Lavere broafgift Storebælt

Hvorfor skal det koste knap 500,- at besøge familie eller venner på den anden side af broen? 

Det er jo helt absurd så dyrt det er. Blev broen ikke bygget for at binde Danmark sammen?

Og et pendlerkort til kr 3000,- om måneden er altså også lidt hampert. 50 ture over Storebælt er måske lige i overkanten. 

Så kan man få et pendlerkort til kr 1500,- om måneden, men så må bilen max være 3 meter lang. Jeg kan ikke påstå at jeg er speciel bil-kyndig, men umiddelbart tror jeg ikke der er mange bilmodeller i den kategori. 

Og til alle jer politikere der synes det er helt i orden at det koster så meget og/eller at man da bare kan tage toget, så prøv lige at forestille jer, at I ikke tjener en million eller mere om året, at jeres barn/gamle mor el. kæreste bor på den anden side af broen og desværre ikke lige ved siden af en togstation, så rejsen til en fødselsdagsfest involverer flere tog/busskift og en længere gåtur og se så, hvor ofte I vil få besøg eller besøge dem I elsker. 

Det burde være logik for burhøns at den broafgift skal sættes væsentlig ned!!!! 

Skriv under hvis du er enig!!!!!!

Og HUSK at dele denne på FB, så vi kan gøre en forskel.