INDLÆG til biblioteksdebatten "Ordet er frit - biblioteket er dit" fra studerende og undervisere

Den tidligere biblioteksskole: Fremtidens folkebibliotek skal være gamle værdier i nye rammer

KL og Kulturministeriets debatinitiativ “Ordet er frit - biblioteket er dit” er i fuld gang. Med en gruppe på Facebook og dialogmøder rundt om i landet, vil Kulturminister Mette Bock have danskerne til at sætte ord på deres visioner for fremtidens bibliotek.  

Som studerende og undervisere på Institut for Informationsstudier (INF), et studie med rødder i den tidligere Biblioteksskole, repræsenterer vi morgendagens informationsspecialister, researchere, kuratorer, kommunikationsmedarbejdere, kulturformidlere, informationsarkitekter og bibliotekarer.

På INF pendler vi mellem at kalde de nye bibliotekstendenser for ”udfordringer” og ”muligheder”, ligesom biblioteksbrugerne skiftevis hedder ”lånere,” ”brugere” og “borgere”. Her rynkes på næsen af mediernes udråb af folkebibliotekets identitetskrise, for her ved vi, at folkebiblioteket altid har været i forandring. Vi ved, hvilken betydning biblioteksinstitutionen har for vores velfærdsstat.

Diskussionen om folkebibliotekets eksistensgrundlag kan spores helt tilbage til Danmarks første biblioteksdirektør Thomas Døssing og hans reformation af det moderne biblioteksvæsen i 1930’erne. Døssing kæmpede for alle borgeres lige adgang til biblioteksadgang uanset samfundsstatus.

En værdi, der er lige så aktuel i dag, hvor filterbobler og fake-news udfordrer borgernes frie og lige adgang til viden og information. Biblioteket er samtidig den kulturinstitution, hvor danskerne mødes på tværs af sociale skel, uddannelse og alder. Dette demokratiseringsargument har formet vores studietid og syn på biblioteker.  

Biblioteket var og er først og fremmest et litteraturhus med fokus på folkeoplysning. Litteratur åbner døre, udvider horisonter, skaber mening og sætter livet i perspektiv. Vi mener, at folkebibliotekets vigtigste funktion fortsat er, at facilitere og formidle litteraturen.

Men dermed ikke sagt, at biblioteket som fysisk litteraturcenter skal være en naturfredet tidslomme. Biblioteket skal omfavne den digitale udvikling, og sørge for, at materialer og aktiviteter afspejler borgernes litterære ønsker.

Vi ser ingen modsætning mellem bibliotekets fokus på litteratur og inkorporeringen af digitale tilbud. Så længe vi husker, at bibliotekets fysiske rammer er fundamentale.

Statistikken viser, at mens folkebibliotekernes udlånstal falder, så stiger besøgstallene. I disse måneder overrendes Københavns biblioteker for eksempel af eksamens-stressede studerende. At mange studerende benytter biblioteket som fordybelsesrum, når opgaverne skal skrives og pensum læses, er et eksempel på bibliotekernes fortsatte eksistensberettigelse i den digitale tidsalder.

Vi har brug for biblioteket som fælles rum, hvor vi er sammen om dannelse og fordybelse. Døssings tanker er fortsat relevante i nutidens biblioteksdebat. Digitaliseringen er ikke en trussel mod folkebiblioteket som mødested. Også i fremtiden vil der være brug for biblioteket som en analog rammesætter om danskernes litteraturforbrug.

Anna Arendse, Rikke Blaabjerg og Katja Klyverts, studerende    Kontakt forfatteren af dette andragende