Bevar Rådhusbiblioteket.

Af Bjørn Westerbeek Dahl, Selskabet for Københavns Historie.

/ #9 Til medlemmerne af Kultur- og Fritidsforvaltnigen I København

2014-11-12 10:01

Vedr. medlemsforslaget til ”overflytning” af Rådhusbiblioteket til Hovedbiblioteket

På vegne af Selskabet for Københavns Histories 600 medlemmer vil jeg hermed advare mod gennemførelsen af den foreslåede overførelse af Rådhusbibliotekets materialer til Hovedbiblioteket.
Biblioteket har siden sin oprettelse i 1897 haft den københavnske lokalhistorie som hovedfagområde, og dér er oparbejdet en helt enestående samling, der nu om dage tilbydes borgerne ved såvel 
personligt fremmøde som ved elektroniske bestillinger.
Talrige bøger og afhandlinger er gennem tiden skrevet på grundlag af bibliotekets righoldige samlinger, og det er en funktion, der stadig er aktuel – på trods af internet og indskanninger!
I forlængelse heraf er værdien af biblioteket blevet udvidet ved at personalet på grundlag af 
Rådhusbibliotekets materialer løbende udarbejder den københavnske lokalbibliografi, der er umiddelbart tilgængelig på www.bibliotek.kk.dk.
Og ved af udlægning på internettet af stærkt benyttede værker som ”Københavns Vejviser” fra 1770 til 1900, ”Politivennen” og andre gode sager, har biblioteket dels vist, at det følger med tiden, dels fået en langt større benytterskare end det tal, som besøgs- og udlånstal i øvrigt viser.
Rådhusbiblioteket har altid deltaget i bibliotekernes indbyrdes lån, og det i et omfang, der står i skærende kontrast til de personaletimer, der er til bibliotekets rådighed. Disse tal fremgår ikke af de officielle statistikker, der altså i forhold til benyttelse ikke er retvisende.
Hvis det var sådan, at der var tomme lokaler i Hovedbiblioteket til rådighed for en overflytning, kunne en sådan velsagtens godt være genstand for fornuftige forslag herom, men det er jo tydeligvis langt fra tilfældet, og som bekendt forsøgte Hovedbibliotekets ledelse for blot ganske få år siden at komme bort fra dets lokaler, der dengang blev betegnet som for små, for forældede og for ubrugelige til formålet. Siden er flere biblioteksfunktioner blevet allokeret i Krystalgade, og der er tydeligvis ikke tale om muligheder for at overføre Rådhusbibliotekets bogbestand til Krystalgade in toto.
De seneste meldinger herom tyder da også på, at væsentlige del af samlingen vil blive opmagasineret – uden nogen vished for, hvornår endsige hvorledes samlingen vil kunne blive tilgængelig for brugerne igen.
Det turde være indlysende, at søgning af speciallitteratur inden for emnet ”Københavns historie og topografi” kræver erfaring og kontinuitet i arbejdet. Denne fornemme viden i behandling af sådanne sager vil drukne totalt ved en inkorporering i Hovedbiblioteket hvis personale tilmed er generalister og ikke udøver den specialistfunktion, der er nødvendig ved ekspedition af spørgsmål i den lokale historie.
Hvis man endelig skulle overveje en overflytning af Rådhusbiblioteket til nogen, så måtte det være den nyetablerede museum/arkiv-enhed i forvaltningen, hvis grundlæggende aktiviteter og benytterskare vil være samme gruppe som brugere til lokalsamlingen. Intet tyder på, at dette har 
været overvejet. Forslaget bygger som antydet oven for på ganske overfladiske fornemmelser, der bunder i fuldkomment tilfældige og subjektive interesser. Det er da udmærket, at ”Poesiens Hus” skal hjælpes, men ved at pege på at tage midlerne fra Rådhusbiblioteket fodrer man private interesser med kommunal videnskapital. Det kan ikke være meningen!
Det forekommer også særdeles tvivlsomt, om man kan opnå ”en varig effektivisering på de anslåede 1,45 mio. kroner” (som der står i forslaget) ved en ”overflytning” til Hovedbiblioteket. Hvorledes man er kommet frem til tallet 1,45 mio. kr. er gådefuldt, for så meget betaler biblioteksvæsenet jo ikke til forvaltningen for brug af lokalerne.
Forslaget nævner jo direkte, at der ved overflytningen ikke skal afskediges personale, og da det tilmed forudsættes, at Rådhusbibliotekets funktioner fortsætter, så det er heller ikke på materialekontoen, besparelsen hentes.
Da lokalekravene fra ”Poesiens Hus” til Københavns Kommune i sin tid tydeligt viste, at Rådhusets lokaler ikke var egnet til de aktiviteter, som man der ønskede sig, vil ”Poesiens Hus” heller ikke kunne drage nytte af lokalerne. Ved en eventuel overflytning af Rådhusbiblioteket til Hovedbiblioteket vil det beløb, som Biblioteksvæsenet betaler i leje for Rådhusbiblioteket, tilmed mangle andetsteds i Kommunens budget.
Økonomien er altså slet ikke på plads, for nu at sige det mildt.
På denne baggrund virker hele operationen fuldkommen urimelig.
Vi tillader og også at undr os over, at Nikolaj udstillingsbygning ikke har været bragt i spil i forbindelse med ”Poesiens Hus”. Bygningsmæssigt synes kirkerummet velegnet til netop de funktioner, som ”Poesiens Hus” har listet op som krav, og kirkebygningen har da også været brugt til den slags tidligere (i øvrigt i fuld overensstemmelse med den testamentariske gave, hvormed kirkebygningen i sin tid blev opført).
Ved en overflytning af Rådhusbiblioteket til Hovedbiblioteket vil der ske det, at bibliotekets lokaler, der jo klart ikke egner sig til andre formål end biblioteksdrift, hvortil de er bygget og udsmykket af Martin Nyrop, så vil stå tomme. De er beskyttet af Rådhusets bygningsfredning, og de vil ikke kunne bruges til andet. Ved at opretholde Rådhusbiblioteket i sine nuværende lokaler vil man fortsat have liv i det arkitektonisk set enestående rum.Vi har ovenfor påvist, at det liv der er tale om, er noget mere dybtgående og langt bredere i borgernes interesse end det er skitseret i de overfladiske oplæg, der ledsager forslaget om at ”overflytte”Rådhusbiblioteket til Hovedbiblioteket.
Det er i det hele taget en åndløs og fattig kommune, der ikke er i stand til at varetage de basale opgaver i forhold til sin lokalhistoriske litteratur, men det skal måske overlades til jydske kommuner, der ikke holder sig tilbage for at have særskilte lokalsamlinger på deres biblioteker?

Med venlige hilsner
Bjørn Westerbeek Dahl
Selskabet for Københavns Historie