Ja tak til linje A for Bering-Beder Vejen

Quoted post

Claus F

#4 Re: Re: Vi har ikke brug for den.

2015-02-19 17:00

#2: Per Henrik Hansen - Re: Vi har ikke brug for den. 

At en sydligere linjeføring kommer til at genere nogle andre, er ikke et argument for, at vi i Mårslet absolut skal have den. Og vi er nogle, der gerne vil have nogle faktuelle tal, der viser, at en tilslutning til bl.a. Obstrupvej rent faktisk vil være en fordel for Mårslet. Det er vi flere, der er stærkt i tvivl om. En tæt linjeføring på Mårslet løser ikke Mårslets grundlæggende trafikale problemer, tilslutninger eller ej. Det gør kun en alvorlig gentænkning af infrastrukturen i selve Mårslet. Og det har vi ikke fået. Så nej, vi har ikke brug for linjeføring A. Vi har brug for en linjeføring, der formår at tænke alle aspekter ind (støj, forurening, planløsning), og som tager et reelt hensyn til de mange, mange beboere, der rent faktisk bor i den sydlige del af både Mårslet og Tranbjerg.

Svar

Per Henrik Hansen

#5 Re: Re: Re: Vi har ikke brug for den.

2015-02-21 14:04:24

#4: Claus F - Re: Re: Vi har ikke brug for den. 

 Min pointe er at uanset hver vejen bliver anlagt, så vil der være mennesker der vil føle sig generet af den. Problemerne ved den voksende biltrafik forsvinder ikke fordi man leder bilerne hen til nabobyerne eller lader trafikken stige på det nuværende vejnet.

Jeg kan ikke sætte et konkret tal på hvor mange der vil bruge en tilslutning fra Obstrupvej. Men for bilister fra hele den halvdel af Mårslet der ligger nord for Giber Å, vil det være kortere og hurtigere at bruge en tilslutning fra Obstrupvej end en fra Tandevej, når de via Bering-Beder Vejen skal mod vest, f.eks. for at komme til motorvejssystemet. Derfor er det logisk at Obstrupvej-tilslutningen vil blive brugt lige så meget som Tandervej-tilslutningen, måske endda mere. Det vil også være en fordel for beboere i den sydlige del af Mårslet at slippe for en del af trafikken til og fra den nye vej.