Menneskerettigheder NU

På grund af lavkonjunktur og økonomisk krise forsøger afrikanske mænd hver dag at nå det forjættede Europa. De og deres familie lever i fattigdom og uden udsigt til arbejde. De ønsker at forsørge deres familie, de har en drøm om at finde et arbejde et sted i Europa og sende penge hjem til sin fattige familie. De sætter livet på spil under rejsen til Europa. Nogle overlever. Når de endelig når hertil starter den virkelige kamp; kampen for at finde et arbejde, kampen for deres families overlevelse. Ofte en umulig kamp. En meget lille procentdel af disse håbefulde mænd prøver lykken i Danmark. De bliver skuffede og mange er her kun et par måneder. De har ingen rettigheder her. Deres eneste ret er akut sundhedshjælp. Ikke engang herberger må give dem tag over hovedet for så snupper staten/kommunen deres bevilling. De fleste samler flasker og sover ude i kulden, hver dag er en kamp for at overleve og håbet svinder ind. I 1950 skrev Danmark under på den europæiske menneskerettighedskonvention. Den er inkorporeret i dansk ret! Men den gælder åbenbart ikke for denne lille gruppe af mennesker. Hvorfor har de ikke retten til livet? Retten til ikke at blive behandlet nedværdigende? Vi kan ikke være dette bekendt i et land som Danmark. Snart blir det rigtig koldt og vi vil se udenlandske hjemløse i fare for at dø på gaden. Det kan jeg ikke leve med. Kan du? Hvis ikke - så skriv under her nu! Vi skal vise politikerne at loven skal laves om - disse medmennesker skal have bare et minimum af rettigheder, menneskerettigheder!!


Gry Maria Kjær Sørensen    Kontakt forfatteren af dette andragende