Hjælp os med at bevare børnehaven Vangebovej 2 i Holte

Da vi flyttede til Rudersdal, havde vi selvsagt ingen opskrivningsancinitet i det skønne system NEMPlads. Vi måtte derfor vælge blandt de institutioner med ledig kapacitet og valgte en stor institution nær Skovlyskolen ud fra devisen om, at pædagoger i en stor institution kunne støtte hinanden ved sygdom mv.

Det var en katastrofe, som varede seks lange måneder. Vores lille pige gik fra at være en glad og smilede lille størrelse til et indelukket barn, der stammede og nægtede at sige et ord, når vi kørte til børnehave. I børnehaven var alt kaos. Udenfor flød legetøjet på legepladsen og blev aldrig ryddet op, indenfor flød tøjet på gulvet. Den eneste pædagogiske aktivitet, vi oplevede var, at børnene tegnede.

Børnene talte grimt og hårdt til hinanden. Jeg oplevede under indkøring en pædagog igangsætte rollespil om, at man "ikke ville lege med den nye", jeg oplevede en medhjælper skige af en treårig, at barnet skulle have sagt til sin mor, at det havde tisset i bukserne, og jeg oplevede en upåvirket medhjælper hælde pasta i en skål, mens to drenge rev håret af hinanden og skreg i angst.

Heldigvis fungerer NEMPlads så dårligt, at det lykkedes os at få vores datter flyttet til en mindre velfungende institution. Herefter kontaktede jeg områdelederen og fortalte om vores oplevelser. Hun var helt klar over problemerne, men da jeg et par måneder senre taler med en ulykkelig forældre, hvis barn stadig sidder i saksen, kunne jeg konstatere, at intet var ændret.

Jeg føler for forældrene i Vangebobørnehaven, for jeg har oplevet, hvad der venter dem, og hvad det koster af tårer, sygedage og frustrationer.