Støt København Zoos direktør Bengt Holst

Giv din støtte til København Zoos direktør, Bengt Holst, og samtidig enhver anden ansvarlig zoo-direktør, i forsvaret for at fastholde dyrenes naturlige instinkter i at producere efterkommere, og på denne vis sikre deres velfærd, fremfor at skamfere dyrene ved sterilisation. 
Bengt Holst er en professionel biolog, som med mange års erfaring fra arbejde med dyr, ved hvordan dyrene trives bedst. Dette kan gå på tværs af menneskers evne til at tillægge dyrene egenskaber og følelser de ikke besidder, som forvansker den professionelle tilgang til arbejdet med at sikre sunde dyr i zoos. 
Dyrevelfærds- og rettighedsgruppers raseri mod København Zoos direktør, og krav om hans fyring, er helt ude af proportioner. Med underskrift her, er du blot med til at tilkendegive din anerkendelse til Bengt Holst og andre EAZA Zoo-direktørers store og flotte arbejde for formidling og sikring af sunde dyrebestande.