Sig NEJ TAK til tvangsregistrering af dine gener.
Regeringen er ved at genemføre en lov og opretter Statens Genom-center, hvor alle danskere, der modtager behandling i det danske sundhedsvæsen, i princippet er taget som gidsler.
Modtager du behandling, har sundhedspersonalet pligt til at overgive de vævsprøver og informationer, som genom-centret har brug for, "for at de kan gennemføre deres opgaver". Det betyder, at dine gen-data automatisk overdrages til Genom-centret, uanset hvilket tilsagn, du giver eller ikke giver. Det er nemlig ikke muligt, som lovforslaget er uarbejdet, at undgå overdragelsen til Genom-centret.
Hvis du selv vil bestemme, om staten skal tvangsinddrage dine gen-data uden at spørge dig om lov, så skriv under her, og giv din mening til kende.
Sundhedsministeriet/regeringen sniger det ind ad bagvejen ved at bede om samtykke til behandling... men ikke samtykke til at inddrage dine MEGET personlige oplysninger, der ligger i dine gener. Dem tager de uden at spørge!
Dine gener er dine egne!
Statens Genom-center kan bruges til mange gode ting - men det kan også misbruges. Derfor skal det være frivilligt, om du vil afgive dine gendata til registret Genom-centret.
Skriv under, hvis du mener, at staten skal bede om specifikt samtykke til at anbringe dine gen-data i Genom-centrets registre!
Du skal have retten til at sige "Nej tak"!
Rex Andersen Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |