Ophæv forbudet mod mindre knaldfyrværkeri

Denne underskriftsindsamling er lavet med henblik på at mindske skader i forbindelse med ulovligt knaldfyrværkeri. På nuværende tidspunkt er der forbud mod at købe knaldfyrværkeri, men det afholder ikke folk fra at købe det. I mange år har folk taget turen over grænsen for at købe knaldfyrværkeri som er lovligt i lande som Tyskland og Polen, fordi de ved at chancen for at blive taget er minimal da grænsekontrollen uden for fyrværkerisæsonen er for dårlig til at forhindre indførelsen af det ulovlige fyrværkeri. På internettet er der også et stort marked for ulovligt fyrværkeri, udenlandske hjemmesider der sælger knaldfyrværkeri er populære blandt mange unge, der længes efter et godt brag. Også i lukkede Facebook grupper bliver der solgt ulovligt knaldfyrværkeri, og en stor del af det er hjemmelavet. Det hjemmelavede fyrværkeri er primitivt lavet, og har derfor en stor mangel på kvalitetskontrol, hvilket fører til eksempelvis lunter der brænder for hurtigt, og dermed chance for at fyrværkeriet sprænger i hånden på personen der affyrer det. Hvis mindre knaldfyrværkeri, som kinesere og små kanonslag (Med en Netto Eksplosivstof Mænge på 5 gram eller Under) var lovlige, ville det afholde en del folk fra at købe det farlige hjemmelavede fyrværkeri, som er en stor synder inden for fyrværkeriskader. Ved at skrive under, siger du ja til at overdrage salget af knaldfyrværkeri fra kriminelle, til de professionelle, samt at sørge for at pengene ikke går til at støtte det kriminelle miljø. Udover en stor økonomisk gavn til den danske statskasse, er du også med til redde fingre og hænder, som kunne have været brugt til at bidrage positivt til det danske samfund. Så støt mindre knaldfyrværkeri, så mindsker vi skaderne sammen.