Professor: Integrationsydelse til danskere er ulovligt
Det strider mod EU-retten, at flere danske statsborgere skal have integrationsydelse efter ophold i et EU-land, mener ekspert.

07. NOV. 2015 KL. 09.00

- Jeg vil gerne opfordre politikerne til, at de ændrer denne her fuldstændigt urimelige lov, siger Kirsten Ketscher, der er professor i socialret.
PRINT
DEL ARTIKLEN:
MAIL
TWITTER
FACEBOOK
Af Lea Hovmand Jørgensen
En dansk studerende, der vender hjem efter to år i England, kan se frem til en skuffelse, hvis personen ikke får noget job.
Den studerende kan nemlig ikke få kontanthjælp, men skal i stedet modtage den noget lavere integrationsydelse.
Men det er ikke lovligt, siger Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.
- Det er simpelthen ulovligt at anvende kriteriet om opholdskrav syv ud af de seneste otte år over for danskere, der bevæger sig inden for EU, siger hun.
- Det er jo fuldstændig meningsløst at give integrationsydelse til en person, der kan alt det, man skal opnå ved hjælp af integrationsydelsen: Tilknytning, sprog, viden om det danske samfund og evne til at træde ind på arbejdsmarkedet.
Må ikke straffes for at udnytte fri bevægelighed
Ifølge EU-retten har du lov til at bevæge dig frit i hele EU, og det må ikke være sådan, at du får en bedre retsstilling af at blive i Danmark end at bevæge dig rundt i EU, siger hun.
- Meningen med den frie bevægelighed er jo, at man skal bevæge sig i unionen og finde nogle gode steder at arbejde og at se på hele unionen som en mulighed for at forbedre sine livsvilkår, siger hun.
Hun henviser til, at der er adskillige domme fra EU-domstolen, der viser, at en medlemsstat ikke er berettiget til at stille egne statsborgere dårligere, alene fordi de har udnyttet den frie bevægelighed i EU.
Danske statsborgere må ikke diskrimineres i forhold til andre danske statsborgere, der ikke har bevæget sig ud af landet, siger hun.
Reglen må ikke bruges mekanisk
En stat er berettiget til at opstille tilknytningskrav for at beskytte sig mod en urimelig, økonomisk byrde, forklarer Kirsten Ketscher.
Men disse krav må ikke have en mekanisk karakter, der udelukker andre tilhørsforhold. Og et krav om ophold i Danmark syv ud af de seneste otte år har mekanisk karakter, fastslår hun.
- Integrationsydelsen kan være lovlig over for dem, der slet ikke har nogen tilknytning til det danske samfund. Men man må ikke udelukke andre tilknytningsmomenter som sprog, skolegang med videre, der kan give samme resultat som opholdskravet.
Politikerne skal ændre loven
Ifølge Kirsten Ketscher er danskerne blevet ofre for en misforståelse.
- Politikerne tror, at for at kunne stille sådan et krav til udlændinge, så skal man stille nøjagtig det samme krav til danskere for ikke at blive beskyldt for ulovlig diskrimination af udlændinge. Men det er en forkert opfattelse.
Derfor opfordrer hun til, at politikerne ændrer loven hurtigst muligt.
- Jeg vil gerne opfordre politikerne til, at de ændrer denne her fuldstændigt urimelige lov, hvor man gør sine egne statsborgere til personer, der skal integreres i et samfund, hvori de har boet det meste af deres liv. Det er jo fuldstændig meningsløst.
Tidligere har der også været lignende sager i Danmark, påpeger hun. I nullerne gjaldt lignende regler for starthjælpen, som først blev afskaffet fra 2012. Dem, der blev diskrimineret dengang, har stadig krav på efterbetaling, siger hun.
Danskere skal lægge sag an
Hvis loven ikke justeres, mener hun, at de berørte danskere, der modtager integrationsydelse, bør lægge sag an.
- Jeg opfordrer de berørte danskere til at henvende sig til en advokat med henblik på at få sagen prøvet ved domstolen. Sagerne er egnet til et gruppesøgsmål – det vil sige, at mange, der er blevet udsat for det her, kan få det afgjort i samme sag.
Hun er ret overbevist om, at Danmark vil blive dømt, hvis sagen kommer for EU-domstolen i Luxembourg.
SAGEN KORT
Integrationsydelsen er en ny social ydelse, der er trådt i kraft for personer, der kommer til Danmark efter 1. september i år.
Reglerne betyder, at arbejdsløse personer skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år for at få kontanthjælp. Dem, der ikke opfylder opholdskravet, kan kun modtage integrationsydelse.
I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse i Danmark.
Ydelsen er på 5.945 kroner for enlige uden børn, mens kontanthjælpssatsen for det samme er 10.849 kroner, hvis man er over 30 år. Som yngre og udeboende er kontanthjælpssatsen 6.992 kroner.
Hvis man har bestået danskprøve 2, kan man få et tillæg på 1.500 kroner.
DEL ARTIKLEN: MAIL TWITTER FACEBOOK
LÆS OGSÅ
R og S i fælles kor: 'Helt absurd' og 'dybt kritisabelt'
DF afviser kritik fra professor: Integrationsydelsen er lovlig
25-årige Stine undrer sig: Absurd at jeg skal på integrationsydelse
Flere hundrede danskere på integrationsydelse

#100: futte1500 -  

ADMIN:

Hej Futte,

For at folk kan dele artiklen, må de have et link? På forhånd tak.