Protest mod byggeri på Valdemarsgade 18

Primo marts starter nedrivningen af bygingerne på Valdemarsgade 18 og vil foregå frem til ultimo maj. Derefter igangsættes byggeriet af de nye boliger, som forventes at foregå fra medio maj 2017 til 2. kvartal 2019. I den forbindelse må vi forvente mere støj og støv end normalt. De gener der vil være i forbindelse med nedrivning og byggeri af den størrelse vil have stor indflydelse på hverdagen, for de beboere der bor i de omkringliggende boliger, som er et kvarter befolket med mange børnefamilier. Især de lejligheder der vender ud mod Lønvejen og boligerne på Valdemarsgade overfor ligger klods op ad byggeriet. De gener der følger med vil bl.a. derfor medføre begrænset mulighed for udlufting, i perioden hvor byggeriet står på, pga. støv og skidt.

Institutionen Børnely på Valdemarsgade 16 grænser også op til byggeriert. Her er en udendørs legeplads og vuggestuebørn bliver puttet udenfor til lur. Generne i forbindelse med byggeriet vil uden tvivl have stor betydning for Børnely, idet børnene formodentligt vil blive udsat for store mængder støv og skidt ved udendørsaktiviteter, som i værste fald kan påvirke børnenes trivsel og fysiske velbefindende. 

Skriv under her og tilkendegiv overfor kommunen, at du protesterer mod godkendelsen af byggeriet og de mange gener, der forventligt vil følge med et så stort byggeri i et i forvejen tæt bebygget boligområde!