Politimand vælter handicappet mand i kørestol.

Politiformand Claus Oxfeldt mener, at politimand lægger handicappet mand i kørestol på jorden, og nægter at forholde sig til, at ingen af to involverede betjente hjælper manden op igen - se link forneden.

Det her handler i bund og grund om vores retssikkerhed: Får manden accepteret sin tolkning af hændelsen, hvilket signal sender det da ikke til et samlet politikorps allerede kendt for, at have egne interne regler for adfærd, og som opfører sig som et autonomt parallel-organ til, hvad lovgivningen faktisk giver betjentene hjemmel til at håndhæve på gaden. Et signal som sandsynligvis ikke vil korrumpere allerede gode betjente, men som vil bestyrke de "humør- og overbevisningsstyrede" politimænd i deres opfattelse af, at de nærmest kan gøre eller undlade at handle, som det simpelthen passer dem. 

Her fra Odense vil jeg egentlig gerne fremhæve tærskene en araber fik af Black Army-medlemmer, imens to betjente holdt i tjenestevognen og bare så til. Jeg blev ringet op af Fyns Stiftstidende, som ikke ville skrive om hændelsen.

En ven i Kolding som er healer og massør, og som klær sig anderledes end så mange andre... Han blev overfaldet og smidt igennem en butiksrude i centrum. Betjentene som ankom til stedet sagde til ham, at han skulle undlade at anmelde det, hvis det ikke skulle gå ham endnu værre.

Osv... Mange, mange mennesker kan tilsvarende sandfærdige og ulykkelige historier.

Politiet definerer på den måde hvad normalitet handler om. Det er ikke normalt - det er ikke politiets funktion. Det er en sygdom, en syg kultur på en arbejdsplads som har direkte og korrigerende indflydelse på det omgivende samfunds sammenhængskraft. . De mennesker, som repræsenterer den fordømmende del af etaten, skal ikke være betjente. De politimænd, som ikke benytter magt i forhold til hvad en given situation kræver, men som geråder i aggression skal have den hjælp de fortjener - livet som politimand er hårdt. Den, som forsøger, at dække over dem skal afskediges.

 

Ved at skrive under her udtrykker du en klar afstandstagen til

1a)en selvforståelse blandt danske betjente, hvis essens er at de selv er hævet over loven, når de mener at situationen lægger op til det. Hvilket naturligvis er en absurditet og umulighed, samt

 

1b)at betjente kan undlade at gribe ind eller rapportere en hændelse, hvis offeret for en forbrydelse tilfældigvis falder uden for omtalte betjentes opfattelse af, hvad der er normalt eller hvad de i det hele taget bryder sig om eller ikke, og

 

2)politimændenes handling og politiformand Claus Oxfeldts forsøg på at dække over hændelsen, som beskrevet i linket umiddelbart herunder. 

http://politiken.dk/indland/ECE2264375/politiformand-betjent-laegger-mand-i-koerestol-ned-paa-jorden/

 

Her dokumentation:http://ekstrabladet.dk/112/article2261911.ece

 

Og bemærk dialogen:

http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/nyheder/indland/2014/04/14/145406.htm