Alle nye familier har behov for et værdigt, offentligt barselstilbud

Rigshospitalets barselshotel spares væk - hvad nu? Vil andre hospitaler følge deres eksempel? Hvad bliver alternativet?

Ved at skrive under her tilkendegiver du din støtte til, at alle nye familier bør tilbydes et offentligt og værdigt barselstilbud.  

I Forældre og Fødsel mener vi, at ALLE nybagte familier har behov for et værdigt, offentligt tilbud i de første dage efter fødslen.

Med dette mener vi: et tilbud, der sikrer faglig omsorg efter fødslen; herunder hjælp til amning, tilsyn af bristning og støtte til empowerment i familiedannelsen.

Et helt konkret eksempel findes hos hospitalsenheden Vest, Holstebro og Herning. Her har de nye familier flere tilbud at vælge i mellem.

Her tilbydes førstegangsforældre barselsbesøg i hjemmet, fordi man tror på, at den nye familie får de bedste betingelser for en rolig og tryg start i egne omgivelser - såfremt alle har det godt efter fødslen. Derfor kommer jordemødrene ud til familierne.

Det betyder også, at familierne kan få lavet undersøgelser derhjemme, så forældrene ikke behøver at skulle ud at køre,- hælblodprøve (PKU), vejning, tjek af barnets hofter og høreundersøgelse af barnet, eftersyn af evt. bristning og blødning hos mor, og efterfødselssamtale med såvel mor som far.

Vælger den nye familie lige at tage en enkelt overnatning på barselsgangen, er der stadig et jordemoderfagligt tilbud om et hjemmebesøg, når barnet er mellem 48 og 72 timer gammelt. 

Besøget indeholder en vurdering af barnets trivsel, herunder vejning af barnet, hælblodprøve (PKU), en efterfødselssamtale samt hørescreenings undersøgelse. Bristningen kan tilses og ellers er der opfølgning på eventuelle spørgsmål. Besøget varer ca en time.

I Forældre og Fødsel synes vi, at ovenstående tilbud burde udbredes til resten af Danmark, fordi forældrene kan vælge det tilbud, der passer dem bedst - og fordi det har vist sig, at de børn, der er taget hjem direkte fra fødegangen har tabt sig mindre end de børn, der har været indlagt.

Læs eventuelt mere her: http://www.vest.rm.dk/afdelinger/gynakologisk-obstetrisk-afdeling/graviditet-fodsel-og-barsel/Barsel/

 

Underskriv denne indsamling

Udfyld formularen herunder for at underskrive denne anmodning oprettet af Forældre Og Fødsel Underskriftindsamlingens forfatter vil se alle oplysningerne du angiver i denne formular.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Facebook