nejtilbeskyttelsespenge

Lørdag den 19/10 blev der affyret tre skud mod kiosken på Vesterkøb (overfor Superbrugsen), fordi indehaverne havde nægtet at betale såkaldte "beskyttelsespenge" til en kriminel bande.

I Fløng og Hedehusene tager vi naturligvis kraftig afstand fra den slags metoder. Vores lokale forretningsdrivende skal selvfølgelig kunne passe deres arbejde, uden at de skal udsættes for afpresning og terror, hvis de ikke betaler "beskyttelsespenge".

Underskrifterne vil blive videregivet til Byrådet i Høje-Taastrup Kommune med en opfordring til at undersøge, hvad der kan gøres for at stoppe disse helt uacceptable anslag mod vores lokale butiksindehavere.