Igangsæt forsøg med Ubetinget Basis Indkomst


Gæst

/ #40

2016-05-20 17:18

Jeg støtter denne underskriftindsamling, fordi LEAN er kommet for at blive, og hvor LEAN ikke er i dag, er det I MORGEN, og robotter er i gang med at overtage menneskers arbejde stort set overalt.

Selvfølgelig vil firmaer og virksomheder helst producere flest mulig varer og/eller serviceydelser med færrest mulige faste omkostninger - heriblandt lønomkostninger.

Men det er en skrøne at påstå, at LEAN og ROBOTTER og produktion af robotter og servicering af dem skaber de jobs, der går tabt.

Underskriften går også på, at jeg er modstander af "arbejd-gratis-ordninger", der officielt går ud på, at man skal vise, at man stadig kan varetage et arbejde, når man er arbejdsløs.

Det er som om, at alle, der er i arbejde eller aldrig har været arbejdsløse, automatisk tænker "let røven, du gider ikke at arbejde og ligger som du selv har redt" - men jeg mangler nogen, der kan bevise mig om det modsatte - da jeg tror, at de allefleste, hvis ikke alle, arbejdsløse gider lette røven, hvis bare der var et arbejde til dem. Sandheden er, at det er der IKKE!

Ellers meld jer på banen!

Jeg kan ikke bruge diverse politikeres og tænketanks-udtalelser, m.v., der går mod denne udtalelse til noget.

Sådanne udtalelser handler om APPEASEMENT, og det kan jeg ikke bruge til noget!