Nej tak til kommunens trafiksikringsplan for krydset i Søvind

Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskrifter afleveret

2014-09-15 18:51:34

Hej alle sammen

Mange tak for jeres opbakning til underskriftsindsamlingen. Vi nåede op på i alt 327 underskrifter

Underskrifterne er blevet indsamlet på nettet, brugsen, børnehaven, skolen og sidst men ikke mindst ved dør til dør. Mange tak til Maria Lundbye Petersen, Jan og Mia Fredslund for hjælpen med dør til dør indsamlingen.

Jeg afleverede idag underskrifterne til formand for teknik og miljøudvalget Ole Pilgaard Andersen og direktøren for teknik og miljø Tom Heron. Til stede var også journalist Jens Amtoft fra Horsens Folkeblad.

Vi fik os en god snak om problemstillingen omkring krydset. Jeg gjorde dem klart, hvilket budskab I alle sammen har skrevet under på, og at vi er utilfredse med deres løsning. Jeg opfordrede dem til at tage sætte projektet på pause, og tage kontakt til landsbyråd og skolebestyrelsen, for herigennem at finde den bedst mulige løsning. Jeg gjorde dem opmærksom på, at vi føler os overfhørt i deres beslutning.

Jeg fik deres forklaring på, hvorfor de ikke mener, at reguleret fodgængerfelt ved kroen er en god løsning, og en lang sang om prioriteringer af kommunens midler.

Deres argumenter for/imod de tre løsningsmodeller:

Lysregulering i selve krydset:

  • God løsning, som vil løse alle problemerne, men de mener de får for lidt sikkerhed for pengene.
  • Løsningen kræver at der tages midler fra andre trafiksikringsprojekter rundt om i kommunen, hviket vil give sure borgere andre steder.

Reguleret fodgænger felt:

  • Udemærket alternativ, som passer fint med de 300.000 kr der er afsat til trafiksikringen.
  • Skal placeres længere oppe af vejen ind mod Horsens, og kræver hegn afskærmning af fortovet omkring krydset. Dette vil "fange" eventuelle fodgængere, som trodser hegnet i krysdet, på kørebanen, hvilket giver anledning til farlige situationer.
  • De mener ikke, at fodgængere gider at gå de ekstra skridt for at komme over vejen.
  • Løsningen giver to steder kort efter hinnanden, hvor billister skal være opmærksomme på fodgængere.

Forhøjelse af vejen i krydset

  • Sænker hastigheden genne krydset
  • De mener billister bliver mere opmærksomme, idet hastigheden sænkes.
  • Kan udføres inden for budgetforligets rammer.

Ole Pilgaard Andersen udtrykte at man selvfølgelig tager underskrifter fra 327 borger alvorligt, og han lovede at tage vores budskab med til udvalgsmødet i morgen.

Tom Heron takkede for en god og sober tone i henvendelsen og foreslog, at der kunne indhentes en vurdering af krydset fra en ekstern konsulent. Det er noget, man har gjort andre steder, hvor borgere har udtrykt utilfredshed med kommunens beslutninger. Han udtrykte, at han godt kunne forstå, at der er forskel på hvad teknikkere mener er den rigtige løsning, og hvad man som forældre til skolebørn mener er rigtigt.   

Jeg håber, at de tager kontakt til lokalråd og skolebestyrelse, og at man her igennem kan forhandle en god løsning på plads. Nu er de i hvert fald råbt op, og er opmærksomme på vores utilfredshed.

Folkebladet bringer i morgen et stykke om mødet, og har lovet at følge op på eventuelle beslutninger i udvalget. 

Mvh Kristian Florup Laursen

 

  


Kristian Florup Laursen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.