Forbedring af trafiksikkerheden i Rørvig.

Der bliver kørt rigtig stærkt på vejene i Rørvig. Skolevejene, Vandværksvej, Vestergade og Østergade består af smalle veje, hvor både busser til og fra skolen kører, samt store lastbiler til den lokale købmand. 

På Nørrevangsvej er der for nylig lagt ny asfalt, men der er ingen striber. Bilerne og lastbilerne der kører gennem her, kører meget stærkt. Her kører, dagligt, mange børn som skal i skole eller i børnehave. Om søndagen, i sommerhalvåret, er der biler der parkerer i begge sider, pga loppemarkedet og mange sætter ikke farten ned, på trods af dette.

Der er heldigvis sket en udemærket tilflytning til Rørvig og mange børnefamilier har valgt at slå sig ned her. Men flere tør ikke lade deres børn cykle i skole, da det er for farligt at køre på bla. Nørrevangsvej, Østergade, Vestergade og Vandværksvej. 

De ansvarlige hos kommunen er svære at få til at åbne øjnene for de trafikale problemer vi oplever - året rundt. Med denne underskriftsindsamling, håber vi at kunne gøre opmærksom på, at det er noget vi mener og at man ikke behøver at opleve uheld, før det er nødvendigt at gøre noget ved problemerne.