Nej til udlevering af dine helbredsdata uden samtykke

Gæst

/ #66 Gæst

2015-04-07 08:02

Jeg har kigget i bemærkningerne til det lovforslag om bevarelse af DAMD, som fremsættes i morgen, onsdag d. 8/4 http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L168/20141_L168_som_frem.... Det er tung kost, når man ikke er jurist, og jeg kan have misforstået noget. Men jeg er bekymret over følgende passager:

”Mens registret er i administrativ brug, følger det af persondatalovens § 37, at den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende
måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Det kan dog følge af særlovgivning fx på sundhedsområdet, at nogle databehandlinger, fx sletning, ikke kan anvendes.”

Indebærer sidste sætning, at det i praksis muligvis ikke er muligt at få slettet sine data ved henvendelse til Rigsarkivet?

”§ 3 Denne lovs § 1, nr. 3 og 4, revideres senest fem år efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.”

I bemærkningerne begrundes dette med, at der kan være andre områder i det offentlige system, hvor data på lignende måde kan være ulovligt indsamlede, og at disse områder muligvis så også skal omfattes af bestemmelsen. Dette er for det første i sig selv foruroligende – hvilke andre områder? For det andet åbner denne paragraf jo for, at man også kan revidere de pågældende blokeringsfrister og forkorte disse, hvis man skulle få lyst til det? Risikerer vi, at der i al stilhed, måske pakket ind i en masse andre lovforslag, kan åbnes for kortere blokeringsfrister?

”Det forventes blandt andet, at der i medfør af arkivlovens § 41, stk. 1, vil blive fastsat regler om anonymisering af oplysningerne. Derved sikres, at også hensynet til efterkommere af de personer, om hvem der er bevaret retsstridigt indsamlede oplysninger, iagttages.”

Jeg er bekymret over formuleringen ” Det forventes….”. Det er ret vagt! Hvis man ønsker, at disse data skal anonymiseres, hvorfor har man så ikke simpelthen fremsat lovforslag om regler for dette?

”Det skal således angives i den arkivbeskrivelse, myndigheder afleverer til Rigsarkivet i løbet af afleveringsprocessen, om de pågældende data er konstateret retsstridigt indsamlet. Det offentlige arkiv vil i forbindelse med aflevering af registre med personoplysninger fra myndighederne anmode den pågældende myndighed om at oplyse, hvorvidt oplysninger er indsamlet på retsstridig måde. Det forudsættes i bestemmelsen, at retsstridigheden af indsamlingen er konstateret. Denne kan være konstateret af den afleverende myndighed selv, af Datatilsynet eller af andre myndigheder, der som led i en klage- eller tilsynssag konstaterer en sådan retsstridighed. Retsstridigheden kan også være fastlagt ved dom.
Det er en betingelse, at retsstridigheden er konstateret inden tidspunktet for aflevering til offentligt arkiv, og at oplysningerne således ikke er berigtiget, slettet m.v. af myndigheden som led i den administrative sagsbehandling, hvis blokeringsperioden i medfør af denne bestemmelse skal indtræde. Det er videre en betingelse, at myndigheden i forbindelse med afleveringsprocessen skal oplyse, hvis en retsstridig indsamling af personoplysninger har fundet sted. Den afleverende myndighed har således pligt til at oplyse det offentlige arkiv, hvis oplysningerne er indsamlet i strid med reglerne, men pligten gælder som ovennævnt ikke, hvis der som led i den administrative sagsbehandling er foretaget berigtigelse m.v. af de pågældende oplysninger.”

Hvordan kan det være, at det er et krav, at retsstridigheden er konstateret INDEN afleveringen af data? Hvad hvis retsstridigheden først konstateres EFTER afleveringen? Så gælder de beskyttende blokeringsbestemmelser tilsyneladende ikke! Åbner dette ikke for, at det offentlige fremover i stort omfang kan indhente og registrere ulovlige data, hvorefter disse afleveres til Rigsarkivet, inden man kan nå at konstatere, at de er ulovligt indhentede? Og er det ikke naivt at forvente, at myndigheder dømmer sig selv, og SELV angiver, at de ulovligt har indhentet oplysninger? Disse data vil så ikke være beskyttede af blokeringsbestemmelserne, men kan frit bruges af diverse forskere og andre interesserede? Hvorfor har man indsat denne betingelse for, at ulovligheden skal være konstateret INDEN afleveringen til Rigsarkivet?

Kan nogen med større juridisk indsigt end mig ikke lige kommentere på, om det er et muligt scenarie, eller om jeg misforstår disse bemærkninger? På forhånd tak.