Er Læsø for dyr..? - Dyrlægen tilbage til Læsø...

Er Læsø for dyr?

Læsø har masser af dyr lige fra vilde dyr som råvildt, dåvildt, harer og fuglevildt over kæledyr som hunde og katte til hus- og brugsdyr som mink, køer, svin, får, geder og heste m.m. Faktisk er der samlet set flere husdyr og kæledyr, end der er fastboende mennesker.
Til både fastboende, sommerhusejere og feriegæster er der naturligvis en læge, ja endda et lægehus og en helikopter til når det haster… Men for alle disse menneskers dyr er der ingen anden mulighed ved sygdom end at holde ud til om torsdagen, hvor dyrlægen fra Bindslev på fastlandet lander med færgen – eller få en kugle for panden, hvis lidelsen er for stor…

Dyrlægen tilbage til Læsø…

Det er ikke værdigt eller etisk forsvarligt i et såkaldt civiliseret ø-samfund som Læsø, at der ikke er en fast dyrlæge på øen. Derfor prøver vi nu med denne underskrift-indsamling at påvirke politikere og beslutnings­tagere på området til at tænke kreativt, nyt og dyreetisk, og være med til at finde midlerne til en fast dyrlæge på Læsø…

Skriv under her og støt initiativet..: