HJÆLP MED AT BEVARE BUS PER

Alle børn i Frederikssund kommune kender Bus Per. Per kommer med sin store bus og henter børn og voksne i daginstitutioner, SFOer eller skoler. Herefter går turen efter eget ønske ud i naturen. Her har Per i sin rolle som naturvejleder givet børn i alle aldre en unik oplevelse i denne smukke naturrige fjordkommune. Han har en evne til at fange børnene og formidle viden om naturen gennem sine lege og historier. Børnene er vilde med Per. Per brænder for sit job som naturvejleder og denne begejstring smitter af på vores børn. Vi forældre kan med rette sige, at vores børn med glæde kommer hjem fra ture med Per og fortæller om deres oplevelser. 

Desværre har Frederikssund kommunes politikere besluttet, at Bus Per skal spares væk fra næste år. Per er en del af besparelserne i Budget 2019-2022, som politikerne netop har vedtaget. Per og hans bus koster kommunen ca. 700.000 kr. Dette er et lille beløb ift. Kommunens andre udgifter. 

Vi vil med denne underskriftindsamling protesterer imod kommunens valg i opsigelsen af Per. Vi vil have politikerne til at ændre deres beslutning, så Bus-Per kan forblive et helt unikt tilbud for vores børn i Frederikssund kommune.

 

Underskriv denne indsamling


ELLER

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort på vores side. Forfatteren af indsamlingen vil dog kunne se alle informationerne, som du har oplyst på denne formular.

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Facebook