Københavns sjete rådhus blev indviet den 12. september 1905. I det var bl.a. et specialbibliotek, grundlagt i 1897, der samlede historiske- og topografiske værker om København.

Både biblioteket og læsesalen, er tegnet af Martin Nyrop. Derfor er det faste interiøret, med sine egetræsgallerier med udskårne baldakin og bjælkeloft med citater af Ambrosiou Stub omfattet af Rådhusets fredning.

Selve biblioteket rummer 30.000 værker om Københavns historie og topografi.

Læsesalen bruges som anretter- og omklædningsværelse, når der er arrangementer i Rådhusets festsal.

Al denne herlighed risikerer nu at forsvinde efter 100 års brug, til fordel for kassetænkning.

I et forsøg på at dæmpe de enkelte forvaltningers overforbrug af lokaleplads, der der inført intern husleje i kommunens bygninger. Til den vedtagende kvadratmeterleje er så, alt efter adressen, tillagt en ekstrabetaling pr. kvardratmeter i forhold udenomsfaciliteter. Det ligger normalt på omkring 7-15%.

På Rådhuset er denne ekstrabetaling på 66%

Det gør det dyrt for kommunale forvaltninger at bo på Rådhuset, hvorfor der er tomme lokaler i det smukke hus.

I bedste kassetænkningstradition, er der stillet forslag om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal opsige de historiske lokaler på Rådhuset, og overflytte aktiviteterne til Hovedbiblioteket i Krystalgade.

Argumentet er at kun få bruger biblioteket, samt en forventet besparelse på 1,45 mio. kr.

Rådhusbiblioteket deltager i bibliotekernes indbyrdes lån i et omfang, der står i kontrast til de personaletimer, der er til bibliotekets rådighed. Dette fremgår ikke af brugerstatistikker, der i forhold til benyttelse ikke er retvisende.

Som en del af besparelserne skal dele af samlingen digitaliseres, andre lægges på magasiner og kun en del fremover være til daglig fri benyttelse for københavnerne.

Hovedbibliotekets udlånspersonale i fiktion og fakta-afdelingerne er generalister og ikke specialister. Søgning efter speciallitteratur om ”Københavns historie og topografi” kræver erfaring. Den i dag opnåede viden vil drukne ved en sammenlægning på Hovedbiblioteket.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil opnå en vis besparelse. Men det sparede beløb vil så optræde som tab i Københavns Ejendomme, der er under Økonomiforvaltningen.

Konsekvensen bliver, at Rådhusbiblioteket kommer til at stå tomt, da det ikke må ændres, og derfor næppe kan bruges til andet end det det er skabt til – biblioteksdrift.

Historisk intresserede københavnere, vil miste en dagligt tilgængelig specialsamling og specialviden om vores bys historie. Hovedbiblioteket vil blive presset på plads og service. Og kommunen vil i sidste ende stå med et enestårende arkitektektonisk tomt lokale.

Sagen kommer nu til afstemning i Borgerrepræsentationen, og alle kan skrive og protestere til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.

#8: Af Allan Mylius Thomsen, Byhistoriker, medlem af Borgerrepræsentationen (EL) - Kassetænkning dræber historisk åndehul 

Da jeg var til Europa Nostras årskongres i Istanbul i 2010 snakkedes der bl.a. om de forskellige landes forhold til deres materielle kultur. Da man kom ind på Danmarks, lød der mange bemærkninger som denne: "Danskerne interesserer sig ikke særligt for kultur, de tænker først og fremmest på penge."