Hjælp til handicapformidlingen

(Husk at bekræfte jeres underskrift, i har modtaget en mail ang. dette.)

 

Til redaktionen

Den hetz, Ekstra Bladet er i gang med at køre på direktørerne i Handicapformidlingen, Klaus Dübe og Søren Rynkebjerg, er ubegrundet. De er ildsjæle, nogle der virkeligt lever og brænder for det arbejde, de har.

Denne entusiasme medfører desværre nogle gange, at de får følelserne uden på tøjet.

Klaus havde skrevet til denne borger, som er EB’s kilde til kritik af Handicapformidlingen, at hun skulle holde op med at opføre sig som en so, ja, men det var på baggrund af kommentarer, hun havde skrevet til andre borgere – kommentarer, som var vildt grænseoverskridende, og som betød, at de borgerne, hun chikanerede, kom meget langt ned, og ikke alle var i stand til at håndterer disse kommentarer.

Vi kan dokumentere hendes grovheder. Vi har dem på skrift, men har ikke lyst til at køre konflikten yderligere op.

 

Klaus kender personligt mange af de borgere, som dette gik ud over. Han kunne se, hvad det gjorde ved dem. Han kunne se, hvad det ville føre til, hvis hun fik lov at blive ved. Så han reagerede. På den forkerte måde, ja, men med sine følelser på det rigtige sted. Denne kvinde er i gang med at ødelægge meget for rigtig mange svage borgere.

Konsekvenserne af, hvad hun har gang i, er altødelæggende for de øvrige 400 borgere, som Handicapformidlingen betjener. Handicapformidlingen ved Klaus Dübe og Søren Rynkebjerg har formået at skabe et fællesskab på et meget svært område. De giver borgerne følelsen af, at der er nogle, der er der for dem, nogle de kan regne med, hvis de f.eks. står uden hjælper en dag.

Handicapformidlingen er et stærkt netværk med ildsjæle, som er parate til at hjælpe på alle tider af døgnet, alle dage om året, så de svage har en tilværelse, hvor de ikke skal bekymre sig om at kunne komme ud, eller om at komme på toilet, når de skal, og ikke behøver at overnatte på hospitaler, fordi deres hjælper er blevet syg.

Denne sikkerhed er nu i fare. Ud over, at denne udstilling af Klaus og Søren som griske forretningsmænd er i total modsætning til, hvordan de er, så er konsekvenserne for udstillingen meget værre end bare at lukke Handicapformidlingen.

Den negative udstilling kan få følger, som gør, at alle handicappede med brug for hjælpere, kan komme i klemme. Med en masse negativ omtale kan det ende med, at politikerne helt afskaffer §96 i service-loven.

Det vil medføre udelukkelse og afskærmning fra den normale verden, også for den kvinde, der klager over Klaus.

Dette er en heksejagt, en ”god historie”, men ikke andet. Vi må på det kraftigste bede jer om at se situationen fra en anden vinkel også. Implikationerne kan blive katastrofale.

De handicappedes frihed og ligestilling er på spil her.

 

På vegne af alle medunderskrivere, Mulle Skouboe og Clifford Poulsen.

 

 

 

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Clifford Poulsen tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...