Nej til højhus på Bi-Lidt grunden i Frederikssund

Nej tak til planerne om et højhus på Bi Lidt grunden

Som nærmeste naboer til Bi Lidt grunden vil vi gerne bede om din støtte til at protestere mod planerne om et højhus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommunens tekniske udvalg har den 2. dec. 2015 med 4 stemmer mod 3 accepteret et skitseforslag til et højhus på 15 etager (50 meter) med 43 lejligheder. Den detaljerede skitseplan kan ses på kommunens hjemmeside, som bilag til møderreferatet fra Teknisk udvalg.

Vi finder, at huset bliver meget dominerende og bryder markant med det omgivende landskab.

Bebyggelses procenten bliver høj (94%) og det ligger meget tæt på fjorden og grænser op til et fuglerigt område(Natura 2000). Mange beboere i nabolaget vil få udsigten delvis blokeret og blive generet af skygge og indkig fra højhuset.

Forslag om tæt, lav bebyggelse, som tidligere har været godkendt af kommunen, passer meget bedre ind i området.

Du kan støtte vore synspunkter ved at skrive under på en underskriftsliste, som ombæres i nabolaget eller ved at anføre navn og adresse nedenfor og trykke på  SKRIV UNDER - knappen (max. er 2 personer pr. mail-adresse).

Vi vil benytte underskrifterne i fælles henvendelser til kommunen og i åbent brev via lokalpressen.

Initiativtagerne til dennne underskriftsindsamlig er: Mogens og Marianne Davidsen, Strandvej 4A - Stine Viereck og Rasmus Karlsen, Strandvej 4B - Irene og Sven Karup Møller, Klintevej 2B - Aage og Yvonne Brems-Pedersen, Klintevej 2C

Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Strandklinten

Mogens Davidsen   Aage Brems-Pedersen


Grundejerforeningen Strandklinten    Kontakt forfatteren af dette andragende