Nej tak til gensidig forsørgerpligt

Nej, tak til gensidig forsørgerpligt

Gad vide hvad vi betaler skat til ...?

Jeg er en kvinde på 35 år, der studerede socialvidenskab, da jeg blev syg med for lavt stofskifte og stress. I 2008 fik jeg diagnosen og påbegyndte behandling med Eltroxin, men desværre uden effekt. Først i 2013 fandt jeg selv ud af, hvor meget sygdommen betød og invaliderede mig, så jeg begyndte at undersøge alt om sygdommen for at kunne blive rask igen. I september begyndte jeg på kombinationsbehandling med nogen effekt – især kognitivt. Men jeg er meget langt fra rask endnu og er i gang med at blive udredt grundigt hos lægen, så vi kan finde ud af, hvorfor mit stofskifte ikke retter sig ind og jeg ikke får det synderligt bedre.

Jeg har været på kontanthjælp siden 2011, fordi jeg gik direkte fra SU og ikke kunne få dagpenge og jeg var for syg til at arbejde. Har været igennem flere jobsøgningskurser, som ikke førte til noget, da jeg jo var for syg til arbejde. Nu har jeg siden marts været i praktik på et kattehjem og det er gået nogenlunde. Det har været to gange om ugen.

Regeringen har pr. 1. Januar indført nye regler, så samboende har gensidig forsørgerpligt. Dvs. at jeg ikke længere kan få kontanthjælp og at min kæreste skal forsørge sig selv, min datter og jeg. Det kan han ikke. Jeg kan ikke søge fuldtidsjob og derved bidrage til økonomien, fordi jeg er for syg.

Jeg har søgt kommunen om revalidering, men fået afslag. Planen var, at jeg på revalideringen skulle færdiggøre min uddannelse og derved blive selvforsørgende. Både min sagsbehandler og lægen synes det var en rigtig god ide og vurderede, at jeg kunne klare det. Især fordi jeg ville få en blid opstart. Optagelseskravene er lavet om på mit studie, så det nu kræver matematik B-niveau for at blive optaget/genindskrevet og det har jeg ikke. Det ville jeg skulle tage først og derved ikke skulle studere så mange timer før efter sommerferien, hvor jeg så skulle starte på universitetet igen. Det ville give mig tid til at blive udredt hos lægen og få det væsentligt bedre.

Min sagsbehandler prøver at tale med revalideringsteamet igen, men der er ikke meget håb om en ændring af afslaget.

Uden kontanthjælp og uden revalidering er vi tvunget fra hus og hjem. Vi har ikke råd til at blive boende. Og hvor skal vi flytte hen? Der er ingen ledige boliger at finde i nærheden, så min datter ikke skal skifte skole mm. Bliver vi så hjemløse? Jeg kan ikke søge job, fordi jeg stadig er for syg. Situationen stresser mig også så meget, at jeg er ved at gå fuldstændig i stykker. Der er ingen udvej. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive giver jeg Anett Kromann tilladelse til at videregive min underskrift til dem, der har myndighed på dette område.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...

Facebook