland de overvejende nigerianske og rumænske kvinder, som arbejder som tvangsprostituerede og/eller sexgældsslaver i Dannmark,
  

JP/Politikens Hus skriver selv på deres hjemmesiden: »Vi ønsker på alle måder at udvise ansvarlig adfærd og at bidrage til samfundet«,

Jeg tror, at JP/Politikens Hus, som koketterer med tilnavnet ’organet for den højeste oplysning’, har brug for et wake-up call. Lad os SOM MINIMUM få dem til at lukke for modtagelsen af kontantbetaling og dermed gøre det lidt sværere for de kriminelle bagmænd! 

Hvis du er enig, så skriv under her og del underskriftsindsamlingen med familie, venner og bekendte – og GERNE folk der abonnerer eller arbejder på Jyllands-Posten eller Politiken!  

Med venlig hilsen
David Munis Zepernick, bestyrelsesformand  Fonden Safe and Alive, medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse (B)

Læs mere nedenfor:

Debatindlæg fra Fonden Safe and Alive 27. maj 2020 ”JP/Politikens Hus faciliterer både kvindehandel og hvidvask 

Artikel i Berlingske 20. maj ”Sexannoncer udløser hvidvaskfrygt: Danske Bank trækker sig fra aftale med stort mediehus 

Artikel i Fagbladet Journalisten 25. september 2012 ”Ekstra Bladet annoncerer for menneskehandlere og alfonser

Artikel i Politiken 27. september 2020 "Bag massageannoncerne i Ekstra Bladet gemmer der sig klamme huse, mug og menneskehandel"

Artikel i Politiken 17. oktober 2020 "JP/Politikens Hus tjener penge på Madam Sofia. Hun solgte sex for at afbetale gæld på 30.000 euro"

Artikel i Heartbeats 20. december 2021 "Hvorfor giver staten egentlig mediestøtte til en avis, der tjener penge på kvindehandel?"

Artikel i Berlingske  1. februar 2021 "Mediehus pudser advokater på politiker i sag om sexannoncer: »Mediernes magtfulde mænd skal ikke give mig mundkurv på"

Kommentar i Berlingske Business 4. februar 2021 af erhvervskommentator, Birgitte Erhardtsen "Hvor længe kan ATP-formand og Red Barnet-chef leve med Ekstra Bladets sexannoncer?"

Interview i P1 Mennesker og Medier 5. februar 2021, "Uskyldig forretning eller anløben moral?"

Kommentar fra Jakob Kvist i Weekendavisen 18. februar 2021,"Tilfældet Politiken - Sexannoncer og vakte synspunkter trives side om side på organet for den højeste oplysning

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive giver jeg David Zepernick tilladelse til at videregive min underskrift til dem, der har myndighed på dette område.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Bemærk venligst at du ikke kan bekræfte din underskrift ved at svare på denne meddelelse.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...