Bevar Rådhusbiblioteket.

NU må det stoppe, alt hvad der er bevaringsværdigt og smukt skal fjernes/lukkes. Det må være slut nu...

#4: S.Lohse -  

Københavns sjete rådhus blev indviet den 12. september 1905. I det var bl.a. et specialbibliotek, grundlagt i 1897, der samlede historiske- og topografiske værker om København.

Både biblioteket og læsesalen, er tegnet af Martin Nyrop. Derfor er det faste interiøret, med sine egetræsgallerier med udskårne baldakin og bjælkeloft med citater af Ambrosiou Stub omfattet af Rådhusets fredning.

Selve biblioteket rummer 30.000 værker om Københavns historie og topografi.

Læsesalen bruges som anretter- og omklædningsværelse, når der er arrangementer i Rådhusets festsal.

Al denne herlighed risikerer nu at forsvinde efter 100 års brug, til fordel for kassetænkning.

I et forsøg på at dæmpe de enkelte forvaltningers overforbrug af lokaleplads, der der inført intern husleje i kommunens bygninger. Til den vedtagende kvadratmeterleje er så, alt efter adressen, tillagt en ekstrabetaling pr. kvardratmeter i forhold udenomsfaciliteter. Det ligger normalt på omkring 7-15%.

På Rådhuset er denne ekstrabetaling på 66%

Det gør det dyrt for kommunale forvaltninger at bo på Rådhuset, hvorfor der er tomme lokaler i det smukke hus.

I bedste kassetænkningstradition, er der stillet forslag om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal opsige de historiske lokaler på Rådhuset, og overflytte aktiviteterne til Hovedbiblioteket i Krystalgade.

Argumentet er at kun få bruger biblioteket, samt en forventet besparelse på 1,45 mio. kr.

Rådhusbiblioteket deltager i bibliotekernes indbyrdes lån i et omfang, der står i kontrast til de personaletimer, der er til bibliotekets rådighed. Dette fremgår ikke af brugerstatistikker, der i forhold til benyttelse ikke er retvisende.

Som en del af besparelserne skal dele af samlingen digitaliseres, andre lægges på magasiner og kun en del fremover være til daglig fri benyttelse for københavnerne.

Hovedbibliotekets udlånspersonale i fiktion og fakta-afdelingerne er generalister og ikke specialister. Søgning efter speciallitteratur om ”Københavns historie og topografi” kræver erfaring. Den i dag opnåede viden vil drukne ved en sammenlægning på Hovedbiblioteket.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil opnå en vis besparelse. Men det sparede beløb vil så optræde som tab i Københavns Ejendomme, der er under Økonomiforvaltningen.

Konsekvensen bliver, at Rådhusbiblioteket kommer til at stå tomt, da det ikke må ændres, og derfor næppe kan bruges til andet end det det er skabt til – biblioteksdrift.

Historisk intresserede københavnere, vil miste en dagligt tilgængelig specialsamling og specialviden om vores bys historie. Hovedbiblioteket vil blive presset på plads og service. Og kommunen vil i sidste ende stå med et enestårende arkitektektonisk tomt lokale.

Sagen kommer nu til afstemning i Borgerrepræsentationen, og alle kan skrive og protestere til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.

Vedr. medlemsforslaget til ”overflytning” af Rådhusbiblioteket til Hovedbiblioteket

På vegne af Selskabet for Københavns Histories 600 medlemmer vil jeg hermed advare mod gennemførelsen af den foreslåede overførelse af Rådhusbibliotekets materialer til Hovedbiblioteket.
Biblioteket har siden sin oprettelse i 1897 haft den københavnske lokalhistorie som hovedfagområde, og dér er oparbejdet en helt enestående samling, der nu om dage tilbydes borgerne ved såvel 
personligt fremmøde som ved elektroniske bestillinger.
Talrige bøger og afhandlinger er gennem tiden skrevet på grundlag af bibliotekets righoldige samlinger, og det er en funktion, der stadig er aktuel – på trods af internet og indskanninger!
I forlængelse heraf er værdien af biblioteket blevet udvidet ved at personalet på grundlag af 
Rådhusbibliotekets materialer løbende udarbejder den københavnske lokalbibliografi, der er umiddelbart tilgængelig på www.bibliotek.kk.dk.
Og ved af udlægning på internettet af stærkt benyttede værker som ”Københavns Vejviser” fra 1770 til 1900, ”Politivennen” og andre gode sager, har biblioteket dels vist, at det følger med tiden, dels fået en langt større benytterskare end det tal, som besøgs- og udlånstal i øvrigt viser.
Rådhusbiblioteket har altid deltaget i bibliotekernes indbyrdes lån, og det i et omfang, der står i skærende kontrast til de personaletimer, der er til bibliotekets rådighed. Disse tal fremgår ikke af de officielle statistikker, der altså i forhold til benyttelse ikke er retvisende.
Hvis det var sådan, at der var tomme lokaler i Hovedbiblioteket til rådighed for en overflytning, kunne en sådan velsagtens godt være genstand for fornuftige forslag herom, men det er jo tydeligvis langt fra tilfældet, og som bekendt forsøgte Hovedbibliotekets ledelse for blot ganske få år siden at komme bort fra dets lokaler, der dengang blev betegnet som for små, for forældede og for ubrugelige til formålet. Siden er flere biblioteksfunktioner blevet allokeret i Krystalgade, og der er tydeligvis ikke tale om muligheder for at overføre Rådhusbibliotekets bogbestand til Krystalgade in toto.
De seneste meldinger herom tyder da også på, at væsentlige del af samlingen vil blive opmagasineret – uden nogen vished for, hvornår endsige hvorledes samlingen vil kunne blive tilgængelig for brugerne igen.
Det turde være indlysende, at søgning af speciallitteratur inden for emnet ”Københavns historie og topografi” kræver erfaring og kontinuitet i arbejdet. Denne fornemme viden i behandling af sådanne sager vil drukne totalt ved en inkorporering i Hovedbiblioteket hvis personale tilmed er generalister og ikke udøver den specialistfunktion, der er nødvendig ved ekspedition af spørgsmål i den lokale historie.
Hvis man endelig skulle overveje en overflytning af Rådhusbiblioteket til nogen, så måtte det være den nyetablerede museum/arkiv-enhed i forvaltningen, hvis grundlæggende aktiviteter og benytterskare vil være samme gruppe som brugere til lokalsamlingen. Intet tyder på, at dette har 
været overvejet. Forslaget bygger som antydet oven for på ganske overfladiske fornemmelser, der bunder i fuldkomment tilfældige og subjektive interesser. Det er da udmærket, at ”Poesiens Hus” skal hjælpes, men ved at pege på at tage midlerne fra Rådhusbiblioteket fodrer man private interesser med kommunal videnskapital. Det kan ikke være meningen!
Det forekommer også særdeles tvivlsomt, om man kan opnå ”en varig effektivisering på de anslåede 1,45 mio. kroner” (som der står i forslaget) ved en ”overflytning” til Hovedbiblioteket. Hvorledes man er kommet frem til tallet 1,45 mio. kr. er gådefuldt, for så meget betaler biblioteksvæsenet jo ikke til forvaltningen for brug af lokalerne.
Forslaget nævner jo direkte, at der ved overflytningen ikke skal afskediges personale, og da det tilmed forudsættes, at Rådhusbibliotekets funktioner fortsætter, så det er heller ikke på materialekontoen, besparelsen hentes.
Da lokalekravene fra ”Poesiens Hus” til Københavns Kommune i sin tid tydeligt viste, at Rådhusets lokaler ikke var egnet til de aktiviteter, som man der ønskede sig, vil ”Poesiens Hus” heller ikke kunne drage nytte af lokalerne. Ved en eventuel overflytning af Rådhusbiblioteket til Hovedbiblioteket vil det beløb, som Biblioteksvæsenet betaler i leje for Rådhusbiblioteket, tilmed mangle andetsteds i Kommunens budget.
Økonomien er altså slet ikke på plads, for nu at sige det mildt.
På denne baggrund virker hele operationen fuldkommen urimelig.
Vi tillader og også at undr os over, at Nikolaj udstillingsbygning ikke har været bragt i spil i forbindelse med ”Poesiens Hus”. Bygningsmæssigt synes kirkerummet velegnet til netop de funktioner, som ”Poesiens Hus” har listet op som krav, og kirkebygningen har da også været brugt til den slags tidligere (i øvrigt i fuld overensstemmelse med den testamentariske gave, hvormed kirkebygningen i sin tid blev opført).
Ved en overflytning af Rådhusbiblioteket til Hovedbiblioteket vil der ske det, at bibliotekets lokaler, der jo klart ikke egner sig til andre formål end biblioteksdrift, hvortil de er bygget og udsmykket af Martin Nyrop, så vil stå tomme. De er beskyttet af Rådhusets bygningsfredning, og de vil ikke kunne bruges til andet. Ved at opretholde Rådhusbiblioteket i sine nuværende lokaler vil man fortsat have liv i det arkitektonisk set enestående rum.Vi har ovenfor påvist, at det liv der er tale om, er noget mere dybtgående og langt bredere i borgernes interesse end det er skitseret i de overfladiske oplæg, der ledsager forslaget om at ”overflytte”Rådhusbiblioteket til Hovedbiblioteket.
Det er i det hele taget en åndløs og fattig kommune, der ikke er i stand til at varetage de basale opgaver i forhold til sin lokalhistoriske litteratur, men det skal måske overlades til jydske kommuner, der ikke holder sig tilbage for at have særskilte lokalsamlinger på deres biblioteker?

Med venlige hilsner
Bjørn Westerbeek Dahl
Selskabet for Københavns Historie

#9: Af Bjørn Westerbeek Dahl, Selskabet for Københavns Historie. - Til medlemmerne af Kultur- og Fritidsforvaltnigen I København 

Det er en kulturpolitisk skandale, hvis man lukker dette bibliotek. Det svarer til om man lukkede ABA og overførte det til Det Kgl. Bibliotek. Der oparbejdes en uvurderlig specialviden på et bibliotek som Rådhusbiblioteket. Jeg benyttede f.eks. biblioteket til udgivelse af Hørup-tekster, og dette bibliotek kunne skaffe oplysninger, der ikke kunne findes andre steder.

Københavns Kommune udgør en så væsentlig del af Danmarks historie, at man kapper virkelig meget af, hvis man nedlægger dette bibliotek.

  Prøv nu at tage jer sammen, I politikere på Rådhuset. I er et led i en lang kæde af historien.

København er en rig by, en smuk by, men den udgør en væsentlig del af vor historie, bevar dette vigtige bibliotek, der arbejder med langt mere end besøgstallet antyder

Har 13. november sendt flg. henvendelse til samtlige borgerrepræsentanter:

Kære Borgerrepræsentant

Rådhusbiblioteket

Facebook-gruppen ”Gamle København” blev for få dage siden klar over, at Københavns kommune var i gang med at behandle et forslag om Rådhusbiblioteket.

For dem i gruppen, som kendte Rådhusbiblioteket, var det chokerende at opdage, at der var planer om at fjerne det fra de unikke bibliotekslokaler på Rådhuset. For de andre var det næsten lige så chokerende at opdage, at der fandtes et sådant sted, som ingen havde fortalt dem eksisterede.

Hurtigt blev chokvirkningen dog afløst af en trang til at gøre noget. Et fælles besøg for nogle af dem, der ikke kendte stedet blev hurtigt arrangeret. Vi startede en underskriftindsamling onsdag eftermiddag d. 13. november. Og som medlem af gruppen vil jeg forsøge at udtrykke mine tanker i forbindelse med denne sag.

Jeg kan forstå, at Kultur- og fritidsudvalget har modtaget en ansøgning om støtte fra Poesiens Hus, som har indgået aftale om husly med ”Den Frie”. Dette foranledigede tilsyneladende nogle medlemmer af udvalget til at foreslå, at man overvejede en flytning af Rådhusbiblioteket for at frigøre midler på udvalgets budget til Poesiens Hus.

Det forslag, der nu ligger, indebærer formelt set, at man ved at nedlægge et bibliotek på Rådhuset og overføre ”funktionen” til Hovedbibliotekets nuværende rammer, sparer 1 million i husleje. Men da det jo er husleje til Rådhuset, er der jo ikke sparet 1 kr på kommunens samlede budget, medmindre man samtidig kan udleje bibliotekslokalerne på Rådhuset til andre formål.

Det lå i udvalgets første beslutning, at forvaltningen skulle udarbejde en indstilling om Rådhusbiblioteket, der også indeholdt planer om den fremtidige anvendelse af lokalerne, men det ender tilsyneladende som et problem, som Københavns Ejendomme må finde en løsning på, idet forvaltningen skriver i beslutningsgrundlaget:

”Alternativ anvendelse af Rådhusbiblioteket

Da Rådhusbiblioteket er en del af arkitekten Martin Nyrops fredede og bevaringsværdige bygning, er dele af bibliotekets interiør, herunder reoler og svalegang, også fredede og kan således ikke fjernes. En mulighed er, at Rådhusbiblioteket i fremtiden anvendes til møde- eller repræsentationslokale.

En alternativ anvendelse af Rådhusbiblioteket udfoldes i særskilt indstilling.”

På udenforstående virker det som om at udvalget i virkeligheden skaffer sig økonomisk råderum på bekostning af kommunens samlede økonomi.

Jeg håber, at Borgerrepræsentationen vil stoppe udvalget i denne sag, og at der til gengæld kan komme det gode ud af denne sag, at kendskabet til Rådhusbiblioteket, dets fantastiske samling af skrifter og dets vidunderlige lokaler udbredes.

Jeg kan garantere Borgerrepræsentationen, at Gamle Københavns mange medlemmer vil være flittige brugere af Rådhusbiblioteket fremover, nu hvor alle er blevet opmærksomme på, at det findes.

Medlemmer af Borgerrepræsentationen, der ønsker at høre nærmere om, hvad borgere, der interesserer sig for det ”Gamle København”, kan bruge jeres perle af et bibliotek til, må meget gerne henvende sig til mig.

Med venlig hilsen

Flemming Allermand

Links:

http://www.skrivunder.net/ bevar_raadhusbiblioteket

https://www.facebook.com/ groups/OldCopenhagen/

#8: Af Allan Mylius Thomsen, Byhistoriker, medlem af Borgerrepræsentationen (EL) - Kassetænkning dræber historisk åndehul 

Da jeg var til Europa Nostras årskongres i Istanbul i 2010 snakkedes der bl.a. om de forskellige landes forhold til deres materielle kultur. Da man kom ind på Danmarks, lød der mange bemærkninger som denne: "Danskerne interesserer sig ikke særligt for kultur, de tænker først og fremmest på penge."  

#19: Nils Vest - Re: Kassetænkning dræber historisk åndehul 

 Og det er jo ikke engang løgn!

Det kan da umuligt være folkevalgte, der vil nedlægge byens historisk/kulturelle videncenter. Sådanne plejer man at styrke for at få sin by exponeret så meget som muligt. Gad vist om der overhovedet findes en anden hovedstad, der kunne finde på at nedlægge sin byhistoriske samling? Jeg kommer jævnligt på
Rådhusbiblioteket og træffer der et stigende antal besøgende, som tager fotos og ser meget interesserede ud.
Vi som arbejder med bibliotekets materialer kommer til at få det svært, hvis bogbestanden pakkes ned. Det meste står i øvrigt på loftet, hvor der vel ikke er husleje.
En vigtig aktivitet på Rådhusbiblioteket er udarbejdelsen af Københavns Bibliografi, en fortegnelse over beskrivelser af byens liv. En aktivitet der har viden som forudsætning og som man ikke kan sætte nybegyndere til, og slet ikke hvem som helst.
Mon de folkevalgte på Christiansborg har tænkt sig at nedlægge Folketingets Bibliotek? Næppe, for det har de nemlig megen nytte af. Det er en grumme flov affærde at nedlægge sit bybibliotek - ved at styrke det ville København komme til at ligne andre storbyer, som den nok gerne vil være i selskab med.
Biblioteksrummet er helt unikt og et fortræffeligt eksempel på det kunsthåndværk som Danmark stadig er så kendt for viden om. Biblioteksrummene er meget små og egner sig ikke engang til receptionslokale.
Bevar Rådhusbiblioteket!