Ordentlige arbejdsvilkår i folkeskolen

Vi ønsker den bedste folkeskole til Danmarks børn. For at det kan lade sig gøre at få det, mener vi, at lærerne skal sikres ordentlige arbejdsvilkår og tid til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, tværfagligt samarbejde, feedback til eleverne, lejrskoler mm.
Vi har tillid til, at lærerne arbejder alle de timer, de bliver betalt for, og at de også ønsker at skabe den bedste folkeskole - at det ikke blot er noget de påstår for egen vindings skyld.
Derfor anmoder vi om, at der bliver lyttet til lærerne og deres erfaringer fra folkeskolen, og at deres arbejdsvilkår kommer til forhandling!