Højhastighedsstation paa Lolland

Kontakt forfatteren af dette andragende

Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen Højhastighedsstation paa Lolland.


Gæst

#1

2013-08-14 08:54

Lolland har behov for vækst og dette er en god mulighed.
Flemming Willum Petersen

#2 Der er grundlag for en Højhastighedsstation på Lolland!

2013-08-14 08:57

I forbindelse med den faste Fehmarn-forbindelse, skal der anlægges en egentlig højhastighedstogforbindelse fra Tyskland over Lolland og videre til København.

BaneDanmark har dog i sine analyser - som kan læses her: http://www.bane.dk/db/filarkiv/10556/ok_H1_FN_Soek_StationLolland_76-7_2.pdf - ikke beregnet med de faktorer, som vi mener er relevante for en højhastighedsstation på Lolland, og det er derfor meget tvivlsomt, at sådan en station vil blive anlagt uden massivt pres fra den lollandske befolkning.

Vi mener at højhastighedsforbindelsen er betydning for en udvikling af Lolland, ligesom den kunne bremse den befolkningsflugt som finder sted pga. den nuværende lange pendlertid....

Blandt andet er analysen:
"usikker i vurderingen af, hvor mange passagerer stationen vil komme til at betjene. Bolig- og erhvervsudviklingen i området omkring stationen vil således være afgørende for stationens samfundsøkonomiske rentabilitet"

Vi bider især mærke i, formuleren "bolig- og erhvervsudviklingen i området omkring stationen vil være afgørende for stationens retabilitet".

Det lugter for mig at se lidt af "københavneri", hvor man ikke har forstået, at sådan en station vil komme til at betjene pendlere fra hele Vest- Midt- og Sydlolland, og ikke kun fra den landsby, hvor den kommer til at ligge - for ellers ville man have iberegnet de mange pendlere og 40.000 - 50.000 mennesker i stationsgrundlaget, hvilket ikke kan være "for få" passagerer, når man påtænker en station i Nykøbing Falster.

Desuden kan man ikke basere stationen på den eksisterende erhvervsudvikling, da stationen i sig selv vil være en forudsætning for erhvervsudviklingen i området - fx for en markant udvidelse af LF Airport.

Iflg. denne analyse vurderes stationen at få 800 passagerer dagligt - samme som Hadsten og Skjern siger rapporten - men det er da stærkt underdrevne tal.

Hvis alle pendlere på Lolland pludselig kunne få besparelser på rejsetiden, LF Airport udvides til at håndtere lavpris-rutefly, ligesom en stor del af de øvrige passagerer på Lollandsbanen som gerne vil spare rejsetid, kommer til at bruge denne station - så er tallet markant højere og stationen klart rentabel.

Rapporten arbejder med at:

"Antagelsen om 800 daglige af- og påstigninger på Lolland Syd vil
formodentlig være for optimistisk, med mindre der sker en mærkbar bolig- og erhvervsudviklingen i området.
Som det fremgår af tabel 2, er Lolland Syd ikke længere samfundsøkonomisk rentabel, hvis antallet af passagerer, der benytter stationen, reduceres til hhv. 600 og 400 passagerer dagligt. Hvis der omvendt kommer så meget som 1.000 passagerer dagligt, vil stationen give en betydelig samfundsøkonomisk nettogevinst"

Det påviser, at hvis der kommer flere passagerer end beregnet - som jeg virkelig ikke kan se, hvorfor der ikke skulle gøre, da BaneDanmark arbejder med et alt for lille geografisk kundeområde til Lolland Station - så er stationen yderst rentabel.

Desuden beregner analysen med:
"I grundberegningen er det antaget, at der kan
spares 15 minutter pr. rejse i forhold til situationen uden station"

Dette er jo også helt skævt. En rejse fra Lolland Station til København vil givetvis tage 1 time og 15 min. - 1 time og 20 min. eftersom en rejse fra Nykøbing F. er beregnet at tage 57 minutter.

Lad os sige at man rejser fra Nakskov. Så tager det ca. 20 min. at køre til Lolland Station ved LF Airport. Det bringer rejsetiden op på halvanden time til 1 time og 40 min. i det hele.

Det er hurtigere end kan gøres i bil i myldretiden, hvilket lægger grundlag for de mange pendler-passagerer og DESUDEN ikke en besparelse på 15 min. pr. rejse, men ca. 1 TIME iflg. www.rejseplanen.dk

Analysen skriver selv "En tidsbesparelse på 20
minutter pr. rejse omvendt øger forrentningen til knap 8 pct" - så forestil Jer forrentningen ved en besparelse på 1 time!

Kort sagt mener vi altså, at de faktorer der regnes med i analysen er forkerte og vidner om, at dem der har lavet analysen og rapporten i det hele taget, ikke har haft lokalkendskab eller markant påvirkning af lokale personer.

På vegne af NakskovNU
Flemming Willum Petersen
www.nakskov.nu

Gæst

#3

2013-08-19 21:43

Lolland har altid været Sorteper. Nu må det stoppe !

Gæst

#4

2013-08-25 17:50

det vil være et kæmpe skub til os på lolland når der kommer en højhastighedsstation
derfor gælder det også om at vise at vi er ekstra opsatte på at have noget at vise til dem som måtte vælge stå af her

Gæst

#5

2015-10-18 07:21

Hvis os der bor hernede, skal kunne uddanne os og arbejde,så vi kan betale skat til vores alles velfærd , så må vi kunne komme til stederne hvor job og uddannelse muligheder er.