Save Nexus '22

Kommentarer

#807

Fordi jeg er studerende på CBS

Inger Marie Kongsted (Frederiksberg , 2022-04-06)

#823

Torsdage på Nexus skal reddes - den må ikke bukke under for en egenrådig ledelse på CBS, der er fuldkommen ude af trit med de studerende og deres sociale behov.

Rasmus Damgaard (København NV, 2022-04-06)

#838

Nexus er et safe-Heaven for alle på CBS, det kan vi ikke lukke

Lucas Grønnegaard (Ballerup, 2022-04-06)

#860

Det eneste lyspunkt på CBS.

Emil Hammer (Frederiksberg C, 2022-04-06)

#863

Jeg skriver under fordi, at jeg håber vi kan få Nexus tilbage. I en skærpet version, men wauw mine venner kommer derfra.

Johan Bragason (Vallensbæk , 2022-04-06)

#866

På grund af den måde CBS er bygget på, og den måde undervisning hovedsageligt foregår på, så er der meget lidt mulighed for socialt samvær. CBS er et uddannelsessted, ja, men alle trivselsundersøgelser viser at uddannelse for den enkelte studerende forbedres hvis de trives i sociale sammenhænge. Ensomhed, stress og mistrivsel er stigende problemer, endda inden corona har tvunget de studerende i isolation i næsten to år. Socialt samvær er afgørende, og CBS har næsten ingen steder hvor dette kan lade sig gøre. Nexus torsdage var en måde hvorpå man kunne møde sine medstuderende, fra alle studier og år, på en uforpligtende måde, hvor studerende kunne få et frirum fra studielivet og opleve deres universitet som noget ud over upersonlige forelæsninger. Der er 15.000 studerende på CBS - ECO bar har plads til hvad, 200? Det er ikke en holdbar løsning på udfordringen med at skabe sociale væresteder på CBS. Ved at lukke Nexus torsdage, uden overhovedet at overveje andre alternativer til Nexus torsdages format eller uden at igangsætte initiativer der på andre måder kunne fostre et socialt miljø på CBS campus, viser CBS ledelsen fuldstændig ligegyldighed for de studerendes trivsel. Studenterorganisationerne gør et fantastisk arbejde for at skabe sammenhold på tværs af studier og år, men de har ikke engang faciliteter på CBS til at gennemføre arrangementer. CBS kunne lære noget af de andre universiteter i Danmark, som alle har diverse barer på campus, fremfor hele tiden at sammenligne sig selv med internationale universiteter - jagten på international prestige gør ledelsen blinde på de kulturelle faktorer i Danmark som gør at CBS aldrig bliver som de internationale universitet, og heller ikke bør sigte efter det.

Michelle Lauge Nielsen (København, 2022-04-06)

#878

Jeg er CBS studerende og nægter simpelthen at få frataget mit studieliv.
Jeg har ikke fået en intro tur.
NEXUS har været lukket det første år af mit studie pga. corona.
Generelt er der SLET ikke fokus på studerende trivsel og socialt liv.

Laura Jakobsen (København, 2022-04-06)

#895

Jeg skriver under, fordi jeg synes det er synd hvis Nexus lukker ned, da det er et perfekt sted at samles og udvide ens sociale netværk. Det er et godt sted at styrke klasse-sammenholdet ved festerne og de generelle cafebesøg efter skole. Det er også en fedt sted at få et pust fra skole-stress og eksamen, da der altid er god stemning og muligheder for underholdning såsom forskellige arrangementer (drag bingo etc.)

Juliet Nichole Henriksen (Valby, 2022-04-06)

#902

Jeg er uenig i ledelsens beslutning!

Aleksandar Vuksanovic (København, 2022-04-06)

#914

Jeg startede på CBS tilbage i 2014 og jeg skriver under fordi Nexus har haft så stor indflydelse på et godt studie og socialt liv for mig. Studie og socialt liv går hånd i hånd for at opnå de bedste resultater og statistisk kan understøtte dette. Skærp vagterne til Nexus i stedet men at fjerne Nexus som et socialt samlingspunkt med fester kommer til at gå grueligt ud over de studerende og deres mentale wellbeing.

Rigmor Larsen (Vanløse, 2022-04-06)

#920

Jeg skriver under da jeg mener Nexus er utrolig vigtigt for at etablere et sammenhold blandt de studerende - særligt med henblik på udvekslingsstuderende og de nye årgange.

Ditte May (København, 2022-04-06)

#924

Det er fuldstændig håbløst at køre en strategi, hvor alt socialt liv udslettes. Jeg er selv færdig om 2 måneder, men der ingen tvivl om, at intro (som også er blevet reduceret til ukendelighed), Nexus og de andre sociale arrangementer, har været fundamentale for at kunne danne relationer på et nyt, fremmed studie, hvor så mange tusinde starter på samme tid. Arrangementerne er en brobygger og et samlingspunkt, som rækker langt ud over selve aktiviteten på Campus - og samtidig er en stor driver for, at man kommer til forelæsning om mandagen, tirsdagen osv., fordi man har skabt sig et netværk, som venter på en, også i hverdagene.

Man kunne gøre så meget, men at forbyde fester, som afvikles i et trygt og administreret rum, som endda er isoleret til kun at være åbent for dem, der har tilknytning til campus, resulterer enten i, at fremtidige studerende alligevel fester sammen et andet sted, men med langt dårligere muligheder for at socialisere, da ganske få steder rummer hele klasser ad gangen, medmindre man betaler dyre summer for det. Eller også, så bliver der slet ikke nogle af disse relationsskabende begivenheder. Det er måske fint for nogle af de studerende, som har deres folkeskole eller gymnasievenner at trække på i eller i omegnene af København. Men det er en helt anden snak hvad angår folk fra Fyn og Jylland såvel som alle internationale studerende. Sidstnævnte kan måske socialisere med hinanden, men der er ingen tvivl om, at de mister en primær indgangsvinkel til at danne relationer til danskere.

Det er en illusion at tro, at netværk opstår lige så nemt i en auditorie, og hvis det så endelig er tilfældet, så er det i hvert fald begrænset til din egen klasse.

Alle andre uddannelsesinstitutioner har velfungerende fredagscaféer. Det kan ikke passe, at CBS ikke kan lykkes med at gentænke konceptet, så der er plads til alle - men vigtigst af alt, er plads til at hjælpe unge studerende på vej i processen med at bygge det netværk, som er helt afgørende for en lykkelig (og fuldført!) studietid på CBS.

Emma Munk Hansen (København S, 2022-04-06)

#929

CBS is clearly doing way more damage by getting rid of Nexus parties than they are aware.

Joachim Enegaard (København K., 2022-04-06)

#942

Nexus fester er med til at skabe nye og forstærkede sociale relationer på tværs af årgange og forskellige studier på cbs samt internt på studiet.

Emma Marie Piihl (Valby , 2022-04-06)

#957

Jeg skriver under fordi jeg synes, det er en fuldstændig tonedøv beslutning. På CBS lærer vi om, hvad god management practice er, og hvor vigtigt det er at lytte til sine stakeholders i beslutninger, der også vedrører dem. Det står klart, at CBSs ledelse ikke har henvendt sig til nogen af disse, og endnu en gang viser, at de er fuldstændig ligeglade med deres elever og deres trivsel. Suk.

Niklas Kirk-Jensen (København K, 2022-04-06)

#965

Det er ikke fair -især når man lige er kommet tilbage efter 2 år med Corona

Benjamin Pascu (Frederiksberg, 2022-04-06)

#967

Nexus er en stor del af studielivet på CBS. Det er her hvor man kommer på tværs af linjerne på CBS. Det er her hvor man bliver inspireret af andre.
Det er et vigtigt fællesskab der går tabt hvis Nexus lukker..

Tobias Fich (København, 2022-04-06)

#983

Fordi jeg synes det er dumt at lukke Nexus.

Andrea Gerrild (København K, 2022-04-06)

#986

Synes det er åndsvagt overfor de studerende.

Jonas Jensen (Nørrebro , 2022-04-06)

#1000

CBS is very necessary for the students social life - both the danes, and the foreigners.

Sille Duus (København , 2022-04-06)



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...